2007-07-29

Sydamerika...

Dette års sommerferie begyndte i Santos - en storby og badeby i nærheden af Sao Paolo i Brasilien. Byen er præget af den ca. 7 km. lange strand, som er ca. 200 m. bred, og med noget meget fint sand, og et hav af mennesker, der går, jogger og løber frem og tilbage på stranden. Når man er turist, virker det som om de ikke laver andet, fordi man ser en hel masse mennesker gå der hele dagen.
Vi var heldige med vejret, og havde sol og varmt vejr hele den uge vi var der. Det var lækkert, når vi kommer fra vintervejr i andesbjergene. Ikke fordi vi har sne, men temperaturen er nede omkring nattefrost hver nat. Vi nød virkelig en slapperuge med sol og strand, samt god mad, hygge, og lidt shopping. Frustrationen for de fleste af os var, at folk ikke snakker særlig godt spansk i Brasilien - eller rettere de taler portugisisk. Man kan godt få lidt af det med, men det er ikke helt let at forstå, med mindre de taler meget langsomt.

Vi var på stranden hver dag, men var også lidt på tur, og så bl.a. en dyrepark, et akvarie-center, var oppe ved et udkigspunkt i byen mv. Derefter gik turen videre til Foz de Iguazu, et område med vandfald som måler sig med de største i verden...




No comments: