Advents- og juletid

Så er det blevet advents- og juletid. Vi havde dansk julefrokost i går, hvortil det lykkedes at fremtrylle: Marinerede sild, stegte marinerede sild, leverpostej, frikadeller, flæskesteg og rødkål, rugbrød mv. Det var virkelig et festmåltid, hvor vi havde besøg af Anja og Bjarne m. familie.

Når det gælder arbejdet, kan vi på mange måder synes, at der sker for lidt. Til februar er det 4 år siden arbejdet blev begyndt, og der er i hvert fald få synlige resultater. Vi samles som regel med 8-10 her fra byen til gudstjenesterne. Det er noget forskelligt hvem der kommer. Der er 6 medlemmer af kirken, og derudover er der ca. 15 voksne, som vi har løbende kontakt med. Der er ingen af af disse, der er 100 % trofaste. Vi gør en hel del for at få kontakt med unge mennesker, og her har vi også ca. 10 kontakter, hvoraf kun et par stykker komme rimelig trofast. Børneklubben er det også noget svingende med, og her den sidste måneds tid, har det været noget småt. Skoleåret i Peru slutter her i december måned, og da det betyder eksamener for alle lige fra 1 – 10 klasse, er der nok mange børn der ikke har tid / prioriterer børneklubben.
Nogle gange kan man ikke lade være med at tænke: Hvad er kriteriet for succes som missionær i Peru. Jeg har ikke overblikket over det, og tør heller ikke give et bud. Men vi forsøger med vort liv, vore ord og handlinger at være et vidnesbyrd for de mennesker vi omgås.

Til alle der følger lidt med her på siden, vil vi ønske en rigtig glædelig jul, og et af Gud velsignet nytår. D. 27/12 tager vi på ferie. Missionen har et sommerhus vede stillehavet. Der har vi været mange gange, og virkelig slappet af i fredelige omgivelser. Vi glæder os ekstra meget i år, da det er 2 år siden vi var der sidst. Så egentlig vil vi bare ønske god sommer...

NB: Billederne har ikke noget med teksten at gøre: Øverst til venstre er landskab og ruiner et stykke uden for Cusco. Her til højre er typisk byggeri op ad skrænterne i udkanten af Cusco by.

Lidt fra hjemmet

De sidste uger har det været meget svingende med vejret i Cusco. Et par dage med flot solskinsvejr, som så bliver afløst af mørke og tunge skyer, samt blæst og kulde. Så lidt sol igen, men i løbet af eftermiddagen kommer der skyer, regn, lyn og torden. Sådan skifter det faktisk hele tiden. Det giver som nogle måske kan gætte anledning til forkølelser - både hos os der er fremmede her, men også for de mennesker der har boet i Cusco hele deres liv.

Vi prøver at nyde de gode dage, og Majbritt har travlt med at få vasketøjet sat over, hvis der skulle være sol om morgenen, da man aldrig ved, hvordan eftermiddagen ser ud.

Sara går i børnehave, og er vældig glad for det. Hun forstår vel en forholdsvis lille procentdel af det de andre siger til hende, men det lader hun sig tilsyneladende ikke standse af. Det er godt og hyggeligt at gå i børnehave, og de laver også mange forskellige ting. Her på billedet havde de en dag, hvor de skulle klædes ud som noget fra naturen. Så Sara blev en blomst. Både mor og far foreslog ellers en gulerod, men det skulle altså være en blomst...

Her er der hygge og historielæsning under parasolen i haven. Nogle opholder sig helst i skyggen i den varme højfjeldssol (vi bor i 3.300 m. højde), og på dage hvor det er rigtig varmt, skal der meget væske til.

Kagefestival...

I søndags havde vi kagefestival i kirken. Måske lyder det dumt, og lidt malplaceret i en kirke. Men hvad gør man lige, for at få kontakt med de mennesker der bor i nabolaget, når de ikke pr. automatik kommer til gudstjenesterne.

Udvalget var rimelig stort og fantastisk godt. Ostekage, jordbærlagkage, gulerodskage, småkager, vafler, sodavand, kaffe og the, mv.

