Kvindelejr i Crucero

Her i weekenden var jeg (Majbritt) på kvindelejr. Det var en kæmpeoplevelse og jeg har endnu svært ved at få armene ned. Jeg tog afsted med 3 andre damer her fra og det var faktisk første gang at vi rigtig var repræsenteret fra Cusco. Vi blev godt modtaget, for mange har bedt for nybrudsarbejdet i Cusco, gennem de 5 år vi har været igang, så for mange var det godt at hilse på "las hermanas de Cusco."

Der var ca 150 deltagere og kvinderne kom fra mange forskellige steder. Nogle havde rejst 14 timer for at komme frem og brugt flere daglønninger til at betale rejseudgifterne.

I løbet af weekenden var der undervisning om bl.a. nådegaver, den kristne familie og kvinder & mission. Hver kirke skulle synge en sang for de andre og særlig koret fra Crucero gjordet i imponerende stil ved at synge på både spansk og quecha.

Lejren blev afholdt i Crucero. Byen ligger på højsletten i Andesbjergene og da man befinder sig 4300 m.o.h. er her særdeles koldt. Men naturen er imponerende og indianerne her har bevaret sin kultur med traditionel tøjstil og der bliver talt mere quecha end spansk.

Som missionær var det rørende at se disse mange kvinder samlet. På trods af store afstande, kulturforskelle og niveauforskel i levevis, var vi her samlet fordi vi alle tror på den samme Gud. Mange vidnesbyrd blev aflagt og mange tårer grædt, når Guds ord forandrede et hjerte. Musikgruppen kalpa, som nogle vil kunne huske fra deres besøg i Danmark, spillede for os, og da var der feststemning i kirken.

Vi fra Cusco vendte glade hjem og fulde af nye indtryk. For de andre har det været en særlig oplevelse at møde så mange andre kristne kvinder og mange indtryk har sat sig hos dem. Særlig det at møde kvinder som har været kristne i mange år og faktisk kender en del til Guds ord.

Ungdomslederdag

Lørdag d. 1/9 var der arrangeret ungdomslederdag i Juliaca. Jeg havde opfordret nogle af vore unge i Cusco, til at tage med, selvom de ikke er formelle ledere i arbejdet her. Der var seks unge der havde lyst til at tage med, men kun tre af dem havde mulighed for det.

Vi tog afsted lørdag morgen kl. 5.00, på den ca. 5 timer lange tur til Juliaca. Der var ca. 70 unge, der var med til denne ungdomslederdag. Der var repræsentanter fra ungdomsarbejdet i de fleste af kirkens zoner (afdelinger). Det var en stor glæde, at så mange var fremmødt, og jeg tror mange fik en masse med sig hjem, af både praktiske og mere overordnede ideer og gode råd til ungdomsledere.

Kurset varede hele dagen, og om søndagen var der "culto unido" - fælles gudstjeneste for hele Juliaca zone. Der var ved ca. 250 - 300 mennesker samlet, og det var festligt at være så mange mennesker samlede.
Selve gudstjenesten var ikke så lang, men der var til gengæld mange forskellige indslag i slutningen af gudstjenesten. Mange af søndagsskolerne i Juliaca lavede optrin og sang, og også de to skoler i byen, havde lidt at bidrage med.

Søndag eftermiddag kørte vi tilbage til Cusco, og fik snakket en del om de forskellige ting der var foregået. Og der er ingen tvivl om, at Daniel, Jean Claude og Paul var glade for at være med, og for at møde mange andre unge fra kirken. Og de var helt sikre på, at næste gang der skal være en ungdomssamling på landsplan, vil de være med.

Familiebillede...

For en gangs skyld er det lykkedes, at tage et godt (så godt som det nu kan blive...) familiebillede. Så det synes vi da lige, at dem der har interesse, skal have lov til at se...

