Påskegudstjeneste

Påskemorgen havde vi gudstjeneste i kirken. Det var familiegudstjeneste, med mange sange, og fokus i prædikenen var teksten fra 1 Kor. 15, om den alt-afgørende betydning Jesu opstandelse har for den kristne tro. Vi var ca. 30 til en festlig gudstjeneste, med forskellige indslag, som blev afsluttet med nadverfejring.

Vi vejrer lidt morgenluft i kirken, efter at vi i februar fik ny pastor. Der er mange, der er blevet mere trofaste, og som også har udtrykt at de vil kirken, og at de vil støtte Milton som den nye pastor hedder, og gøre hvad de kan, for at få flere med i kirken.

Samtidig med det, er der 4-5 unge, der har været med til engelskundervisning eller til sport i parken, og som har kommet ret trofast til gudstjenester og andre arrangementer de sidste 2-3 uger. Vær med til at takke for den fremgang vi oplever, og bede om at det må fortsætte.

Sang og musikgruppen

De sidste sommerdage ved kysten...

Efter missionærkonferencen var vi 4 dage ved sommerhuset ved stillehavet. Det var nogle gode dage - ikke helt så varme som ferien i februar. Det var sidste gang for denne sæson, da det bliver ret koldt, fugtigt og diset ved kysten, fra april til oktober. Dermed var det også sidste gang vi var der med familien Merete og Roar Steffensen, da de rejser til Danmark til sommer. Det er blevet til en del ferier sammen med dem dernede, og det har vi nydt meget. Børnene har på en eller anden måde været erstatningsfætre- og kusiner for hinanden i 4-5 år. Det sætter sine spor - både hos børnene og deres forældre.

Vi hyggede os ved poolen, lavede god mad, en enkelt strandtur blev det også til, havde bål med snobrød mv.

Missionærkonference

I ugen før påske, var der missionærkonference i Arequipa. Det var en uge, med mange punkter på dagsordenen. Vi gennemgår de forskellige arbejdsgrene i kirken, hvor vi som missionærer er engagerede, og taler om vores muligheder som mission og missionærer i den kirke vi er en del af. Hver morgen begynder vi med bedemøde og bibeltime. Det er godt, at sidde og lytte til Guds ord, når vi selv som missionærer, ofte er dem der skal dele Guds ord med andre.

Et af de vigtigste temaer på denne konference, var "Mission og Kirke". Hvordan er forholdet mellem os som mission, og den nationale kirke. Det er et utrolig stort tema, og meget vanskeligt at komme til bunds i. Men vi fik rørt ved nogle forskellige emner, som fx. hvad betyder det for kirken at modtage mange penge fra os som mission? Hvordan kan vi som missionærer være med i lokalkirkerne som aktive medlemmer? Hvordan kan kirken opnå selvstændighed både økonomisk og ledelsesmæssigt, men også nå frem til at blive en aktiv evangeliserende kirke. Vores rolle som missionærer, er til stadighed et emne, som vi har oppe til samtale, og mange gange kan vi opleve at der er flere spørgsmål end svar.

Problemet er vel helt generelt og overordnet, at vi som missionærer, ofte har en større bagage med, end vi måske er klar over. Vi kommer fra forskellige sammenhænge og fra forskellig baggrund mht. kirke, missionsforening mv. Mange af disse ting, har været med til at påvirke os gennem mange år. Vi står så midt i en kirke, som vi kan sammenligne med en teenager (kirken er ca. 12 år gammel), der er ved at finde sine egne ben, og prøver til stadighed at finde sin egen måder at gøre tingene på. Denne kirke spejler sig i os som mission og missionærer, og lytter til os, for at få råd og vejledning. Processen sker ikke fra en dag til en anden, men over lang tid.

Og nogle gange har det for mig at se været sådan, at vi som mission har påvirket mere end godt er, også fordi kirken har været totalt afhængig af os rent økonomisk...

