2007-01-24

Lidt billeder fra undervisning på CLET

Johannesevangeliet studeres grundigt...

Her er hele klassen i gang

Her er der kaffepause


Sidst på eftermiddagen var der fritid til at spille volley, fodbold mv.



2007-01-23

Et nyt år

Nu skriver vi 2007. Ved dette årsskifte har jeg tænkt på, at hver gang vi skriver en ny dato, en ny måned eller et nyt år, er det jo egentlig med udgangspunkt i den ufattelige begivenhed, at Gud blev menneske. Det er en så skelsættende begivenhed, at vi faktisk tæller dage, uger, måneder og år tilbage fra Jesu fødselsdag.

Her i Cusco, har vi fejret jul og nytår, med alt hvad dertil hører. Julegudstjenesten i kirken havde vi den 23/12. Det har vist sig, at mange har så travlt d. 24/12 og for så vidt også d. 25, at det er mest hensigtsmæssig at holde det den 23. Der var vel ca. 40-45 i kirken denne aften. Både børn, unge og ældre var mødt frem, og søndagsskolen havde forberedt krybbespil.

Vi fik også den traditionelle varme chokolade med brød til, og børnene fik frugt og slik. Det er rigtig dejligt, at kunne samles så mange en gang imellem, når det ellers kan være lidt småt med mennesker i kirken.
I denne måned har jeg været 10 dage på CLET - kirkens bibelskole. Jeg har undervist i Johannes-evangeliet, og haft 18 ivrige studerende. Det var en rigtig godt oplevelse - i hvert fald at undervise. Ofte er det vel sådan, at den der holder for med at undervise, får mindst lige så meget ud af det, som de studerende.
For os betyder det nye år, at vi får ny pastor i kirken. Han er dog ikke kommet endnu. Han skulle komme i løbet af denne måned. Vi håber det kan blive godt med en ny pastor, som er lidt mere på bølgelængde med middelklassen som vi arbejder i blandt. Der er en ret stærk racisme i Peru, hvor dem fra middelklassen har svært ved at acceptere folk fra lavere klasser. Og det var lidt tilfældet med den tidligere pastor vi havde i kirken. Milton hedder den nye mand, og han er vores ven fra tiden i Tacna. Vi glæder os til at få ham og hans familie til Cusco, og håber det kan få en positiv indflydelse på kirkens arbejde.
(På billedet er Majbritt ved at forberede søndagsskole).