Der var tre overordnede mål med arrangementet:

1. At vi kunne blive lidt mere kendt med de mennesker der bor i nærheden af kirken, og at de på den måde også kommer indenfor hos os.

2. At vi kunne tjene lidt penge til en halv-slunken kasse.

3. At styrke sammenholdet mellem os der kommer i kirken, ved at stå sammen om et sådant arrangement.

De to første mål blev opfyldt på en god måde, og for de få der reelt var aktive, synes jeg også at det tredje mål blev opnået. Jeg har ikke tal på, hvor mange mennesker der var indenfor i løbet af eftermiddagen, men det var ganske mange. Vi fik også nogle gode samtaler med flere af dem, og inviterede dem til at komme til vore gudstjenester og andre arrangementer.

Ellers må vi sige, at de sidste fjorten dage har det været meget småt med folk i kirken. Til ungdomsmøder har der været 1-2 hver gang, og til gudstjenesterne mellem 2 og 5. Det giver anledning til at gennemtænke - hvad er det vi gør her, er der ting, som vi skulle lægge helt om, skal vi i gang med nogle andre aktiviteter osv. Jeg tror nok, vi har flere spørgsmål end svar, men vi håber og beder om, at Gud vil vise vej, og åbne og lukke de døre der er passende, så vi på den måde bliver vejledt af Ham. Han er en mægtig Gud, og har alle ting i sin hånd, og i bund og grund er det fantastisk, at det er Ham der har det overordnede ansvar for de ting han sætter os i gang med.

Skoleindvielse i Cusco

I går - fredag d. 28.10 var der stor fest på skolen i Cusco. Endelig er det lykkedes at få skolen færdig, og dermed var det tid til indvielse. Det er jo egentlig en norsk skole, fordi vi på en eller anden måde er under den norske skole i Arequipa. Dog er det sådan, at alle eleverne her i Cusco er danske. Så jeg tror nok Bjarne (læreren på skolen) har fundet frem til navnet "colegio escandinavo".

Det er nogle vældig fine rammer, som nu er blevet færdige, og vi havde en fin indvielse. Bjarne fortalte om de første uger og måneder uden noget lokale, og viste mange flotte billeder fra naturen omkring Cusco, som reelt var "skole" for børnene de første uger.

Der var også tid til sang og gymnastikopvisning fra børnene. Og så fik vi lidt god mad, kaffe mv.

Familiebillede

Familiebillede...

Musikgruppen i kirken i Cusco.

7 nye til ungdomsmøde!!!

De sidste par måneder, har vi hver anden lørdag været i en park, der ligger ca. 100 m. fra kirken. Vi har ungdomsmøde fra 15-17 lørdag eftermiddag, og så har vi valgt at leje en udendørs volley- og basketbane i denne park, hvor vi så inviterer de unge der er i parken, med til at spille. Det har været en vældig god ide, for at få fat i folk, og hver gang er vi kommet i kontakt med nye. I lørdags var der 7 unge, der stod og spillede da vi kom. Dem spillede vi med en times tid, og holdt bagefter en andagt / appel, hvor vi fik lov til at forkynde evangeliet for dem. Det er rigtig dejligt, at vi på den måde kan vidne om det vi tror på, og samtidig invitere dem til at være med i kirkens arrangementer.

Indtil videre har det ikke betydet, at de kommer til arrangementerne i kirken, men vi tror det er en god måde at evangelisere på, og samtidig blive en del af nærmiljøet omkring kirken.

I tirsdags var vi nede at bestille et stort skilt til kirken, hvorpå alle ugens arrangementer er skrevet. Efter nybygningen af skolen på 2. etage har der ikke rigtig været noget, der indikerede at den bygning vi holder til i er en kirke, så det bliver godt at få hængt skiltet op.

Majbritt og Lydia har nu været i La Paz i Bolivia i et par dage, fordi de skulle hente Visa til Lydia. Det har de fået klaret, og både de og vi herhjemme glæder sig til at de kommer hjem.

På søndag er der folkeafstemning i Peru. De skal stemme ja eller nej til en sammenlægning af det der svarer til snart forhenværende amter i Danmark. Her i landet har man stemmepligt, og man får ligefrem bøde, hvis man ikke stemmer. Så mon ikke de fleste finder vej til stemmeurnerne, og får sat deres kryds.