Det er utrolig vanskelig at handle ret i disse forhold, men det var vældig godt at kunne snakke om disse ting, fordi det hjælper os til at være bevidste i de daglige gøremål og udfordringer der møder os.

(De indsatte billeder er hhv. fra forhandlingerne, børnene der giver en lille koncert med sang og musik de har øvet på i løbet af ugen, samt en oppustelig rutchebane der blev opstillet sidste dag, til stor glæde for børnene).

Glædelig Påske

Det er påske - også i Peru. Det ses tydeligt, hvis man tænder fjernsynet, eller går tur i gaderne. I et katolsk land, er det noget folk fejrer meget, og på mange forskellige måder. I dag har der været mange opførsler af påskens begivenheder, og mange forskellige optog. Lige nu sidder jeg og ser på TV, hvordan de går rundt i gaderne i Arequipa med en død kristusfigur i en glaskiste. Disse optog ser vi meget ofte, og særligt til disse kirkelige højtider. Det er lidt vanskeligt at sige, hvor meget disse ting betyder for dem, men jeg kan i hvert fald konstatere, at der er mange er deltager. Nogle gange virker det til, at det er det ydre der er i fokus, og ikke så meget påskens egentlig betydning for os mennesker i dag.

Vi havde en fejring skærtorsdag, hvor vi gennem skriftlæsninger og andagt hørte om den første påske i forbindelse med Israelitternes udgang af Ægypten, og læsninger om den påske vi vægtlægger mest i dag, med Jesu lidelse, død og opstandelse. Det er godt at blive mindet om igen, og hvor er det fantastisk, at Jesus var villig til at lide og dø for mig! Og mest af alt, at han opstod og lever i dag! Som Paulus skriver, ville vores tro ellers ha´ været tom og uden betydning. Men nu ER KRISTUS OPSTÅET, og derfor giver det mening at tro ham, og leve med ham.

Vi var 30-35 børn unge og voksne samlede torsdag aften. Første del var læsninger og sange, som havde påsken som fælles fokus.

Alle havde medbragt noget mad, som vi spiste sammen til sidst. Det var en rigtig god aften, og glædeligt at vi kunne samles så mange. Vi glæder os til på søndag, hvor vi kan få lov til at fejre det fantastiske, at Jesus opstod fra graven, og lever i dag. Glædelig påske!

Skolebesøg på den lokale brandstation

Kort før påske, var skolen i Cusco på besøg på den lokale brandstation. Vi fik lidt at vide om beredskabet, så forskelligt udstyr og brandbilerne. Ovenfor er det Daniel der kigger nærmere på en af brandbilerne. Alle brandmænd i Peru, er frivillige. De modtager ikke løn for det arbejde de udfører. Det betyder også, at beredskabet er lidt svingende. Det udstyr de har, vil nok efter de flestes målestok kunne betegnes som lidt forældet, men det virker...

Børnene fik også lov til at prøve lidt forskelligt tøj og udstyr. Her er det Rebecca i fuld "udrustning". Hun mente dog, at de 3-4 kg. tunge støvler, var lidt vanskelige at få med sig, hvis man skulle løbe ret langt...

Billeder fra Patagonien...

Her kommer de så - billeder fra den sydlige del af chile og Argentina...

Først er det et billede fra nationalparken "Torres del Paine", hvor man ser tårnene i baggrunden.

Så er vi ved gletcheren "Perito Moreno" - imponerende mængder af is!

Samme gletcher, med morgensol på fronten, der vender ud mod vandet.

Her kan man se et kæmpestykke is, der falder af gletcheren. Den er hele tiden i bevægelse, og der dannes nyt is bagfra, som så skubber til gletcheren. Fronten af gletcheren er ca. 60 meter høj!


De kæmpestykker is, der brækker af gletcherne ligger og flyder rundt i vandet som små isbjerge.

Et isbjerg mere der flyder rundt i vandet. Der dannes nogle fantastiske formationer, og mange forskellige farver.