Jordskælv

Onsdag aften blev Peru ramt af et stort jordskælv som faktisk kunne mærkes i det meste af Peru. Rystelserne mærkedes både i Arequipa hvor Søren og Rebecca, Daniel og Sara var, samt i Cusco hvor Majbritt var med Lydia. I første omgang tog vi det ikke så alvorligt, men da vi fandt ud af, at rystelserne mærkedes både i Cusco og Arequipa, var jeg klar over, at det kunne være et stort jordskælv.
Der er byer lidt syd for hovedstaden Lima, hvor de melder at 80% af husene ligger i ruiner. Det samlede antal døde er ca. 500, mens mange mange mennesker er blevet hjemløse, og har mistet alt.
Landet er i chok - her må de altid leve med den frygt at livet kan forandre sig på et par minutter. Mange frygter at noget lignende skal indtræffe igen snart. Der følger altid en masse efterskælv med, når der har været jordskælv. Og disse efterskælv fylder mennesker med angst og panik.
Det ser ud til, at Peru virkelig står sammen, og der bliver iværksat indsamlinger af mad, vand og tøj i mange byer.
For nogle enkelte viste jordskælvet sig at være et plus. Der sad 600 fanger i et fængsel, som også delvist braste sammen, og alle kom på fri fod. Ca. 100 er fanget igen, men det tager nok noget tid, at finde de sidste... Håber ikke de når at lave alt for mange problemer og dumme ting, inden det sker.
Vi har (heldigvis) ingen billeder fra jordskælvet, men mange af jer har helt sikkert fulgt med på nyhederne, og har formentlig også kunne se billeder der.
Det er det andet kraftige jordskælv vi oplever i Peru, og forhåbentlig også det sidste. Det er voldsomme kræfter der er i gang, og man føler sig enormt lille som menneske... Vi takker Gud for, at han har "den hele vide verden, i sin hånd", og vi derfor også kan lægge alt i Hans almægtige hænder. Det er også det bedste vi kan gøre, for de mennesker som sidder tilbage og har mistet hus, hjem, venner, familie eller lignende.

Musikundervisning og Alfakursus

I de sidste to uger, har vi haft to arrangementer i kirken, som primært var for de unge. Først var det musikundervisning igennem tre dage, hvor nogle af de mest trofaste unge i kirken, kom et skridt videre med guitar, bas og tromme.

Det var en af vore kollegaer fra Arequipa, der underviste. Disse unge har været en del af kirken siden marts måned. Engelskundervisning, musikundervisning samt sport i parken har været nogle af de trækplastre vi har brugt, for at få dem til at komme. Og de har faktisk været ganske trofast i kirken i disse 4-5 måneder.

Og nu er nogle af dem kommet så langt, at de kan spille lidt med på guitar og bas i kirken. Det er vildt dejligt at se deres entusiasme og glæde ved, at være en del af dette.

Ugen efter, indbød vi så til Alfa-kursus i kirken. Det var et intensivt kursus, som strakte sig over tre aftener fra onsdag til fredag, samt lørdag fra 10 - 16. De førnævnte unge udgjorde kernen af deltagerne i kurset, og så var der 2-3 andre, som var med nogle af dagene.

Alfakurset er et godt redskab, til at give indføring i, hvad den kristne tros hovedpunkter er, og hvordan et menneske kan tage imod Guds ufattelige gave til os, gennem Jesus Kristus.
Deltagerne var meget aktive, og jeg tror de fik en masse med fra kurset. Om søndagen havde vi en lovsangsgudstjeneste, hvor der til sidst var mulighed for at komme frem, hvis man havde lyst til at overgive sit liv til Jesus - enten for første gang, eller på ny. Det var der 7-8 der gjorde. Det var en gruppe af unge fra Arequipa, der havde stået for gudstjenesten, og de bad så for dem der gik frem. Utrolig glædeligt og opmuntrende at se, at disse mennesker havde lyst til, at overgive deres liv til Gud, og lægge sig i Hans almægtige hænder.

