Busweekend og en kold skulder!

Jeg underviser i øjeblikket på bibelskolen i Juliaca. Der er 11 elever i klassen. Nogle er her på CLET for første gang, og andre har været her før. Nogle af dem jeg underviste sidste år, læser i år på et videregående kursus. Det er dejligt at se, at der er unge som vil bruge en måned eller to, på at studere Guds ord. Der er faktisk ikke noget bedre, man kunne bruge tiden på.

Her i weekenden skulle jeg et smut til Tacna. Der er ca. 650 km. fra Juliaca, og jeg havde kun tiden fra lørdag middag og frem. Det blev til ialt ca. 22 timer i bus, i løbet af 1½ døgn. Jeg skulle besøge en kirke i Tacna, og lave nogle interviews, i forbindelse med en pastorevaluering vi er i gang med. I går havde jeg temmelig ondt i ryggen, men det går heldigvis bedre i dag.
Den sidste tur fra Arequipa til Juliaca, var den værste. Det var koldt, der var ikke varme i bussen, og så var der et lille hul ved listen på det vindue hvor jeg sad. Selvom det var et lille hul, var det nok til at der kom væsentlig mere kold luft ind, end der normalt skulle, så jeg prøvede at dække mig til med et par trøjer ekstra...
Jeg kom vel frem til Juliaca kl. 01.30 natten til mandag, og skulle så undervise næste dag. Jeg bad eleverne om at vække mig, hvis det skulle ske, at jeg faldt i søvn - hvortil de svarede, at vi kunne bare tage en lille lur allesammen!

Diospi suyana

I nogle måneder har vi haft nogle trofaste kirkegangere i nogle tyske missionærer. De har boet midlertidigt i Cusco for at lære spansk. Nu bor de i Curahuasi - en mindre by der ligger 2 timer fra Cusco.

Vi tog på personanleudflugt for at besøge vores tyske venner og se det de er der for: et stort moderne hospital, bygget for de fattige indianere i området.

Først fik vi en rundvisning på hospitalet. Det er stort og det er moderne. Det er et tysk ægtepar der endelig har fået opfyldt en 20 år lang drøm om at bygge et hospital for fattige. De har brugt mange år på at selv blive oplært i latin-amerikansk kultur, søge kontakter og penge for at kunne bygge dette imponerende projekt op. Alt er doneret og de mange udenlandske medarbejdere (mest tyske) bliver lønnet af deres egne kirker i Tyskland.
Lad mig bare indrømme at jeg (sygeplejersken i familien) synes at dette kunne være fantastisk spændende at arbejde med engang. Søren, blev vi enige om med guiden, kunne blive administrator el. præst i en ny-oprettet Luthersk kirke.

Naturen i Curahuasi er imponerende. Her er mere fugtigt og frodigt end i Cusco, så der er grønt og smukt alle vegne.
Hvis du klikker på overskriften, kommer du videre til projektets hjemmeside.

Børneklub

Januar og februar måned har alle børn sommerferie i Peru. I den forbindelse havde vi bestemt, at vi ville prøve at få kontakt til nogle flere børn i løbet af denne sommerferie. Derfor begyndte vi i lørdags en børneklub, der skal køre i disse to måneder. Planen er, at få kontakt med så mange børn som muligt, og gennem børneklubben invitere dem til at deltage i søndagsskolen bagefter.

Første gang var lørdag d. 5 januar, og der kom 3 børn, udover vore egne. I dag gik det noget bedre, hvor der var ialt 15 børn. Det var virkelig skønt, at kunne samle så mange. Nogle har vi aldrig set før, og andre har været lidt med i børnearbejdet tidligere, men har ikke kommet gennem meget lang tid. Så det var virkelig en stor glæde.

Vi bor i et katolsk land, men der var ikke let at mærke på børnenes viden angående bibelhistorie. Første gang hørte vi om Jonas, og denne gang om Daniel, og der var ingen af børnene der havde nogen forhåndsviden om disse to personer. Så det var rigtig godt at kunne dele nogle ting med dem, gennem bibelfortælling, sang mv. Vi har også leg, forfriskning, en lille smule engelskundervisning, samt forskellige kreative ting de skal lave.

Godt nytår!!!

Udsigt over byen La Paz, som ligger i en dal

Nytårsaften fejrede vi i La Paz i Bolivia. Vi var sammen med nogle norske venner, som tidligere har været missionærer for NLM, og dermed vore kolleger. Nu er de rejst ud for Missionsalliancen i Norge, som driver missions- og diakoniarbejde i Bolivia. De kom til La Paz i september, og har foreløbig brugt mest tid på at lære spansk. Fra 1. februar skal Arild Vik være informationschef for arbejdet, og Mari skal passe et volontør- og gæstehus i La Paz. Vi havde nogle hyggelige dage sammen, og fik slappet godt af. Her nogle indtryk fra dagene:

Daniel og Sara kigger på månelandskabet
Sara og Hanna afprøver deres smagsløg...
Stjernekastere var sagen for alle aldre!
Rebecca fyrer raketter af - skynd dig at komme væk!

Juledage i Juliaca

Tredje juledag pakkede vi bilen, og kørte til Juliaca. Egentlig var det halvvejs på turen til La Paz i Bolivia, hvor vi fejrede nytår. Vi boede et par dage i Juliaca hos Sverre og Britt Jorun, nogle norske kolleger. Vi havde nogle vældig hyggelige dage der. Børnene nød rigtig meget at have nogle jævnaldrende at lege med, og der blev brugt en del tid på deres trampolin, samt andre forskellige lege...

En dag var vi også på udflugt. Egentlig havde vi tænkt, at bestige en lille knold / bjergtop uden for byen, men det blev dog afbrudt af hagl- og regnvejr. Hmmm - det var ikke lige sagen, men da vi kom de ti minutter tilbage til Juliaca igen, var vejret fint, så vi endte med at køre op til Cristo Blanco - hvide krist-figuren, som også i Juliaca våger over byen... Her nød vi kaffe og julekager først, og gik derefter op til statuen af hvide Krist. Der var et par kvinder, som med møje og besvær forsøgte at tænde et par stearinlys ved foden af Kristusfiguren. Vi nøjedes med at tage nogle billeder. Børnene fandt et sted hvor de lavede længdespring, over et lille hul i tribunen ved festpladsen nedenfor Kristusfiguren.