Pingviner ved Seno Otway - en koloni hvor pingvinerne yngler hver sommer (som jo er december - februar på den sydlige halvkugle)

Verdens ende...

Jeg, Sóren, sidder her ved verdens ende, efter fem dages rundtur omkring Sydamerikas sydspids. Jeg har ikke mulighed for at indsaette billeder, men hold da op, hvor er der nogle ufattelige smukke steder her. Patagonien, hedder omraadet, som er en faellesbetegnelse for den sydlige del af Chile og Argentina. Jeg har sammen med Roar Steffensen vaeret paa en to-dages vandretur, i en nationalpark der hedder Torres del Paine, hvor vi saa nogle helt ufattelig smukke bjergformationer. Vi vandrede med fuld oppakning ca. 20 km., og overnattede i telt.
Derefter gik turen til Calafate, som er en by ca. 300 km. mod nord, som ligger i Argentina. Her var hovedmaalet at se gletchere. Vi havde en helt fantastisk dag, hvor vi saa den mest kendte gletcher i omraadet, der hedder Perito Moreno, samt var paa en sejltur op til 5 andre gletchere. Vi sejlede mellem isbjerge op til gletcherne, som var ca. 60 meter i hojden, og op til 4-5 km. brede, der hvor de udmunder i sóerne. Det var helt ufattelig smukt. Det samlede areal af ismasser og gletchere i omraadet her, er lige saa stort som det halve af Danmark.
Ved Perito Moreno, saa og ikke mindst hórte vi flere gange nogle kaempe-blokke af is, der faldt af og ramte vandet med enorme brag. Gletcheren "flytter sig", eller bliver paa en eller anden maade skubbet bagfra, af det is der hele tiden dannes. De brag der kan hóres, naar det sker, er ogsaa et helt kapitel for sig. Det er maaske ogsaa fordi, det er saa anderledes af alt hvad jeg har set til dato. Men det er virkelig en kaempeoplevelse...
Billeder fólger snarest muligt!

Lidt billeder fra undervisning på CLET

Johannesevangeliet studeres grundigt...

Her er hele klassen i gang

Her er der kaffepause

Sidst på eftermiddagen var der fritid til at spille volley, fodbold mv.

Et nyt år

Nu skriver vi 2007. Ved dette årsskifte har jeg tænkt på, at hver gang vi skriver en ny dato, en ny måned eller et nyt år, er det jo egentlig med udgangspunkt i den ufattelige begivenhed, at Gud blev menneske. Det er en så skelsættende begivenhed, at vi faktisk tæller dage, uger, måneder og år tilbage fra Jesu fødselsdag.

Her i Cusco, har vi fejret jul og nytår, med alt hvad dertil hører. Julegudstjenesten i kirken havde vi den 23/12. Det har vist sig, at mange har så travlt d. 24/12 og for så vidt også d. 25, at det er mest hensigtsmæssig at holde det den 23. Der var vel ca. 40-45 i kirken denne aften. Både børn, unge og ældre var mødt frem, og søndagsskolen havde forberedt krybbespil.

Vi fik også den traditionelle varme chokolade med brød til, og børnene fik frugt og slik. Det er rigtig dejligt, at kunne samles så mange en gang imellem, når det ellers kan være lidt småt med mennesker i kirken.

I denne måned har jeg været 10 dage på CLET - kirkens bibelskole. Jeg har undervist i Johannes-evangeliet, og haft 18 ivrige studerende. Det var en rigtig godt oplevelse - i hvert fald at undervise. Ofte er det vel sådan, at den der holder for med at undervise, får mindst lige så meget ud af det, som de studerende.

