2005-10-29

Skoleindvielse i Cusco



I går - fredag d. 28.10 var der stor fest på skolen i Cusco. Endelig er det lykkedes at få skolen færdig, og dermed var det tid til indvielse. Det er jo egentlig en norsk skole, fordi vi på en eller anden måde er under den norske skole i Arequipa. Dog er det sådan, at alle eleverne her i Cusco er danske. Så jeg tror nok Bjarne (læreren på skolen) har fundet frem til navnet "colegio escandinavo".

Det er nogle vældig fine rammer, som nu er blevet færdige, og vi havde en fin indvielse. Bjarne fortalte om de første uger og måneder uden noget lokale, og viste mange flotte billeder fra naturen omkring Cusco, som reelt var "skole" for børnene de første uger.
Der var også tid til sang og gymnastikopvisning fra børnene. Og så fik vi lidt god mad, kaffe mv.

No comments: