Familiebillede...

For en gangs skyld er det lykkedes, at tage et godt (så godt som det nu kan blive...) familiebillede. Så det synes vi da lige, at dem der har interesse, skal have lov til at se...

Jordskælv

Onsdag aften blev Peru ramt af et stort jordskælv som faktisk kunne mærkes i det meste af Peru. Rystelserne mærkedes både i Arequipa hvor Søren og Rebecca, Daniel og Sara var, samt i Cusco hvor Majbritt var med Lydia. I første omgang tog vi det ikke så alvorligt, men da vi fandt ud af, at rystelserne mærkedes både i Cusco og Arequipa, var jeg klar over, at det kunne være et stort jordskælv.
Der er byer lidt syd for hovedstaden Lima, hvor de melder at 80% af husene ligger i ruiner. Det samlede antal døde er ca. 500, mens mange mange mennesker er blevet hjemløse, og har mistet alt.
Landet er i chok - her må de altid leve med den frygt at livet kan forandre sig på et par minutter. Mange frygter at noget lignende skal indtræffe igen snart. Der følger altid en masse efterskælv med, når der har været jordskælv. Og disse efterskælv fylder mennesker med angst og panik.
Det ser ud til, at Peru virkelig står sammen, og der bliver iværksat indsamlinger af mad, vand og tøj i mange byer.
For nogle enkelte viste jordskælvet sig at være et plus. Der sad 600 fanger i et fængsel, som også delvist braste sammen, og alle kom på fri fod. Ca. 100 er fanget igen, men det tager nok noget tid, at finde de sidste... Håber ikke de når at lave alt for mange problemer og dumme ting, inden det sker.
Vi har (heldigvis) ingen billeder fra jordskælvet, men mange af jer har helt sikkert fulgt med på nyhederne, og har formentlig også kunne se billeder der.
Det er det andet kraftige jordskælv vi oplever i Peru, og forhåbentlig også det sidste. Det er voldsomme kræfter der er i gang, og man føler sig enormt lille som menneske... Vi takker Gud for, at han har "den hele vide verden, i sin hånd", og vi derfor også kan lægge alt i Hans almægtige hænder. Det er også det bedste vi kan gøre, for de mennesker som sidder tilbage og har mistet hus, hjem, venner, familie eller lignende.

Musikundervisning og Alfakursus

I de sidste to uger, har vi haft to arrangementer i kirken, som primært var for de unge. Først var det musikundervisning igennem tre dage, hvor nogle af de mest trofaste unge i kirken, kom et skridt videre med guitar, bas og tromme.

Det var en af vore kollegaer fra Arequipa, der underviste. Disse unge har været en del af kirken siden marts måned. Engelskundervisning, musikundervisning samt sport i parken har været nogle af de trækplastre vi har brugt, for at få dem til at komme. Og de har faktisk været ganske trofast i kirken i disse 4-5 måneder.

Og nu er nogle af dem kommet så langt, at de kan spille lidt med på guitar og bas i kirken. Det er vildt dejligt at se deres entusiasme og glæde ved, at være en del af dette.

Ugen efter, indbød vi så til Alfa-kursus i kirken. Det var et intensivt kursus, som strakte sig over tre aftener fra onsdag til fredag, samt lørdag fra 10 - 16. De førnævnte unge udgjorde kernen af deltagerne i kurset, og så var der 2-3 andre, som var med nogle af dagene.

Alfakurset er et godt redskab, til at give indføring i, hvad den kristne tros hovedpunkter er, og hvordan et menneske kan tage imod Guds ufattelige gave til os, gennem Jesus Kristus.
Deltagerne var meget aktive, og jeg tror de fik en masse med fra kurset. Om søndagen havde vi en lovsangsgudstjeneste, hvor der til sidst var mulighed for at komme frem, hvis man havde lyst til at overgive sit liv til Jesus - enten for første gang, eller på ny. Det var der 7-8 der gjorde. Det var en gruppe af unge fra Arequipa, der havde stået for gudstjenesten, og de bad så for dem der gik frem. Utrolig glædeligt og opmuntrende at se, at disse mennesker havde lyst til, at overgive deres liv til Gud, og lægge sig i Hans almægtige hænder.

Her nogle af de unge i kirken, samt nogle af de unge fra Arequipa.

Skolestart

I denne uge, er der skolestart igen. Et nyt skoleår, med alt hvad der venter. Spændende. Og særligt spændende er det uden tvivl for Sara, som for første gang skal sådan rigtig i skole. Hun har glædet sig - ja som en lille skolepige - i et halvt års tid. I særdeleshed fordi hun ikke har haft børnehaven at være optaget af siden jul.

Vi er derfor i Arequipa i denne uge, til en fælles skolestart for alle børnene på Peru-feltet. Vore børn er de eneste danske, men der er 13 norske børn, hvoraf de fleste er på vore børns alder. Der bliver arrangeret en del fællesuger i løbet af året, hvor børnene har anledning til at være sammen. Det er altid nogle gode og spændende uger, hvor der sker en masse anderledes ting.

I dette skoleår er det Nanna og Mads, der har ansvaret for vore børns undervisning. Det tror vi bliver rigtig godt. De virker utrolig positive, og vore børn er glade for dem.