For os betyder det nye år, at vi får ny pastor i kirken. Han er dog ikke kommet endnu. Han skulle komme i løbet af denne måned. Vi håber det kan blive godt med en ny pastor, som er lidt mere på bølgelængde med middelklassen som vi arbejder i blandt. Der er en ret stærk racisme i Peru, hvor dem fra middelklassen har svært ved at acceptere folk fra lavere klasser. Og det var lidt tilfældet med den tidligere pastor vi havde i kirken. Milton hedder den nye mand, og han er vores ven fra tiden i Tacna. Vi glæder os til at få ham og hans familie til Cusco, og håber det kan få en positiv indflydelse på kirkens arbejde.

(På billedet er Majbritt ved at forberede søndagsskole).

Efterårsferie

For en måneds tid siden, havde vi en uges ferie, ifm. børnenes efterårsferie i hhv. børnehave og skole. Turen gik til Abancay - ca. 200 km. nordvest for Cusco. Det var en meget spændende tur, men også en tur med enormt mange sving... Når der så er nogle i familien med tendens til køresyge, så tager det jo lidt tid. Men vi kørte hele vejen i et ufattelig smukt landskab, og blev endnu en gang mindet om, hvor underfuldt Guds skaberværk er.

CD-indspilning

For nogle uger siden, spillede vi en CD ind - med sange på spansk. Ønsket kom fra nogle brødre i kirken, som gerne ville kunne nyde sangene i deres hjem, samtidig med at de kunne lære dem bedre. Vi var virkelig i tvivl om vi skulle kaste os ud i projektet, men vores norske kollega, tog initiativet og det kom der noget godt ud af.
Vi brugte en uge, hvor 1.sal i kirken var forvandlet til et studie. Mange af de mest trofaste kirkegængere har deltaget med sang eller musik, og det har skabt en følelse hos mange, af at være med i noget. I vores familie var vi også rimelig engageret med både sang, solo, guitar og Rebecca der spiller tromme på nogle sange.

Ugen efter havde vi kagefestival hvor ideen er at vi forvandler kirken til en cafe, så vi kan invitere folk i kvarteret indenfor murene. Desværre er der ikke ret mange andre end os der kan bage, så vi skulle producere en hel del på i løbet af få dage. Jeg må indrømme at jeg lørdag aften var meget træt og meget sur og bad Søren minde mig om at jeg aldrig gjorde dette igen. Men så kom søndagen med kagefestival og det var en fantastisk eftermiddag med mange samtaler og dejlig stemning... ja, så jeg lader op i løbet af det næste år og er så nok klar til at gøre det igen!

Lige nu er Søren og Alice (vores norske kollega) ved at give et engelsk-kursus hver fredag og lørdag aften. Det er altid noget der vil trække folk, fordi peruanere så gerne vil tale engelsk, men er så dårlige til det. Her hører de ikke meget engelsk i hverdagen og hvis deres lærere i skolen heller ikke taler godt engelsk, så er det svært at få det lært. Så selvom meget af vores engelsk er gået ud til fordel for spansk, så kan vi alligevel nok til at give det videre. Også her er der kommet nogle nye, men om det betyder at de vil komme i kirken er så spændende.

Generalforsamling

I den Evangelisk-Lutherske kirke i Peru, var der i weekenden generalforsamling. Det var to dage, hvor det eneste tema var ændringer af regelsættet for kirken. Der er et udvalg, som har arbejdet med dette i ca. et års tid, og for et par måneder siden, blev det forslag sendt ud til samtlige zoner i kirken, hvorefter der har været lejlighed til at komme med ændringsforslag og kommentarer.
Hvorfor så ændringer? Kirken er 11 år gammel, og arbejder stadig med at finde sine egne ben. I 3-4 år har der været en Pastoralteologisk gruppe, som har arbejdet med en del forskellige teologiske spørgsmål. Det har ført til en længere skrivelse, som bl.a. omhandler lederskabet i kirken både på lokal-, zone- og landsplan. Disse strukturelle forhold, har været hovedårsagen til ændringerne i kirkens statutter. Man arbejder fx. med ældste i de forskellige lokalmenigheder, for på den måde at få et reelt åndeligt lederskab.
Jeg har selv været med i kommisionen for ændringerne, og det har været et langt og sejt arbejde ind i mellem. Det er så et håb - ikke kun for mig, men for mange i kirken - at de nye regler kan bære i nogle år fremover. Nogle snakker om 10-15 år, men erfaringen siger os noget lidt andet... Men kunne de så holde i 4-5 år, så er det vel også ny rekord!