Her nogle af de unge i kirken, samt nogle af de unge fra Arequipa.

Skolestart

I denne uge, er der skolestart igen. Et nyt skoleår, med alt hvad der venter. Spændende. Og særligt spændende er det uden tvivl for Sara, som for første gang skal sådan rigtig i skole. Hun har glædet sig - ja som en lille skolepige - i et halvt års tid. I særdeleshed fordi hun ikke har haft børnehaven at være optaget af siden jul.

Vi er derfor i Arequipa i denne uge, til en fælles skolestart for alle børnene på Peru-feltet. Vore børn er de eneste danske, men der er 13 norske børn, hvoraf de fleste er på vore børns alder. Der bliver arrangeret en del fællesuger i løbet af året, hvor børnene har anledning til at være sammen. Det er altid nogle gode og spændende uger, hvor der sker en masse anderledes ting.

I dette skoleår er det Nanna og Mads, der har ansvaret for vore børns undervisning. Det tror vi bliver rigtig godt. De virker utrolig positive, og vore børn er glade for dem.

Buenos Aires i billeder...

Dansk smørrebrød, på en dansk café i hjertet af Buenos Aires

Et antikmarked, hvor der var mange spændende effekter

Linie A på metroen, hvor vi boede meget tæt på, og derfor var flittige brugere.

Et par noble herrer, som gerne ville fotograferes, mod et mindre honorar

To unge og dygtige musikanter

Parque de la costa - byens tivoli var absolut også et besøg værd

Her er alle fire børn ude at flyve med en delfin

Sara og Lydia på togtur

Tjae- hvorfor ikke. I Buenos Aires findes også en dansk kirke. Vi besøgte den, og snakkede med kirkens præst, som fortalte lidt om kirkens historie, samt hans arbejde. Hans fire bedsteforældre var alle danskere, og udvandrede for mange år siden til Argentina.

Til venstre et kig ind i kirken, som ligner en dansk folkekirke til forveksling. Til højre ses nybyggeri nede omkring havnen i byen. Der bygges kæmpehuse til lejligheder, kontorer og hoteller. En på mange måder fascinerende og spændende by, hvor vi nød at være den sidste uge af ferien.

Buenos Aires

Turen fra Santos til området ved Foz de Iguazu, samt turen videre derfra til Buenos Aires foregik med natbus. Den bedste af de to nætter var i denne bus, hvor sæderne kunne lægges helt ned, hvilket gav mulighed for en rimelig god nats søvn.

Det var en oplevelse for sig, at komme til Buenos Aires. Det er en by, der ligner meget en europæisk storby, samtidig med, at den har en særlig latinamerikansk charme. Vi boede inde i centrum af byen, og havde mange gode oplevelser, med at gå rundt i byen, se forskellige seværdigheder, en tur i tivoli mv.

Det er vinter, på den sydlige halvkugle, og vi syntes da også, det var koldt nogle af dagene. Men vi havde heldigvis sol hver dag.

På stort set hvert gadehjørne, er der en café, og på trods af vinteren blev mange af dem brugt flittigt. Vi nød nu mere godt af de indendørs restauranter, og der er rigtig meget god mad. Særlig et sted, fik vi de mest møre oksekød man kan forestille sig - det var virkelig så det smeltede på tungen.

På de forskellige ture vi gik i byen, fik vi indtryk af, at der er liv og gang i den hele tiden.

Mange udnytter dette til at tjene en dagsløn, på at lave et eller andet i gaden - som fx. dukketeater, musikgrupper, og selvfølgelig også tango.

Jesuittermision i Nordargentina

Fra omkring år 1700 og ca. 100 år frem, var jesuitter-missionen (en orden indenfor den katolske kirke) meget aktive i det nordlige argentina, samt nogle steder i det sydlige brasilien og dele af Paraguay. Jeg (Søren) var ude at se en tidligere missionsstation fra den tid. Det meste er genopbygget, fordi det blev stort set totalt ødelagt af portugiserne omkring 1810 - 1820.

