2006-09-27

Generalforsamling

I den Evangelisk-Lutherske kirke i Peru, var der i weekenden generalforsamling. Det var to dage, hvor det eneste tema var ændringer af regelsættet for kirken. Der er et udvalg, som har arbejdet med dette i ca. et års tid, og for et par måneder siden, blev det forslag sendt ud til samtlige zoner i kirken, hvorefter der har været lejlighed til at komme med ændringsforslag og kommentarer.
Hvorfor så ændringer? Kirken er 11 år gammel, og arbejder stadig med at finde sine egne ben. I 3-4 år har der været en Pastoralteologisk gruppe, som har arbejdet med en del forskellige teologiske spørgsmål. Det har ført til en længere skrivelse, som bl.a. omhandler lederskabet i kirken både på lokal-, zone- og landsplan. Disse strukturelle forhold, har været hovedårsagen til ændringerne i kirkens statutter. Man arbejder fx. med ældste i de forskellige lokalmenigheder, for på den måde at få et reelt åndeligt lederskab.
Jeg har selv været med i kommisionen for ændringerne, og det har været et langt og sejt arbejde ind i mellem. Det er så et håb - ikke kun for mig, men for mange i kirken - at de nye regler kan bære i nogle år fremover. Nogle snakker om 10-15 år, men erfaringen siger os noget lidt andet... Men kunne de så holde i 4-5 år, så er det vel også ny rekord!

No comments: