Efterårsferie

For en måneds tid siden, havde vi en uges ferie, ifm. børnenes efterårsferie i hhv. børnehave og skole. Turen gik til Abancay - ca. 200 km. nordvest for Cusco. Det var en meget spændende tur, men også en tur med enormt mange sving... Når der så er nogle i familien med tendens til køresyge, så tager det jo lidt tid. Men vi kørte hele vejen i et ufattelig smukt landskab, og blev endnu en gang mindet om, hvor underfuldt Guds skaberværk er.

CD-indspilning

For nogle uger siden, spillede vi en CD ind - med sange på spansk. Ønsket kom fra nogle brødre i kirken, som gerne ville kunne nyde sangene i deres hjem, samtidig med at de kunne lære dem bedre. Vi var virkelig i tvivl om vi skulle kaste os ud i projektet, men vores norske kollega, tog initiativet og det kom der noget godt ud af.
Vi brugte en uge, hvor 1.sal i kirken var forvandlet til et studie. Mange af de mest trofaste kirkegængere har deltaget med sang eller musik, og det har skabt en følelse hos mange, af at være med i noget. I vores familie var vi også rimelig engageret med både sang, solo, guitar og Rebecca der spiller tromme på nogle sange.

Ugen efter havde vi kagefestival hvor ideen er at vi forvandler kirken til en cafe, så vi kan invitere folk i kvarteret indenfor murene. Desværre er der ikke ret mange andre end os der kan bage, så vi skulle producere en hel del på i løbet af få dage. Jeg må indrømme at jeg lørdag aften var meget træt og meget sur og bad Søren minde mig om at jeg aldrig gjorde dette igen. Men så kom søndagen med kagefestival og det var en fantastisk eftermiddag med mange samtaler og dejlig stemning... ja, så jeg lader op i løbet af det næste år og er så nok klar til at gøre det igen!

Lige nu er Søren og Alice (vores norske kollega) ved at give et engelsk-kursus hver fredag og lørdag aften. Det er altid noget der vil trække folk, fordi peruanere så gerne vil tale engelsk, men er så dårlige til det. Her hører de ikke meget engelsk i hverdagen og hvis deres lærere i skolen heller ikke taler godt engelsk, så er det svært at få det lært. Så selvom meget af vores engelsk er gået ud til fordel for spansk, så kan vi alligevel nok til at give det videre. Også her er der kommet nogle nye, men om det betyder at de vil komme i kirken er så spændende.

Generalforsamling

I den Evangelisk-Lutherske kirke i Peru, var der i weekenden generalforsamling. Det var to dage, hvor det eneste tema var ændringer af regelsættet for kirken. Der er et udvalg, som har arbejdet med dette i ca. et års tid, og for et par måneder siden, blev det forslag sendt ud til samtlige zoner i kirken, hvorefter der har været lejlighed til at komme med ændringsforslag og kommentarer.
Hvorfor så ændringer? Kirken er 11 år gammel, og arbejder stadig med at finde sine egne ben. I 3-4 år har der været en Pastoralteologisk gruppe, som har arbejdet med en del forskellige teologiske spørgsmål. Det har ført til en længere skrivelse, som bl.a. omhandler lederskabet i kirken både på lokal-, zone- og landsplan. Disse strukturelle forhold, har været hovedårsagen til ændringerne i kirkens statutter. Man arbejder fx. med ældste i de forskellige lokalmenigheder, for på den måde at få et reelt åndeligt lederskab.
Jeg har selv været med i kommisionen for ændringerne, og det har været et langt og sejt arbejde ind i mellem. Det er så et håb - ikke kun for mig, men for mange i kirken - at de nye regler kan bære i nogle år fremover. Nogle snakker om 10-15 år, men erfaringen siger os noget lidt andet... Men kunne de så holde i 4-5 år, så er det vel også ny rekord!

Børnehave

Lydia og Sara går i børnehave. Når de tager afsted om morgenen, ser de som regel ud, som på billedet til venstre.
De er glade for børnehaven - i særdeleshed Lydia, som ikke kan forstå, at man ikke kan komme afsted i weekenden...
Børnehaven ligger 5 min. gang fra vort hjem, og der er mellem 10 og 20 børn i de forskellige klasser. De er inddelt i klasser efter alder, og en vigtig pointe ved børnehaven, er at man lærer noget. Så Sara har dagligt lidt lektier hun skal lave.