Børnehave

Lydia og Sara går i børnehave. Når de tager afsted om morgenen, ser de som regel ud, som på billedet til venstre.
De er glade for børnehaven - i særdeleshed Lydia, som ikke kan forstå, at man ikke kan komme afsted i weekenden...
Børnehaven ligger 5 min. gang fra vort hjem, og der er mellem 10 og 20 børn i de forskellige klasser. De er inddelt i klasser efter alder, og en vigtig pointe ved børnehaven, er at man lærer noget. Så Sara har dagligt lidt lektier hun skal lave.

I går var der fest, hvor der var en del forskellige lege for både børn og voksne, samt fællesspisning og til sidst fodboldkamp for fædrene. Det var en hyggelig dag.

Sol - men koldt!

En lidt bedre fordeling af varme og kulde kunne være på sin plads i Peru. Det siges, at I har svedt meget denne sommer i Danmark, og det gjorde vi i sandhed også i junglen. Men lige så varmt som det var der, lige så koldt var det at komme hjem til Cusco igen. Om dagen er det dog ganske varmt, og solen bager godt næsten hver dag. På fridage satser vi på at komme på tur, og der er mange skønne steder omkring Cusco. De sidste måneder er det blevet til nogle ture på hesteryg - og det er altså fantastisk at opleve naturen på denne måde.

Og efter en times tid, er det helt nødvendigt med et lille hvil - både for hest og rytter - men måske mest for rytteren...

Junglen

Ferie
Midt i juni måned rejste vi på ferie – først en uge til nord-peru, og derefter en uge til junglen. Det var virkelig spændende. Det var første gang vi var nord for hovedstaden Lima, som ligger ca. midt i landet. Vi besøgte gode venner i Chiclayo, og så nærmere på nogle seværdigheder i den del af landet. Turen til junglen var helt i særklasse. Det er imponerende at sejle på Amazon-floden, som var ca. 1 km. bred der hvor vi var. Varmen, de nye dufte, naturen, fuglene, dyrelivet generelt, de mange spændende sejlture, at fiske piratfisk, badeture i Amazonfloden mv. – det var helt klart årets højdepunkt hvad ferie angår!!!
Billeder følger:

DAGENS FANGST!!!

Fodring af aber...

Daniel ved siden af et kæmpetræ inde i junglen

Arequipa og Titicaca-søen

For et par uger siden, skulle jeg til et møde i Arequipa. I den forbindelse tog jeg Rebecca og Daniel med dertil, hvor de gik i skole et par dage. Derefter tog vi til Puno, for at komme ud og sejle lidt på Titicaca-søen.
Det er spændende at rejse i Peru - man ved aldrig hvad der sker, hvilke mennesker man møder, hvornår man kommer frem osv. Her nogle billeder, fra rejsen:

Det var en god og spændende tur - efter børnenes mening også lidt for lang bustur. Nej, det var vel egentlig ikke kun dem :-)

Vi var ude at sejle på Titicaca-søen om eftermiddagen, og der var et smukt lys der var over det hele.

På Titicaca-søen er der nogle sivøer, hvor der bor mennesker. Øerne er fastgjorte i bunden af søen, og det er et meget specielt liv de fører. I dag, har jeg indtryk af, at de gør det mest pga. de muligheder turismen giver. Men det er da temmelig specielt alligevel...

Vi havde en meget smuk eftermiddag på søen, og hyggede os rigtig meget!