Her ses resterne af kirken, som var bygget på den centrale plads

De byggede stationen op på den måde, at de havde en masse jord, byggede en central kirke, og byggede så huse til de folk, som blev kristne, og dermed blev en del af jesuittermissionen. Der var ganske mange mennesker, som blev kristne, og som blev en del af disse mange forskellige missionsstationer. Det var spændende at høre lidt om historien, og få et lille indtryk af, hvordan de formentlig har arbejdet, og hvilken betydning det havde for Guarani-folket i dette område.

Her nogle bygninger, som angiveligt blev brugt til boliger. Området er enormt frodigt.

Foz de Iguazu

Hovedmålet for turen var Foz de Iguazu, og det var også et fantastisk og ubeskriveligt syn. 275 vandfald fordelt over 4 km. i bredden, og nogle steder med flere niveauer. Vand, vand og atter vand - forskellige floder, der samles til et fantastisk panorama. De fleste siger, at det skal opleves - selvom du tager et hav af billeder, er det ikke til at forklare og rumme. Og det er vi for så vidt enige i, selvom vi selvfølgelig har prøvet det med billederne. Og de kommer så her nedenfor.

Hmmm - smukt - fantastisk skaberværk.

Vi så vandfaldene både fra Brasilien og fra Argentina. De ligger nemlig på grænsen mellem de to lande. Vi brugte lidt mere end en halv dag på begge sider, men da vi var ovre på Argentina-siden kunne vi godt ha brugt længere tid. Men pga. kulde og regn, tog vi lidt tidligere hjem, end vi havde regnet med. På trods af kulde og regn, tror jeg det er noget af det mest fantastiske stykke natur, vi nogensinde har set. Det var virkelig noget helt specielt, og nogle indtryk og et panorama, som er prentet ind på nethinden.

Sydamerika...

Dette års sommerferie begyndte i Santos - en storby og badeby i nærheden af Sao Paolo i Brasilien. Byen er præget af den ca. 7 km. lange strand, som er ca. 200 m. bred, og med noget meget fint sand, og et hav af mennesker, der går, jogger og løber frem og tilbage på stranden. Når man er turist, virker det som om de ikke laver andet, fordi man ser en hel masse mennesker gå der hele dagen.

Vi var heldige med vejret, og havde sol og varmt vejr hele den uge vi var der. Det var lækkert, når vi kommer fra vintervejr i andesbjergene. Ikke fordi vi har sne, men temperaturen er nede omkring nattefrost hver nat. Vi nød virkelig en slapperuge med sol og strand, samt god mad, hygge, og lidt shopping. Frustrationen for de fleste af os var, at folk ikke snakker særlig godt spansk i Brasilien - eller rettere de taler portugisisk. Man kan godt få lidt af det med, men det er ikke helt let at forstå, med mindre de taler meget langsomt.

Vi var på stranden hver dag, men var også lidt på tur, og så bl.a. en dyrepark, et akvarie-center, var oppe ved et udkigspunkt i byen mv. Derefter gik turen videre til Foz de Iguazu, et område med vandfald som måler sig med de største i verden...

Sport og ungdomsmøde

Hver lørdag eftermiddag fra 15.30 til 17 går vi i en park, som ligger meget tæt på kirken, for at lave sport. Det har vi gjort i over et år, for på den måde, at få kontakt med nogle unge. I løbet af de sidste par måneder, er det så også lykkedes.

Vi har flere gange inviteret dem til gudstjenesten om søndagen, men nu har vi fået så god kontakt med nogle, så vi igennem et par måneder har holdt ungdomsmøde bagefter - fra 17 - 18. Det er meget glædeligt for os, og det sker ofte, er der er et par nye med. Denne juni måned er ellers en meget travl måned, fordi man i Cusco fejrer grundlæggelsen af byen, samt mange andre fester. På trods af dette, er der faktisk mange, der er kommet rimelig trofast til de forskellige ungdomsarrangementer.

