Afslutningsfest i Lydias børnehave

I lørdags var der afslutning i Lydias børnehave. Hver klasse (1-års, 2-, 3-, og 4-årsklassen) havde forberedt optring, danse mv. I lydias klasse spillede de den tapre tinsoldat, og Lydia var en "jule-engel". Som det ses på videoen, skulle de alle præsentere sig, i løbet af stykket.

Bagefter var der nogle af børnene der sang på engelsk, om fem små aber, der var lidt vilde, og en efter en faldt de ned og "brækkkede hovedet..." Alt blev opført inde i byens teater, og det var en rigtig fin eftermiddag.

Salg af grillmad

I kirken har vi en handicappet dame. Hendes kørestol har været i stykker i nogle måneder, og hun har ikke haft udsigt til at få en ny. Derfor blev det bestemt, at vi skulle arrangere salg af grillmad, for at skrabe penge sammen. Det gjorde vi så i går, og fik solgt 100 "kuverter" a ca. 11 kr. stykket. En del af disse blev købt af brødrene i kirken, men der var også en del andre forbi.

Vi tændte op kl. 11 efter gudstjenesten, og det viste sig at det brænde som var blevet fremskaffet, var lidt fugtigt. Da det så også begyndte at smådryppe lidt, tog det lidt tid at få gang i det. Men det lykkedes, og vi fik grillet kødet. Det havde ligget i lage fra aftenen før, så det var vældig mørt, og smagte rigtig godt. Dertil blev der serveret kartofler og majs, og det blev spist med stor velbehag. Overskuddet blev på ca. 300 soles, som svarer til ca. 550 kr., og det er meget tæt på at kunne dække en ny kørestol. Den regner vi med at overrække Isidora til julegudstjenesten. Og jeg tror, det er den bedste julegave hun kan tænke sig...

- En lille stribe video fra grill-salget...

H.C. Andersen uge

På skolen havde de emneuge om H.C. Andersen. Der

blev hørt mange historier, lavet plancher mv. Det var en vellykket uge, som blev afsluttet med fest, hvor hele familien var inviteret. Vi begyndte med historien om prinsessen på ærten. Derefter opførte samtlige elever og lærere historien om Klods Hans. Rebecca var fortæller, Sara den smukke

prinsesse, de to lærere på skolen var de "kloge" brødre, og Daniel var Klods Hans. Og det gik som det skulle, at Klods Hans fik den smukke prinsesse, og de levede lykkeligt til deres dages ende...

Tom slikskål - næsten da...

Der er mange ting, som man selv kan lave - også op til jul. Men der er også enkelte ting, som man hverken kan købe, eller selv fremstille. Dette blot til almen orientering og overvejelse... Det drejer sig fx. om lakridskonfekt, matadormix, overtrukne mandler, god lakrids mv...

Adventshygge

I går fejrede vi første søndag i advent i kirken. Fokus i prædiken og gudstjeneste var Jesu første komme, og ordene fra Lukas 4,16-22, hvor Jesus først læser fra Esajas´ bog, hvorefter han siger: I dag sker det. Nu går det i opfyldelse, som Esajas skrev 700 år tidligere. Teksten handler netop om, at hvad Jesus skulle her på jord, og dermed bruger han teksten som en slags programerklæring; Alt dette, som Esajas profeterede om; det vil jeg gøre, og nu er jeg her. Det var godt at blive mindet om, at Jesus kom med det formål, at sætte mennesker fri, helbrede og trøste.

I går eftermiddag havde vi lidt adventshygge her hos os. Der blev klippet og klistret, bagt - og spist - pebernødder, samt hjemmebagte æbleskiver. Det var ikke så ringe endda! Vi prøver at holde nogle af de danske traditioner i hævd, selvom der blander sig en del andre ting sammen med...

Besøg fra La Paz

For 6 år siden, havde vi nogle norske naboer i Arequipa. Dem havde vi det rigtig hyggeligt med dengang, og har holdt kontakten siden. De hedder Mari og Arild Vik, og flyttede til La Paz i Bolivia den første september, efter at have boet 5 år i Norge. Derfor var afstanden igen overkommelig, og i weekenden havde vi besøg af dem. Det var rigtig hyggeligt med besøg, og både børn og voksne nød dagene de var her. Vi holdt et par fridage, og havde derfor mulighed for at tage på udflugt mv.
Her er vi på markedet i Pisac, hvor der kigges nærmere på de forskellige varer. Nogle havde flere poser med hjem end andre...

Sara og Hanna som er næsten jævnaldrene hyggede sig rigtig godt. Her er det tid til en pause, brød og Inkacola.