Sygdom og dødsfald

Det er i dag d. 3/5. Der har været begravelse for Majbritts mor i dag. I sidste weekend fik vi melding om, at Toves situation var væsentligt forværret. Det betød at Majbritt rejste til Dk. mandag d. 24/4, og nåede at være der i et døgn, inden Majbritts mor blev bevidstløs. Fredag d. 28 om aftenen døde hun. Kræften i lungerne var så fremskredet, at det gjorde det vanskeligt at trække luft, og hjertet var på overarbejde de sidste dage.
Det har været en vanskelig tid for Tove, og vel egentlig også for de mennesker omkring hende. Alligevel er det et stort savn og et tomrum der kommer, efter at hun er død.
Vi takker Gud for, at Tove døde i troen på Jesus. Hun havde fred med Gud her i livet, og nu er hun nået frem til den evige fred og hvile hos ham. Gud være lovet for det!
Majbritt er i Dk. en tid endnu - ca. en uges tid. Men vi glæder os alle sammen til at blive samlet igen. Hvis ikke vi havde været i Dk. i februar, var vi helt sikkert også rejst hjem alle sammen nu. Men det har ikke været muligt for os denne gang.

5 uger i kufferter...

Så er der så småt ved at falde ro over familien igen. De sidste uger har været noget omtumlede. Først i februar fik vi at vide, at Majbritts mor, som har kræft, havde det dårligt. Hun var blevet lam i den ene side af kroppen, pga. kræft i hovedet. Det gjorde, at vi med få dages varsel pakkede kufferterne, og rejste til Dk alle mand. Det er godt, at det kan lade sig gøre, og vi var meget glade for samværet. Majbritts mor er ikke rask, men hun blev opereret i hovedet, hvilket var en vellykket operation. Hun har stadig kræft i lungerne, og det er ikke let at sige så meget om fremtiden. Men vi er nu tilbage i Cusco igen, og har det godt med det, selvom det er langt væk at være, i en sådan situation.
Efter ankomst til Peru, og en meget mærkbar temperaturforskel... - gik turen direkte til Arequipa, hvor der var konference for alle missionærer i Peru.

Inden konferencen nåede vi en tur på turisthotellet i byen, hvor vi nød god mad, og en dejlig pool. Vandet var dog lidt koldt, men forfriskende i den varme sol.

Under konferencen havde vi besøg af Bent Olsen og Jens Ole Christensen. Det var inspirerende og intensive dage, med mange samtaler om arbejdet vi står i som missionærer i Peru. En af dagene havde vi også besøg af kirkens generalsekretær i Peru, som fortalte lidt om, hvordan han ser mulighederne for kirken i fremtiden, samt hvilke områder kirken ønsker hjælp fra os som mission.

Efter konferencen tog vore danske gæster med til Cusco, hvor de først var med til gudstjeneste søndag formiddag, og derefter var turister. Vi prøvede efter bedste evne at være guider, og nåede også at se de vigtigste seværdigheder, som fx. den hellige dal, samt Macchu-Picchu (billedet ovenfor). Det var en stor oplevelse for dem, og vi nyder det også, når nogle synes om det vi kalder for vort andet hjemland.

Ferie!!!

Sommerferie er vel egentlig altid godt. Det helt fantastiske ved sommerferier i Peru, er at hvis du tager bestemte steder hen, er du helt sikker på godt vejr. Det gjorde vi så 4. juledag, og blev der til 7 januar. Ved stillehavet har vi som mission i Peru to sommerhuse, og fra januar til marts er det så at sige altid godt vejr der. Når man så tilmed forlader Cusco i regntiden, og som ligger i 3.300 meters højde, så er forskellen altså mærkbar. Vi havde nogle fantastisk gode dage, hvor det stående spørgsmål var: Skal vi bare gå ned til poolen, eller skal vi tage på stranden i dag...