Chao herfra

Søren

Nyt fra arbejdet i Cusco

Så er vi vist nået så langt ind i etableringsfasen, at vi nu kan fortælle lidt om livets gang i Cusco. Først og fremmest har vi, siden vi kom, brugt en del tid på at indrette os i vores hus. Det er det samme hus som det vi boede i for 2 år siden, så det har været et glædeligt gensyn, men derfor tager det alligevel tid at finde ud af hvor alting skal stå.

Så har vi prøvet at danne os et overblik over situationen i kirken. Der har ikke været en stor medlemsfremgang de sidste år, men det positive er, at der er 4 stykker der virkelig har lagt et stort arbejde i kirken. 3-4 personer er på vej til at blive optaget som medlemmer og derudover kommer der nogle i kirken af og til.
Børneklubben, som vi før har haft stor glæde ved, er nu et arbejde som vi overvejer at nedlægge. Der kommer ikke ret mange børn og de kommer ikke trofast. En af grundene til det er, at børnene her i Peru, har så mange lektier for at de ofte bruger lørdagen på at lave dem. Men endnu holder vi liv i den og glædes over de børn der kommer.
Det arbejde der virkelig har fået hjertet til at banke hos os er ungdomsarbejdet. En norsk kollega, Alice, har sidste år gjort en masse for at få en ungdomsarbejde op og stå. Her i sommers var hun i Norge på ferie og det så ud til at det hele var faldet sammen fordi der ikke kom flere da vi nåede hend i starten af august. Så tog hun og Domingos børn (som er unge) en runde og inviterede igen, og i fredags sad vi så spændte i kirken og ventede...og så væltede det ind med unge mennesker. 15 stykker dukkede op!
Fredag aften har vi guitarundervisning og synger sammen. Dvs. at de unge vælger om de vil lære sangen eller lære at spille guitar.
Om lørdagen er Søren så med til det egentlige ungdomsmøde. Her vælger de at være i kirken hver anden gang og den anden gang i parken hvor de laver lidt sport. Her kommer de hver gang i kontakt med andre unge som ikke har relation til kirken.

Meget tid er gået med snak og møder samt en skole der er ved at blive færdiggjort i kirken, og det kribler lidt i os, at komme igang med det vi egentlig er her for. Vi skal ud og møde mennesker og invitere dem til gudstjeneste. Noget af det vi har lyst til er at engagere os i området hvor kirken ligger. Tage rundt og invitere, være i parken med børnene og snakke med de andre forældre der er til stede, osv.
Opfordringen fra nogle er, at vi skal arrangere forskellige ting i kirken som kan få nogle til at komme ind over dørtrinet så de kan møde os der. Forslagene er mangfoldige og det må tænkes lidt igennem: kagekursus, sundhedsoplysning, kreative aftner, osv.

Af kollegaer i Cusco tæller i øjeblikket vores præst Domingo og hans 5 hjemmeboende børn. Børnene lægger en del kræfter i kirken. Så er der vores norske kollega, Alice, som allerede har været her 1 år. Og endelig Anja og Bjarne som er lærefamilien. De har 3 børn som passer nøjagtig i alder og køn til vores tre ældste børn.

Helt overordnet har vi alle fundet ind i en hverdag her. Vi kan godt mærke, at børnene savner fætre og kusiner, bedsteforældre og legekammerater fra Danmark. Men de har alligevel taget forandringen med godt mod. Men hvis I vil være med til at bede om, at de må falde helt til her, og få indhentet det spanske de har glemt.

I hilses med ordene fra 2 Kor. 4,1: ”Derfor bliver vi ikke modløse i den tjeneste vi har fået af barmhjertighed” – Tjenesten som vi har fået af Gud, er evangeliets tjeneste. Vi ved godt, at vi er frelst af Guds nåde og barmhjertighed, men ved at få tjenesten ind i det rette lys – at vi også har fået den af barmhjertighed – undgår vi at blive modløse. For da ser vi, at det ikke er vores, men Guds gerning vi får lov at være med i.

Med venlig hilsen og tak for forbøn og medleven

Majbritt og Søren Andersen