Et af de vigtigste temaer på denne konference, var "Mission og Kirke". Hvordan er forholdet mellem os som mission, og den nationale kirke. Det er et utrolig stort tema, og meget vanskeligt at komme til bunds i. Men vi fik rørt ved nogle forskellige emner, som fx. hvad betyder det for kirken at modtage mange penge fra os som mission? Hvordan kan vi som missionærer være med i lokalkirkerne som aktive medlemmer? Hvordan kan kirken opnå selvstændighed både økonomisk og ledelsesmæssigt, men også nå frem til at blive en aktiv evangeliserende kirke. Vores rolle som missionærer, er til stadighed et emne, som vi har oppe til samtale, og mange gange kan vi opleve at der er flere spørgsmål end svar.
Problemet er vel helt generelt og overordnet, at vi som missionærer, ofte har en større bagage med, end vi måske er klar over. Vi kommer fra forskellige sammenhænge og fra forskellig baggrund mht. kirke, missionsforening mv. Mange af disse ting, har været med til at påvirke os gennem mange år. Vi står så midt i en kirke, som vi kan sammenligne med en teenager (kirken er ca. 12 år gammel), der er ved at finde sine egne ben, og prøver til stadighed at finde sin egen måder at gøre tingene på. Denne kirke spejler sig i os som mission og missionærer, og lytter til os, for at få råd og vejledning. Processen sker ikke fra en dag til en anden, men over lang tid.
Og nogle gange har det for mig at se været sådan, at vi som mission har påvirket mere end godt er, også fordi kirken har været totalt afhængig af os rent økonomisk...
Det er utrolig vanskelig at handle ret i disse forhold, men det var vældig godt at kunne snakke om disse ting, fordi det hjælper os til at være bevidste i de daglige gøremål og udfordringer der møder os.
(De indsatte billeder er hhv. fra forhandlingerne, børnene der giver en lille koncert med sang og musik de har øvet på i løbet af ugen, samt en oppustelig rutchebane der blev opstillet sidste dag, til stor glæde for børnene).
No comments:
Post a Comment