I går var der fest, hvor der var en del forskellige lege for både børn og voksne, samt fællesspisning og til sidst fodboldkamp for fædrene. Det var en hyggelig dag.

Sol - men koldt!

En lidt bedre fordeling af varme og kulde kunne være på sin plads i Peru. Det siges, at I har svedt meget denne sommer i Danmark, og det gjorde vi i sandhed også i junglen. Men lige så varmt som det var der, lige så koldt var det at komme hjem til Cusco igen. Om dagen er det dog ganske varmt, og solen bager godt næsten hver dag. På fridage satser vi på at komme på tur, og der er mange skønne steder omkring Cusco. De sidste måneder er det blevet til nogle ture på hesteryg - og det er altså fantastisk at opleve naturen på denne måde.

Og efter en times tid, er det helt nødvendigt med et lille hvil - både for hest og rytter - men måske mest for rytteren...

Junglen

Ferie
Midt i juni måned rejste vi på ferie – først en uge til nord-peru, og derefter en uge til junglen. Det var virkelig spændende. Det var første gang vi var nord for hovedstaden Lima, som ligger ca. midt i landet. Vi besøgte gode venner i Chiclayo, og så nærmere på nogle seværdigheder i den del af landet. Turen til junglen var helt i særklasse. Det er imponerende at sejle på Amazon-floden, som var ca. 1 km. bred der hvor vi var. Varmen, de nye dufte, naturen, fuglene, dyrelivet generelt, de mange spændende sejlture, at fiske piratfisk, badeture i Amazonfloden mv. – det var helt klart årets højdepunkt hvad ferie angår!!!
Billeder følger:

DAGENS FANGST!!!

Fodring af aber...

Daniel ved siden af et kæmpetræ inde i junglen

Arequipa og Titicaca-søen

For et par uger siden, skulle jeg til et møde i Arequipa. I den forbindelse tog jeg Rebecca og Daniel med dertil, hvor de gik i skole et par dage. Derefter tog vi til Puno, for at komme ud og sejle lidt på Titicaca-søen.
Det er spændende at rejse i Peru - man ved aldrig hvad der sker, hvilke mennesker man møder, hvornår man kommer frem osv. Her nogle billeder, fra rejsen:

Det var en god og spændende tur - efter børnenes mening også lidt for lang bustur. Nej, det var vel egentlig ikke kun dem :-)

Vi var ude at sejle på Titicaca-søen om eftermiddagen, og der var et smukt lys der var over det hele.

På Titicaca-søen er der nogle sivøer, hvor der bor mennesker. Øerne er fastgjorte i bunden af søen, og det er et meget specielt liv de fører. I dag, har jeg indtryk af, at de gør det mest pga. de muligheder turismen giver. Men det er da temmelig specielt alligevel...

Vi havde en meget smuk eftermiddag på søen, og hyggede os rigtig meget!

Sygdom og dødsfald

Det er i dag d. 3/5. Der har været begravelse for Majbritts mor i dag. I sidste weekend fik vi melding om, at Toves situation var væsentligt forværret. Det betød at Majbritt rejste til Dk. mandag d. 24/4, og nåede at være der i et døgn, inden Majbritts mor blev bevidstløs. Fredag d. 28 om aftenen døde hun. Kræften i lungerne var så fremskredet, at det gjorde det vanskeligt at trække luft, og hjertet var på overarbejde de sidste dage.
Det har været en vanskelig tid for Tove, og vel egentlig også for de mennesker omkring hende. Alligevel er det et stort savn og et tomrum der kommer, efter at hun er død.
Vi takker Gud for, at Tove døde i troen på Jesus. Hun havde fred med Gud her i livet, og nu er hun nået frem til den evige fred og hvile hos ham. Gud være lovet for det!
Majbritt er i Dk. en tid endnu - ca. en uges tid. Men vi glæder os alle sammen til at blive samlet igen. Hvis ikke vi havde været i Dk. i februar, var vi helt sikkert også rejst hjem alle sammen nu. Men det har ikke været muligt for os denne gang.