Vi truer med at gengælde besøget til nytår, og glæder os til samvær med dem igen. De arbejder for Missionsalliancen, og skal arbejde med information, projekter mv. Se evt. mere på http://www.famvik.no/

På vejen til markedet i Pisac er der et sted, hvor de har Lamaer gående rundt, og det er en sikker succes med et besøg. Børnene synes det er spændende at kigge nærmere på disse dyr. De kan også få lov til at fodre dem, og denne gang havde Lydia også mod på at sætte sig op på ryggen af en dem...
På dette sted har de produktion af noget meget smukt kunsthåndværk. Man kan få lov at se nærmere på, hvordan de fremstiller tingene. Og det er et arbejde helt fra bunden af. Her kan man se, hvilke "naturprodukter" - altså blade mv., der giver garnet mange forskellige nuancer.

Her er det Daniel, der giver en hånd med. Garnet lægges ned i disse gryder, og koges så sammen med blade o.l., som giver garnet de mange forskellige smukke farver - som det ses nedenfor...

Bibelundervisning

Fra onsdag til lørdag aften, har vi haft bibelundervisning i kirken. Det var en norsk kollega - Svein Kåre Harestad, som underviste i emnet nådegaver, kald og opgaver i menigheden. Der var ca. 10 fremmødte hver aften, og det var stort set de samme, hvilket gav en god kontinuitet og sammenhæng i undervisningen.

Her et billede fra familiegudstjenesten i dag...

Mange i menigheden i Cusco er forholdsvis nye i troen, og derfor er det af stor betydning, at de modtager bibelundervisning. I løbet af disse aftener, tror jeg mange fik hjælp til at se, at der er mange opgaver, som også er meget forskellige. Derfor er der også behov for forskellige evner og nådegaver i menigheden. Jeg tror, at bevidstgørelsen omkring disse emner har været meget vigtig for vore kristne brødre og søstre her, og at det også kan betyde, at de tager et endnu større ansvar for menigheden og arbejdet ud fra kirken.

Skoletur og gymnastik

I sidste uge tog skolebørnene her fra Cusco, glade og forventningsfulde afsted til fælles skoleuge i Juliaca. Der skulle de mødes med skolebørnene fra Arequipa og Juliaca og have 4 dage sammen.

At komme til og fra Juliaca var nok det der var det vanskeligste...det har noget at gøre med at busserne ikke altid kører på det tidspunkt der annonceret.

Det var i hvert fald glade børn der kom hjem. De fik mange gode oplevelser med sig og mange timers leg med de norske børn.

Saras jævnaldrende hedder Lariza. Hun taler norsk og det forstår Sara ikke for godt. Sara taler dansk men det forstår Lariza ikke. Men begge forstår spansk, så det er sproget for dem!

Her lidt glimt fra ugen:

Daniel sammen med Christer og Knut i en sivbåd på Titicaca-søen

Selvfølgelig var der festaften og Rebecca og Martha gav deres bidrag til underholdningen. Her skal Elisabeth sætte sig på en våd klud...

Sara nyder sin madpakke med sin alt for store redningsvest på

Og her er så hele banden. 16 skolebørn og en del lærere


------------------------------------------------------------------------------

I denne uge har en af overskrifterne for Rebecca og Sara været gymnastikkonkurence. Der er blevet trænet næsten dagligt i flere måneder og købt klubdragt. På dagen skulle håret være flettet i franske fletninger og så mange som muligt, af venner og kollegaer, mødte op for at se hvad de kunne præstere.Der blev talt point sammen og Rebecca og de 3 andre hun stillede op sammen med kom på en flot 2. plads.

Her i Peru, dedikerer man sig meget til en bestemt aktivitet. Går man til noget gør man det grundigt. Rebecca og Sara kan gå til gymnastik 6 dage om ugen - det gør de altså ikke, men Rebecca kan se at der sker en udvikling og tager ofte afsted. Desuden har hun også fået gode veninder der, og så trækker det jo ekstra.

Kagefestival

I går havde vi kagefestival i kirken. Det var en stor succes, hvor vi havde min. 100 indenfor døren i kirken, i løbet af tre timer.

Festivalen er efterhånden en tradition, hvor der i ugen op til, bliver produceret kager, småkager og lignende søde sager. Kirkelokalet laver vi om til en café, og ideen er, at vi ønsker at få folk indenfor i kirken, så de får mulighed for at se hvem vi er, og så er det vort mål, at få en samtale med dem, der bliver siddende og har lyst til at snakke. I år delte vi ca. 800 inviationer ud, i området rundt om kirken, og satte invitationer op rundt omkring på lygtepæle mv.

