Påskegudstjeneste

Påskemorgen havde vi gudstjeneste i kirken. Det var familiegudstjeneste, med mange sange, og fokus i prædikenen var teksten fra 1 Kor. 15, om den alt-afgørende betydning Jesu opstandelse har for den kristne tro. Vi var ca. 30 til en festlig gudstjeneste, med forskellige indslag, som blev afsluttet med nadverfejring.

Vi vejrer lidt morgenluft i kirken, efter at vi i februar fik ny pastor. Der er mange, der er blevet mere trofaste, og som også har udtrykt at de vil kirken, og at de vil støtte Milton som den nye pastor hedder, og gøre hvad de kan, for at få flere med i kirken.

Samtidig med det, er der 4-5 unge, der har været med til engelskundervisning eller til sport i parken, og som har kommet ret trofast til gudstjenester og andre arrangementer de sidste 2-3 uger. Vær med til at takke for den fremgang vi oplever, og bede om at det må fortsætte.

Sang og musikgruppen

De sidste sommerdage ved kysten...

Efter missionærkonferencen var vi 4 dage ved sommerhuset ved stillehavet. Det var nogle gode dage - ikke helt så varme som ferien i februar. Det var sidste gang for denne sæson, da det bliver ret koldt, fugtigt og diset ved kysten, fra april til oktober. Dermed var det også sidste gang vi var der med familien Merete og Roar Steffensen, da de rejser til Danmark til sommer. Det er blevet til en del ferier sammen med dem dernede, og det har vi nydt meget. Børnene har på en eller anden måde været erstatningsfætre- og kusiner for hinanden i 4-5 år. Det sætter sine spor - både hos børnene og deres forældre.

Vi hyggede os ved poolen, lavede god mad, en enkelt strandtur blev det også til, havde bål med snobrød mv.

Missionærkonference

I ugen før påske, var der missionærkonference i Arequipa. Det var en uge, med mange punkter på dagsordenen. Vi gennemgår de forskellige arbejdsgrene i kirken, hvor vi som missionærer er engagerede, og taler om vores muligheder som mission og missionærer i den kirke vi er en del af. Hver morgen begynder vi med bedemøde og bibeltime. Det er godt, at sidde og lytte til Guds ord, når vi selv som missionærer, ofte er dem der skal dele Guds ord med andre.

Et af de vigtigste temaer på denne konference, var "Mission og Kirke". Hvordan er forholdet mellem os som mission, og den nationale kirke. Det er et utrolig stort tema, og meget vanskeligt at komme til bunds i. Men vi fik rørt ved nogle forskellige emner, som fx. hvad betyder det for kirken at modtage mange penge fra os som mission? Hvordan kan vi som missionærer være med i lokalkirkerne som aktive medlemmer? Hvordan kan kirken opnå selvstændighed både økonomisk og ledelsesmæssigt, men også nå frem til at blive en aktiv evangeliserende kirke. Vores rolle som missionærer, er til stadighed et emne, som vi har oppe til samtale, og mange gange kan vi opleve at der er flere spørgsmål end svar.

Problemet er vel helt generelt og overordnet, at vi som missionærer, ofte har en større bagage med, end vi måske er klar over. Vi kommer fra forskellige sammenhænge og fra forskellig baggrund mht. kirke, missionsforening mv. Mange af disse ting, har været med til at påvirke os gennem mange år. Vi står så midt i en kirke, som vi kan sammenligne med en teenager (kirken er ca. 12 år gammel), der er ved at finde sine egne ben, og prøver til stadighed at finde sin egen måder at gøre tingene på. Denne kirke spejler sig i os som mission og missionærer, og lytter til os, for at få råd og vejledning. Processen sker ikke fra en dag til en anden, men over lang tid.

Og nogle gange har det for mig at se været sådan, at vi som mission har påvirket mere end godt er, også fordi kirken har været totalt afhængig af os rent økonomisk...

Det er utrolig vanskelig at handle ret i disse forhold, men det var vældig godt at kunne snakke om disse ting, fordi det hjælper os til at være bevidste i de daglige gøremål og udfordringer der møder os.

(De indsatte billeder er hhv. fra forhandlingerne, børnene der giver en lille koncert med sang og musik de har øvet på i løbet af ugen, samt en oppustelig rutchebane der blev opstillet sidste dag, til stor glæde for børnene).

Glædelig Påske

Det er påske - også i Peru. Det ses tydeligt, hvis man tænder fjernsynet, eller går tur i gaderne. I et katolsk land, er det noget folk fejrer meget, og på mange forskellige måder. I dag har der været mange opførsler af påskens begivenheder, og mange forskellige optog. Lige nu sidder jeg og ser på TV, hvordan de går rundt i gaderne i Arequipa med en død kristusfigur i en glaskiste. Disse optog ser vi meget ofte, og særligt til disse kirkelige højtider. Det er lidt vanskeligt at sige, hvor meget disse ting betyder for dem, men jeg kan i hvert fald konstatere, at der er mange er deltager. Nogle gange virker det til, at det er det ydre der er i fokus, og ikke så meget påskens egentlig betydning for os mennesker i dag.

Vi havde en fejring skærtorsdag, hvor vi gennem skriftlæsninger og andagt hørte om den første påske i forbindelse med Israelitternes udgang af Ægypten, og læsninger om den påske vi vægtlægger mest i dag, med Jesu lidelse, død og opstandelse. Det er godt at blive mindet om igen, og hvor er det fantastisk, at Jesus var villig til at lide og dø for mig! Og mest af alt, at han opstod og lever i dag! Som Paulus skriver, ville vores tro ellers ha´ været tom og uden betydning. Men nu ER KRISTUS OPSTÅET, og derfor giver det mening at tro ham, og leve med ham.

Vi var 30-35 børn unge og voksne samlede torsdag aften. Første del var læsninger og sange, som havde påsken som fælles fokus.

Alle havde medbragt noget mad, som vi spiste sammen til sidst. Det var en rigtig god aften, og glædeligt at vi kunne samles så mange. Vi glæder os til på søndag, hvor vi kan få lov til at fejre det fantastiske, at Jesus opstod fra graven, og lever i dag. Glædelig påske!

Skolebesøg på den lokale brandstation

Kort før påske, var skolen i Cusco på besøg på den lokale brandstation. Vi fik lidt at vide om beredskabet, så forskelligt udstyr og brandbilerne. Ovenfor er det Daniel der kigger nærmere på en af brandbilerne. Alle brandmænd i Peru, er frivillige. De modtager ikke løn for det arbejde de udfører. Det betyder også, at beredskabet er lidt svingende. Det udstyr de har, vil nok efter de flestes målestok kunne betegnes som lidt forældet, men det virker...

Børnene fik også lov til at prøve lidt forskelligt tøj og udstyr. Her er det Rebecca i fuld "udrustning". Hun mente dog, at de 3-4 kg. tunge støvler, var lidt vanskelige at få med sig, hvis man skulle løbe ret langt...