Lamafostre og lignende...

Jeg har i nogen tid arbejdet med en artikel til LM´s blad Tro og Mission. Det er en artikel, der handler om ofringer af forskellige slags til morderjord, bjergånder mv. Det er enormt udbredt i Peru, og nok i særdeleshed i og omkring Cusco. Men hvor er det vanskeligt at komme til bunds i, og finde ind til, hvad disse ting betyder for den enkelte peruaner. For nogle, er der nok tale om skikke og vaner, som de er opvokset med, og som ikke har nogen som helst betydning for dem. For andre tror jeg det handler om afgudsdyrkelse.

Når man er fremmed i en anden kultur, og skal prøve at grave nogle spadestik dybere i ting, er det væsentligt med en stor portion nysgerrighed. Jeg har snakket med en del forskellige folk om disse ting, men det er helt klart, at deres svar og holdninger peger i noget forskellige retninger. Læs evt. mere, når artiklen kommer i avisen om nogle uger.

Ungdomsarbejde

I arbejdet i Cusco, har det gennem meget lang tid været et ønske, at vi kunne få noget ungdomsarbejde i gang. Vi har prøvet forskellige tiltag, både med musik, sport, engelskundervisning mv. Vi har også haft rigtig mange kontakter gennem dette arbejde, men der har været meget få trofaste unge.
Derfor prøvede vi endnu en gang med et engelskkursus, som begyndte midt i marts måned. Vi benyttede os af, at en musikgruppe fra USA besøgte os i kirken. Vi havde spurgt om lov til at komme ind på byens universitet, samt på en drenge-skole der ligger tæt på kirken, for at give korte koncerter, samt invitere til engelskkurset.
De første gange var der 25-30 unge til engelskundervisning, og nu ligger det mere stabilt på mellem 12-15 unge. Når vi har engelskkursus, bruger vi ca. halvdelen af tiden til at gennemgå en kristen sang, som vi hører på engelsk fra en CD, og som vi så oversætter til spansk, og kigger på indholdet, så det bliver som en andagt for dem.
Om lørdagen har vi igennem mere end et år været i en nærliggende park, for at lave sport lørdag eftermiddag. Målet med dette har også været, at få kontakt til nogle unge. Så for ca. en måned siden bestemte vi, at på baggrund af de kontakter vi har i parken, samt kontakterne til engelskkurset, ville vi begynde med ungdomsmøde hver lørdag fra 17-18. Det har betydet, at vi nu i en måned har afholdt ungdomsmøde med mellem 7 og 12 unge hver gang. Det er vi utrolig glade for, og synes vi har en rigtig dejlig flok unge, som har lyst til at være med, og som også deltager i nogle af de andre arrangementer, og er ivrige efter at lære at spille forskellige instrumenter. Nogle gange bliver de i kirken en halv times tid efter at arrangementet er slut, og sidder og snakker og hygger sig. Vær med til at bede for denne gruppe af unge.

Skoletur

Det er ikke mange danske skolebørn, der kommer på udflugt til den gamle Inka-by Machu-picchu. Men ikke desto mindre var det målet for Daniel og Rebecca som udgør hele flokken af skolebørn i den danske skoleafdeling i Cusco.

Det var en to-dages tur, med mange timers gang på inka-stien som fører til Machu-picchu. Turen bød for det meste på godt vejr, og stemningen var høj det meste af tiden, men det var nogle meget trætte børn, der kom hjem efter to dage, og mange kilometers gang.

Påskegudstjeneste

Påskemorgen havde vi gudstjeneste i kirken. Det var familiegudstjeneste, med mange sange, og fokus i prædikenen var teksten fra 1 Kor. 15, om den alt-afgørende betydning Jesu opstandelse har for den kristne tro. Vi var ca. 30 til en festlig gudstjeneste, med forskellige indslag, som blev afsluttet med nadverfejring.

