Besøg fra La Paz

For 6 år siden, havde vi nogle norske naboer i Arequipa. Dem havde vi det rigtig hyggeligt med dengang, og har holdt kontakten siden. De hedder Mari og Arild Vik, og flyttede til La Paz i Bolivia den første september, efter at have boet 5 år i Norge. Derfor var afstanden igen overkommelig, og i weekenden havde vi besøg af dem. Det var rigtig hyggeligt med besøg, og både børn og voksne nød dagene de var her. Vi holdt et par fridage, og havde derfor mulighed for at tage på udflugt mv.
Her er vi på markedet i Pisac, hvor der kigges nærmere på de forskellige varer. Nogle havde flere poser med hjem end andre...

Sara og Hanna som er næsten jævnaldrene hyggede sig rigtig godt. Her er det tid til en pause, brød og Inkacola.

Vi truer med at gengælde besøget til nytår, og glæder os til samvær med dem igen. De arbejder for Missionsalliancen, og skal arbejde med information, projekter mv. Se evt. mere på http://www.famvik.no/

På vejen til markedet i Pisac er der et sted, hvor de har Lamaer gående rundt, og det er en sikker succes med et besøg. Børnene synes det er spændende at kigge nærmere på disse dyr. De kan også få lov til at fodre dem, og denne gang havde Lydia også mod på at sætte sig op på ryggen af en dem...
På dette sted har de produktion af noget meget smukt kunsthåndværk. Man kan få lov at se nærmere på, hvordan de fremstiller tingene. Og det er et arbejde helt fra bunden af. Her kan man se, hvilke "naturprodukter" - altså blade mv., der giver garnet mange forskellige nuancer.

Her er det Daniel, der giver en hånd med. Garnet lægges ned i disse gryder, og koges så sammen med blade o.l., som giver garnet de mange forskellige smukke farver - som det ses nedenfor...

Bibelundervisning

Fra onsdag til lørdag aften, har vi haft bibelundervisning i kirken. Det var en norsk kollega - Svein Kåre Harestad, som underviste i emnet nådegaver, kald og opgaver i menigheden. Der var ca. 10 fremmødte hver aften, og det var stort set de samme, hvilket gav en god kontinuitet og sammenhæng i undervisningen.

Her et billede fra familiegudstjenesten i dag...

Mange i menigheden i Cusco er forholdsvis nye i troen, og derfor er det af stor betydning, at de modtager bibelundervisning. I løbet af disse aftener, tror jeg mange fik hjælp til at se, at der er mange opgaver, som også er meget forskellige. Derfor er der også behov for forskellige evner og nådegaver i menigheden. Jeg tror, at bevidstgørelsen omkring disse emner har været meget vigtig for vore kristne brødre og søstre her, og at det også kan betyde, at de tager et endnu større ansvar for menigheden og arbejdet ud fra kirken.

Skoletur og gymnastik

I sidste uge tog skolebørnene her fra Cusco, glade og forventningsfulde afsted til fælles skoleuge i Juliaca. Der skulle de mødes med skolebørnene fra Arequipa og Juliaca og have 4 dage sammen.

At komme til og fra Juliaca var nok det der var det vanskeligste...det har noget at gøre med at busserne ikke altid kører på det tidspunkt der annonceret.

Det var i hvert fald glade børn der kom hjem. De fik mange gode oplevelser med sig og mange timers leg med de norske børn.

Saras jævnaldrende hedder Lariza. Hun taler norsk og det forstår Sara ikke for godt. Sara taler dansk men det forstår Lariza ikke. Men begge forstår spansk, så det er sproget for dem!

Her lidt glimt fra ugen:

Daniel sammen med Christer og Knut i en sivbåd på Titicaca-søen

Selvfølgelig var der festaften og Rebecca og Martha gav deres bidrag til underholdningen. Her skal Elisabeth sætte sig på en våd klud...

Sara nyder sin madpakke med sin alt for store redningsvest på

Og her er så hele banden. 16 skolebørn og en del lærere


------------------------------------------------------------------------------

I denne uge har en af overskrifterne for Rebecca og Sara været gymnastikkonkurence. Der er blevet trænet næsten dagligt i flere måneder og købt klubdragt. På dagen skulle håret være flettet i franske fletninger og så mange som muligt, af venner og kollegaer, mødte op for at se hvad de kunne præstere.Der blev talt point sammen og Rebecca og de 3 andre hun stillede op sammen med kom på en flot 2. plads.

Her i Peru, dedikerer man sig meget til en bestemt aktivitet. Går man til noget gør man det grundigt. Rebecca og Sara kan gå til gymnastik 6 dage om ugen - det gør de altså ikke, men Rebecca kan se at der sker en udvikling og tager ofte afsted. Desuden har hun også fået gode veninder der, og så trækker det jo ekstra.

Kagefestival

I går havde vi kagefestival i kirken. Det var en stor succes, hvor vi havde min. 100 indenfor døren i kirken, i løbet af tre timer.

Festivalen er efterhånden en tradition, hvor der i ugen op til, bliver produceret kager, småkager og lignende søde sager. Kirkelokalet laver vi om til en café, og ideen er, at vi ønsker at få folk indenfor i kirken, så de får mulighed for at se hvem vi er, og så er det vort mål, at få en samtale med dem, der bliver siddende og har lyst til at snakke. I år delte vi ca. 800 inviationer ud, i området rundt om kirken, og satte invitationer op rundt omkring på lygtepæle mv.

Søndag kl. 14.30 åbnede vi dørene, og var så spændte på, om folk ville tage imod invitationerne. For der var jo nogle, som havde lagt meget arbejde i forberedelserne.

I løbet af den første times tid, gik det meget stærkt med at få solgt ting. Nogle kom indenfor et kort øjeblik, købte det de ville have, og gik hurtigt igen. Nogle købte hele kager med hjem, og andre skulle bare lige kigge og smage lidt. Der var også nogle, der havde rigtig god tid, og blev siddende ½ - 1 time. Så der var nogle vi fik snakket rigtig godt med, og som også viste interesse for kirken.

Det viser sig mange gange, at en del mennesker er katolske i den forstand, at de er døbt, og kommer i den katolske kirke ved helt særlige lejligheder i løbet af livet. Men ellers er det meget sparsomt med kontakten til kirken. Mange af dem der har det sådan, anser sig selv som troende mennesker, men er ikke en del af et kristent fællesskab. Jeg snakkede selv med nogle stykker, som havde det sådan. Der er også andre, som tager afstand fra en del af de ting, som den katolske kirke står for. Uanset hvilken baggrund de forskellige kom med, så fortæller vi dem lidt om, hvad vi tror på, og hvilken betydning det har for os, at leve vort liv i troen på Jesus. De bliver også inviteret til kirken, og de aktiviteter vi har der - og så er det jo spændende om de får lyst til at vende tilbage. I hvert fald er der kommet andet en kalorier og kager med dem hjem, og vi håber og beder til, at Gud må røre ved deres hjerter, så de lægger deres liv i Hans hænder, og tager imod den frelse han tilbyder.

Børnene havde også en dejlig dag. Her er det Moises - en af de unge fra kirken, som underholder.