Skoleindvielse i Cusco

I går - fredag d. 28.10 var der stor fest på skolen i Cusco. Endelig er det lykkedes at få skolen færdig, og dermed var det tid til indvielse. Det er jo egentlig en norsk skole, fordi vi på en eller anden måde er under den norske skole i Arequipa. Dog er det sådan, at alle eleverne her i Cusco er danske. Så jeg tror nok Bjarne (læreren på skolen) har fundet frem til navnet "colegio escandinavo".

Det er nogle vældig fine rammer, som nu er blevet færdige, og vi havde en fin indvielse. Bjarne fortalte om de første uger og måneder uden noget lokale, og viste mange flotte billeder fra naturen omkring Cusco, som reelt var "skole" for børnene de første uger.

Der var også tid til sang og gymnastikopvisning fra børnene. Og så fik vi lidt god mad, kaffe mv.

Familiebillede

Familiebillede...

Musikgruppen i kirken i Cusco.

7 nye til ungdomsmøde!!!

De sidste par måneder, har vi hver anden lørdag været i en park, der ligger ca. 100 m. fra kirken. Vi har ungdomsmøde fra 15-17 lørdag eftermiddag, og så har vi valgt at leje en udendørs volley- og basketbane i denne park, hvor vi så inviterer de unge der er i parken, med til at spille. Det har været en vældig god ide, for at få fat i folk, og hver gang er vi kommet i kontakt med nye. I lørdags var der 7 unge, der stod og spillede da vi kom. Dem spillede vi med en times tid, og holdt bagefter en andagt / appel, hvor vi fik lov til at forkynde evangeliet for dem. Det er rigtig dejligt, at vi på den måde kan vidne om det vi tror på, og samtidig invitere dem til at være med i kirkens arrangementer.

Indtil videre har det ikke betydet, at de kommer til arrangementerne i kirken, men vi tror det er en god måde at evangelisere på, og samtidig blive en del af nærmiljøet omkring kirken.

I tirsdags var vi nede at bestille et stort skilt til kirken, hvorpå alle ugens arrangementer er skrevet. Efter nybygningen af skolen på 2. etage har der ikke rigtig været noget, der indikerede at den bygning vi holder til i er en kirke, så det bliver godt at få hængt skiltet op.

Majbritt og Lydia har nu været i La Paz i Bolivia i et par dage, fordi de skulle hente Visa til Lydia. Det har de fået klaret, og både de og vi herhjemme glæder sig til at de kommer hjem.

På søndag er der folkeafstemning i Peru. De skal stemme ja eller nej til en sammenlægning af det der svarer til snart forhenværende amter i Danmark. Her i landet har man stemmepligt, og man får ligefrem bøde, hvis man ikke stemmer. Så mon ikke de fleste finder vej til stemmeurnerne, og får sat deres kryds.

Chao herfra

Søren

Nyt fra arbejdet i Cusco

Så er vi vist nået så langt ind i etableringsfasen, at vi nu kan fortælle lidt om livets gang i Cusco. Først og fremmest har vi, siden vi kom, brugt en del tid på at indrette os i vores hus. Det er det samme hus som det vi boede i for 2 år siden, så det har været et glædeligt gensyn, men derfor tager det alligevel tid at finde ud af hvor alting skal stå.

Så har vi prøvet at danne os et overblik over situationen i kirken. Der har ikke været en stor medlemsfremgang de sidste år, men det positive er, at der er 4 stykker der virkelig har lagt et stort arbejde i kirken. 3-4 personer er på vej til at blive optaget som medlemmer og derudover kommer der nogle i kirken af og til.
Børneklubben, som vi før har haft stor glæde ved, er nu et arbejde som vi overvejer at nedlægge. Der kommer ikke ret mange børn og de kommer ikke trofast. En af grundene til det er, at børnene her i Peru, har så mange lektier for at de ofte bruger lørdagen på at lave dem. Men endnu holder vi liv i den og glædes over de børn der kommer.
Det arbejde der virkelig har fået hjertet til at banke hos os er ungdomsarbejdet. En norsk kollega, Alice, har sidste år gjort en masse for at få en ungdomsarbejde op og stå. Her i sommers var hun i Norge på ferie og det så ud til at det hele var faldet sammen fordi der ikke kom flere da vi nåede hend i starten af august. Så tog hun og Domingos børn (som er unge) en runde og inviterede igen, og i fredags sad vi så spændte i kirken og ventede...og så væltede det ind med unge mennesker. 15 stykker dukkede op!
Fredag aften har vi guitarundervisning og synger sammen. Dvs. at de unge vælger om de vil lære sangen eller lære at spille guitar.
Om lørdagen er Søren så med til det egentlige ungdomsmøde. Her vælger de at være i kirken hver anden gang og den anden gang i parken hvor de laver lidt sport. Her kommer de hver gang i kontakt med andre unge som ikke har relation til kirken.

Meget tid er gået med snak og møder samt en skole der er ved at blive færdiggjort i kirken, og det kribler lidt i os, at komme igang med det vi egentlig er her for. Vi skal ud og møde mennesker og invitere dem til gudstjeneste. Noget af det vi har lyst til er at engagere os i området hvor kirken ligger. Tage rundt og invitere, være i parken med børnene og snakke med de andre forældre der er til stede, osv.
Opfordringen fra nogle er, at vi skal arrangere forskellige ting i kirken som kan få nogle til at komme ind over dørtrinet så de kan møde os der. Forslagene er mangfoldige og det må tænkes lidt igennem: kagekursus, sundhedsoplysning, kreative aftner, osv.

Af kollegaer i Cusco tæller i øjeblikket vores præst Domingo og hans 5 hjemmeboende børn. Børnene lægger en del kræfter i kirken. Så er der vores norske kollega, Alice, som allerede har været her 1 år. Og endelig Anja og Bjarne som er lærefamilien. De har 3 børn som passer nøjagtig i alder og køn til vores tre ældste børn.

Helt overordnet har vi alle fundet ind i en hverdag her. Vi kan godt mærke, at børnene savner fætre og kusiner, bedsteforældre og legekammerater fra Danmark. Men de har alligevel taget forandringen med godt mod. Men hvis I vil være med til at bede om, at de må falde helt til her, og få indhentet det spanske de har glemt.

I hilses med ordene fra 2 Kor. 4,1: ”Derfor bliver vi ikke modløse i den tjeneste vi har fået af barmhjertighed” – Tjenesten som vi har fået af Gud, er evangeliets tjeneste. Vi ved godt, at vi er frelst af Guds nåde og barmhjertighed, men ved at få tjenesten ind i det rette lys – at vi også har fået den af barmhjertighed – undgår vi at blive modløse. For da ser vi, at det ikke er vores, men Guds gerning vi får lov at være med i.

Med venlig hilsen og tak for forbøn og medleven

Majbritt og Søren Andersen