Søndag kl. 14.30 åbnede vi dørene, og var så spændte på, om folk ville tage imod invitationerne. For der var jo nogle, som havde lagt meget arbejde i forberedelserne.

I løbet af den første times tid, gik det meget stærkt med at få solgt ting. Nogle kom indenfor et kort øjeblik, købte det de ville have, og gik hurtigt igen. Nogle købte hele kager med hjem, og andre skulle bare lige kigge og smage lidt. Der var også nogle, der havde rigtig god tid, og blev siddende ½ - 1 time. Så der var nogle vi fik snakket rigtig godt med, og som også viste interesse for kirken.

Det viser sig mange gange, at en del mennesker er katolske i den forstand, at de er døbt, og kommer i den katolske kirke ved helt særlige lejligheder i løbet af livet. Men ellers er det meget sparsomt med kontakten til kirken. Mange af dem der har det sådan, anser sig selv som troende mennesker, men er ikke en del af et kristent fællesskab. Jeg snakkede selv med nogle stykker, som havde det sådan. Der er også andre, som tager afstand fra en del af de ting, som den katolske kirke står for. Uanset hvilken baggrund de forskellige kom med, så fortæller vi dem lidt om, hvad vi tror på, og hvilken betydning det har for os, at leve vort liv i troen på Jesus. De bliver også inviteret til kirken, og de aktiviteter vi har der - og så er det jo spændende om de får lyst til at vende tilbage. I hvert fald er der kommet andet en kalorier og kager med dem hjem, og vi håber og beder til, at Gud må røre ved deres hjerter, så de lægger deres liv i Hans hænder, og tager imod den frelse han tilbyder.

Børnene havde også en dejlig dag. Her er det Moises - en af de unge fra kirken, som underholder.

Junglen igen...

Da Morfar har været i Peru før har han også allerede set en del af Peru. Derfor var et af målene junglen. Vi kan jo ikke lade en gæst rejse afsted selv, så derfor var vi 4 frivillige i familien der fulgte ham derind og fik 4 fantastiske dage i varmen.

Vi var en tur på abernes ø, hvor vi så mange aber tæt på og flere forskellige slags. Rebecca fik lov til at holde en abe.

Men en abe fik lov til at sidde på Morfar. Den sprang op på hans skuldre uden at spørge om lov. Vi syntes det var morsomt.
I junglen er der selvfølgelig også lianer og her svinger Daniel sig en tur som en bedre Tarzan.

Temp. var en dag oppe på 42 grader men heldigvis var der bassin på lodgen. Der var flot natur, smukke fugle og blomster og altid mange lyde.

Colca-dalen

Vi har efterhånden set det meste af Peru, men noget af det så vi for flere år siden og specielt børnene har glemt hvordan det så ud. Derfor var det tid til at se Colca-dalen igen, og det var belejligt, når Morfar er på besøg og også skulle se lidt nye sider af Peru.
Vi boede på Colca-lodge, som er et dejligt sted. Her har man bassiner med vand fra varme kilder og dem nød vi selvfølgelig at boble os i
Colca-kløften er en af de dybeste i verden. Står man på nogle bestemte udkigspunkter fra 8-tiden om morgenen, kan man se condoren, som er verdens tungeste, flyvende fugl, lette i morgenvarmen. Vi var på pletten og så to stykker... ikke mange, men vi var tilfredse. De er utrolig flotte, når de svæver rundt uden at bevæge vingerne
Naturen er helt i verdensklasse. Med høje bjerge i baggrunden, dalen imellem og så kløften, kommer der et stort panorama som er svær at rumme. Jo, Gud har skabt naturen flot mange steder i verden og Colca er et af dem!Man kunne prøve at holde en ørn og det gør Sara med stil her

Kvindelejr i Crucero

Her i weekenden var jeg (Majbritt) på kvindelejr. Det var en kæmpeoplevelse og jeg har endnu svært ved at få armene ned. Jeg tog afsted med 3 andre damer her fra og det var faktisk første gang at vi rigtig var repræsenteret fra Cusco. Vi blev godt modtaget, for mange har bedt for nybrudsarbejdet i Cusco, gennem de 5 år vi har været igang, så for mange var det godt at hilse på "las hermanas de Cusco."

Der var ca 150 deltagere og kvinderne kom fra mange forskellige steder. Nogle havde rejst 14 timer for at komme frem og brugt flere daglønninger til at betale rejseudgifterne.