Vi vejrer lidt morgenluft i kirken, efter at vi i februar fik ny pastor. Der er mange, der er blevet mere trofaste, og som også har udtrykt at de vil kirken, og at de vil støtte Milton som den nye pastor hedder, og gøre hvad de kan, for at få flere med i kirken.

Samtidig med det, er der 4-5 unge, der har været med til engelskundervisning eller til sport i parken, og som har kommet ret trofast til gudstjenester og andre arrangementer de sidste 2-3 uger. Vær med til at takke for den fremgang vi oplever, og bede om at det må fortsætte.

Sang og musikgruppen

De sidste sommerdage ved kysten...

Efter missionærkonferencen var vi 4 dage ved sommerhuset ved stillehavet. Det var nogle gode dage - ikke helt så varme som ferien i februar. Det var sidste gang for denne sæson, da det bliver ret koldt, fugtigt og diset ved kysten, fra april til oktober. Dermed var det også sidste gang vi var der med familien Merete og Roar Steffensen, da de rejser til Danmark til sommer. Det er blevet til en del ferier sammen med dem dernede, og det har vi nydt meget. Børnene har på en eller anden måde været erstatningsfætre- og kusiner for hinanden i 4-5 år. Det sætter sine spor - både hos børnene og deres forældre.

Vi hyggede os ved poolen, lavede god mad, en enkelt strandtur blev det også til, havde bål med snobrød mv.

Missionærkonference

I ugen før påske, var der missionærkonference i Arequipa. Det var en uge, med mange punkter på dagsordenen. Vi gennemgår de forskellige arbejdsgrene i kirken, hvor vi som missionærer er engagerede, og taler om vores muligheder som mission og missionærer i den kirke vi er en del af. Hver morgen begynder vi med bedemøde og bibeltime. Det er godt, at sidde og lytte til Guds ord, når vi selv som missionærer, ofte er dem der skal dele Guds ord med andre.

Et af de vigtigste temaer på denne konference, var "Mission og Kirke". Hvordan er forholdet mellem os som mission, og den nationale kirke. Det er et utrolig stort tema, og meget vanskeligt at komme til bunds i. Men vi fik rørt ved nogle forskellige emner, som fx. hvad betyder det for kirken at modtage mange penge fra os som mission? Hvordan kan vi som missionærer være med i lokalkirkerne som aktive medlemmer? Hvordan kan kirken opnå selvstændighed både økonomisk og ledelsesmæssigt, men også nå frem til at blive en aktiv evangeliserende kirke. Vores rolle som missionærer, er til stadighed et emne, som vi har oppe til samtale, og mange gange kan vi opleve at der er flere spørgsmål end svar.

Problemet er vel helt generelt og overordnet, at vi som missionærer, ofte har en større bagage med, end vi måske er klar over. Vi kommer fra forskellige sammenhænge og fra forskellig baggrund mht. kirke, missionsforening mv. Mange af disse ting, har været med til at påvirke os gennem mange år. Vi står så midt i en kirke, som vi kan sammenligne med en teenager (kirken er ca. 12 år gammel), der er ved at finde sine egne ben, og prøver til stadighed at finde sin egen måder at gøre tingene på. Denne kirke spejler sig i os som mission og missionærer, og lytter til os, for at få råd og vejledning. Processen sker ikke fra en dag til en anden, men over lang tid.

Og nogle gange har det for mig at se været sådan, at vi som mission har påvirket mere end godt er, også fordi kirken har været totalt afhængig af os rent økonomisk...

Det er utrolig vanskelig at handle ret i disse forhold, men det var vældig godt at kunne snakke om disse ting, fordi det hjælper os til at være bevidste i de daglige gøremål og udfordringer der møder os.

(De indsatte billeder er hhv. fra forhandlingerne, børnene der giver en lille koncert med sang og musik de har øvet på i løbet af ugen, samt en oppustelig rutchebane der blev opstillet sidste dag, til stor glæde for børnene).