Nogle af de andre hovedingredienser var: grill, bål og snobrød, spil, is, god mad, sandslotte og så lige masser af fluer. Alt i alt nogle gode dage, hvor vi havde god tid til at slappe af og hygge os med hinanden.
Nytåret blev også fejret i fin stil, sammen med Merete og Roar Steffensen. Det var en rigtig hyggelig aften med leg, hygge, skattejagt mv.

Efter ferien ved kysten havde vi nogle feriedage i Arequipa, hvor vi fik ordnet diverse ting, og fik også indkøbt et keyboard. Det ser ud til, at der er en vis interesse for det hos nogle af familiens medlemmer - så det er jo spændende, hvad det kan blive til.
Ellers har der været ganske mange i kirken til både jule- og nytårsgudstjenester i kirken her i Cusco. Julegudstjenesten holdt vi d. 23/12, og der var kirken næsten fuld. Det var dejligt at se - også selvom det kun er en gang imellem det sker. Nytårsdag havde de også gudstjeneste kl. 10.00 og der var kirken også helt fyldt op. Efter disse arrangementer har det været så som så med antallet, men vi er glade for dem som kommer, og forsøger at få flere med, og få de kontakter vi har til at blive mere trofaste.
Traditionen i dette land er for mange, at kirken er et sted man besøger en sjælden gang. Det at være en aktiv del af en menighed, er fremmed for de fleste. Derfor tror vi også, at det på mange måder smitter af ind i vores kirke. Så selvom nogle har valgt at blive medlem hos os, ser det ikke ud til, at det betyder så meget.
Ellers har vi det alle godt. Vi er raske, og takker Gud for det. Børnene trives godt med deres forskellige gøremål. Særlig Rebecca er aktiv med gymnastik 2 gange hver uge. Sara er også lige begyndt med ballet - hun er meget optaget af det, og skal vise os alle de trin hun nu har lært...

Advents- og juletid

Så er det blevet advents- og juletid. Vi havde dansk julefrokost i går, hvortil det lykkedes at fremtrylle: Marinerede sild, stegte marinerede sild, leverpostej, frikadeller, flæskesteg og rødkål, rugbrød mv. Det var virkelig et festmåltid, hvor vi havde besøg af Anja og Bjarne m. familie.

Når det gælder arbejdet, kan vi på mange måder synes, at der sker for lidt. Til februar er det 4 år siden arbejdet blev begyndt, og der er i hvert fald få synlige resultater. Vi samles som regel med 8-10 her fra byen til gudstjenesterne. Det er noget forskelligt hvem der kommer. Der er 6 medlemmer af kirken, og derudover er der ca. 15 voksne, som vi har løbende kontakt med. Der er ingen af af disse, der er 100 % trofaste. Vi gør en hel del for at få kontakt med unge mennesker, og her har vi også ca. 10 kontakter, hvoraf kun et par stykker komme rimelig trofast. Børneklubben er det også noget svingende med, og her den sidste måneds tid, har det været noget småt. Skoleåret i Peru slutter her i december måned, og da det betyder eksamener for alle lige fra 1 – 10 klasse, er der nok mange børn der ikke har tid / prioriterer børneklubben.
Nogle gange kan man ikke lade være med at tænke: Hvad er kriteriet for succes som missionær i Peru. Jeg har ikke overblikket over det, og tør heller ikke give et bud. Men vi forsøger med vort liv, vore ord og handlinger at være et vidnesbyrd for de mennesker vi omgås.

Til alle der følger lidt med her på siden, vil vi ønske en rigtig glædelig jul, og et af Gud velsignet nytår. D. 27/12 tager vi på ferie. Missionen har et sommerhus vede stillehavet. Der har vi været mange gange, og virkelig slappet af i fredelige omgivelser. Vi glæder os ekstra meget i år, da det er 2 år siden vi var der sidst. Så egentlig vil vi bare ønske god sommer...

NB: Billederne har ikke noget med teksten at gøre: Øverst til venstre er landskab og ruiner et stykke uden for Cusco. Her til højre er typisk byggeri op ad skrænterne i udkanten af Cusco by.