I løbet af weekenden var der undervisning om bl.a. nådegaver, den kristne familie og kvinder & mission. Hver kirke skulle synge en sang for de andre og særlig koret fra Crucero gjordet i imponerende stil ved at synge på både spansk og quecha.

Lejren blev afholdt i Crucero. Byen ligger på højsletten i Andesbjergene og da man befinder sig 4300 m.o.h. er her særdeles koldt. Men naturen er imponerende og indianerne her har bevaret sin kultur med traditionel tøjstil og der bliver talt mere quecha end spansk.

Som missionær var det rørende at se disse mange kvinder samlet. På trods af store afstande, kulturforskelle og niveauforskel i levevis, var vi her samlet fordi vi alle tror på den samme Gud. Mange vidnesbyrd blev aflagt og mange tårer grædt, når Guds ord forandrede et hjerte. Musikgruppen kalpa, som nogle vil kunne huske fra deres besøg i Danmark, spillede for os, og da var der feststemning i kirken.

Vi fra Cusco vendte glade hjem og fulde af nye indtryk. For de andre har det været en særlig oplevelse at møde så mange andre kristne kvinder og mange indtryk har sat sig hos dem. Særlig det at møde kvinder som har været kristne i mange år og faktisk kender en del til Guds ord.

Ungdomslederdag

Lørdag d. 1/9 var der arrangeret ungdomslederdag i Juliaca. Jeg havde opfordret nogle af vore unge i Cusco, til at tage med, selvom de ikke er formelle ledere i arbejdet her. Der var seks unge der havde lyst til at tage med, men kun tre af dem havde mulighed for det.

Vi tog afsted lørdag morgen kl. 5.00, på den ca. 5 timer lange tur til Juliaca. Der var ca. 70 unge, der var med til denne ungdomslederdag. Der var repræsentanter fra ungdomsarbejdet i de fleste af kirkens zoner (afdelinger). Det var en stor glæde, at så mange var fremmødt, og jeg tror mange fik en masse med sig hjem, af både praktiske og mere overordnede ideer og gode råd til ungdomsledere.

Kurset varede hele dagen, og om søndagen var der "culto unido" - fælles gudstjeneste for hele Juliaca zone. Der var ved ca. 250 - 300 mennesker samlet, og det var festligt at være så mange mennesker samlede.
Selve gudstjenesten var ikke så lang, men der var til gengæld mange forskellige indslag i slutningen af gudstjenesten. Mange af søndagsskolerne i Juliaca lavede optrin og sang, og også de to skoler i byen, havde lidt at bidrage med.

Søndag eftermiddag kørte vi tilbage til Cusco, og fik snakket en del om de forskellige ting der var foregået. Og der er ingen tvivl om, at Daniel, Jean Claude og Paul var glade for at være med, og for at møde mange andre unge fra kirken. Og de var helt sikre på, at næste gang der skal være en ungdomssamling på landsplan, vil de være med.

Familiebillede...

For en gangs skyld er det lykkedes, at tage et godt (så godt som det nu kan blive...) familiebillede. Så det synes vi da lige, at dem der har interesse, skal have lov til at se...

Jordskælv

Onsdag aften blev Peru ramt af et stort jordskælv som faktisk kunne mærkes i det meste af Peru. Rystelserne mærkedes både i Arequipa hvor Søren og Rebecca, Daniel og Sara var, samt i Cusco hvor Majbritt var med Lydia. I første omgang tog vi det ikke så alvorligt, men da vi fandt ud af, at rystelserne mærkedes både i Cusco og Arequipa, var jeg klar over, at det kunne være et stort jordskælv.
Der er byer lidt syd for hovedstaden Lima, hvor de melder at 80% af husene ligger i ruiner. Det samlede antal døde er ca. 500, mens mange mange mennesker er blevet hjemløse, og har mistet alt.
Landet er i chok - her må de altid leve med den frygt at livet kan forandre sig på et par minutter. Mange frygter at noget lignende skal indtræffe igen snart. Der følger altid en masse efterskælv med, når der har været jordskælv. Og disse efterskælv fylder mennesker med angst og panik.
Det ser ud til, at Peru virkelig står sammen, og der bliver iværksat indsamlinger af mad, vand og tøj i mange byer.
For nogle enkelte viste jordskælvet sig at være et plus. Der sad 600 fanger i et fængsel, som også delvist braste sammen, og alle kom på fri fod. Ca. 100 er fanget igen, men det tager nok noget tid, at finde de sidste... Håber ikke de når at lave alt for mange problemer og dumme ting, inden det sker.
Vi har (heldigvis) ingen billeder fra jordskælvet, men mange af jer har helt sikkert fulgt med på nyhederne, og har formentlig også kunne se billeder der.
Det er det andet kraftige jordskælv vi oplever i Peru, og forhåbentlig også det sidste. Det er voldsomme kræfter der er i gang, og man føler sig enormt lille som menneske... Vi takker Gud for, at han har "den hele vide verden, i sin hånd", og vi derfor også kan lægge alt i Hans almægtige hænder. Det er også det bedste vi kan gøre, for de mennesker som sidder tilbage og har mistet hus, hjem, venner, familie eller lignende.

Musikundervisning og Alfakursus

I de sidste to uger, har vi haft to arrangementer i kirken, som primært var for de unge. Først var det musikundervisning igennem tre dage, hvor nogle af de mest trofaste unge i kirken, kom et skridt videre med guitar, bas og tromme.

Det var en af vore kollegaer fra Arequipa, der underviste. Disse unge har været en del af kirken siden marts måned. Engelskundervisning, musikundervisning samt sport i parken har været nogle af de trækplastre vi har brugt, for at få dem til at komme. Og de har faktisk været ganske trofast i kirken i disse 4-5 måneder.

Og nu er nogle af dem kommet så langt, at de kan spille lidt med på guitar og bas i kirken. Det er vildt dejligt at se deres entusiasme og glæde ved, at være en del af dette.

Ugen efter, indbød vi så til Alfa-kursus i kirken. Det var et intensivt kursus, som strakte sig over tre aftener fra onsdag til fredag, samt lørdag fra 10 - 16. De førnævnte unge udgjorde kernen af deltagerne i kurset, og så var der 2-3 andre, som var med nogle af dagene.

Alfakurset er et godt redskab, til at give indføring i, hvad den kristne tros hovedpunkter er, og hvordan et menneske kan tage imod Guds ufattelige gave til os, gennem Jesus Kristus.
Deltagerne var meget aktive, og jeg tror de fik en masse med fra kurset. Om søndagen havde vi en lovsangsgudstjeneste, hvor der til sidst var mulighed for at komme frem, hvis man havde lyst til at overgive sit liv til Jesus - enten for første gang, eller på ny. Det var der 7-8 der gjorde. Det var en gruppe af unge fra Arequipa, der havde stået for gudstjenesten, og de bad så for dem der gik frem. Utrolig glædeligt og opmuntrende at se, at disse mennesker havde lyst til, at overgive deres liv til Gud, og lægge sig i Hans almægtige hænder.

Her nogle af de unge i kirken, samt nogle af de unge fra Arequipa.

Skolestart

I denne uge, er der skolestart igen. Et nyt skoleår, med alt hvad der venter. Spændende. Og særligt spændende er det uden tvivl for Sara, som for første gang skal sådan rigtig i skole. Hun har glædet sig - ja som en lille skolepige - i et halvt års tid. I særdeleshed fordi hun ikke har haft børnehaven at være optaget af siden jul.

Vi er derfor i Arequipa i denne uge, til en fælles skolestart for alle børnene på Peru-feltet. Vore børn er de eneste danske, men der er 13 norske børn, hvoraf de fleste er på vore børns alder. Der bliver arrangeret en del fællesuger i løbet af året, hvor børnene har anledning til at være sammen. Det er altid nogle gode og spændende uger, hvor der sker en masse anderledes ting.

I dette skoleår er det Nanna og Mads, der har ansvaret for vore børns undervisning. Det tror vi bliver rigtig godt. De virker utrolig positive, og vore børn er glade for dem.

Buenos Aires i billeder...

Dansk smørrebrød, på en dansk café i hjertet af Buenos Aires

Et antikmarked, hvor der var mange spændende effekter

Linie A på metroen, hvor vi boede meget tæt på, og derfor var flittige brugere.

Et par noble herrer, som gerne ville fotograferes, mod et mindre honorar

To unge og dygtige musikanter

Parque de la costa - byens tivoli var absolut også et besøg værd

Her er alle fire børn ude at flyve med en delfin

Sara og Lydia på togtur

Tjae- hvorfor ikke. I Buenos Aires findes også en dansk kirke. Vi besøgte den, og snakkede med kirkens præst, som fortalte lidt om kirkens historie, samt hans arbejde. Hans fire bedsteforældre var alle danskere, og udvandrede for mange år siden til Argentina.

Til venstre et kig ind i kirken, som ligner en dansk folkekirke til forveksling. Til højre ses nybyggeri nede omkring havnen i byen. Der bygges kæmpehuse til lejligheder, kontorer og hoteller. En på mange måder fascinerende og spændende by, hvor vi nød at være den sidste uge af ferien.