5 uger i kufferter...

Så er der så småt ved at falde ro over familien igen. De sidste uger har været noget omtumlede. Først i februar fik vi at vide, at Majbritts mor, som har kræft, havde det dårligt. Hun var blevet lam i den ene side af kroppen, pga. kræft i hovedet. Det gjorde, at vi med få dages varsel pakkede kufferterne, og rejste til Dk alle mand. Det er godt, at det kan lade sig gøre, og vi var meget glade for samværet. Majbritts mor er ikke rask, men hun blev opereret i hovedet, hvilket var en vellykket operation. Hun har stadig kræft i lungerne, og det er ikke let at sige så meget om fremtiden. Men vi er nu tilbage i Cusco igen, og har det godt med det, selvom det er langt væk at være, i en sådan situation.
Efter ankomst til Peru, og en meget mærkbar temperaturforskel... - gik turen direkte til Arequipa, hvor der var konference for alle missionærer i Peru.

Inden konferencen nåede vi en tur på turisthotellet i byen, hvor vi nød god mad, og en dejlig pool. Vandet var dog lidt koldt, men forfriskende i den varme sol.

Under konferencen havde vi besøg af Bent Olsen og Jens Ole Christensen. Det var inspirerende og intensive dage, med mange samtaler om arbejdet vi står i som missionærer i Peru. En af dagene havde vi også besøg af kirkens generalsekretær i Peru, som fortalte lidt om, hvordan han ser mulighederne for kirken i fremtiden, samt hvilke områder kirken ønsker hjælp fra os som mission.

Efter konferencen tog vore danske gæster med til Cusco, hvor de først var med til gudstjeneste søndag formiddag, og derefter var turister. Vi prøvede efter bedste evne at være guider, og nåede også at se de vigtigste seværdigheder, som fx. den hellige dal, samt Macchu-Picchu (billedet ovenfor). Det var en stor oplevelse for dem, og vi nyder det også, når nogle synes om det vi kalder for vort andet hjemland.

Ferie!!!

Sommerferie er vel egentlig altid godt. Det helt fantastiske ved sommerferier i Peru, er at hvis du tager bestemte steder hen, er du helt sikker på godt vejr. Det gjorde vi så 4. juledag, og blev der til 7 januar. Ved stillehavet har vi som mission i Peru to sommerhuse, og fra januar til marts er det så at sige altid godt vejr der. Når man så tilmed forlader Cusco i regntiden, og som ligger i 3.300 meters højde, så er forskellen altså mærkbar. Vi havde nogle fantastisk gode dage, hvor det stående spørgsmål var: Skal vi bare gå ned til poolen, eller skal vi tage på stranden i dag...

Nogle af de andre hovedingredienser var: grill, bål og snobrød, spil, is, god mad, sandslotte og så lige masser af fluer. Alt i alt nogle gode dage, hvor vi havde god tid til at slappe af og hygge os med hinanden.
Nytåret blev også fejret i fin stil, sammen med Merete og Roar Steffensen. Det var en rigtig hyggelig aften med leg, hygge, skattejagt mv.

Efter ferien ved kysten havde vi nogle feriedage i Arequipa, hvor vi fik ordnet diverse ting, og fik også indkøbt et keyboard. Det ser ud til, at der er en vis interesse for det hos nogle af familiens medlemmer - så det er jo spændende, hvad det kan blive til.
Ellers har der været ganske mange i kirken til både jule- og nytårsgudstjenester i kirken her i Cusco. Julegudstjenesten holdt vi d. 23/12, og der var kirken næsten fuld. Det var dejligt at se - også selvom det kun er en gang imellem det sker. Nytårsdag havde de også gudstjeneste kl. 10.00 og der var kirken også helt fyldt op. Efter disse arrangementer har det været så som så med antallet, men vi er glade for dem som kommer, og forsøger at få flere med, og få de kontakter vi har til at blive mere trofaste.
Traditionen i dette land er for mange, at kirken er et sted man besøger en sjælden gang. Det at være en aktiv del af en menighed, er fremmed for de fleste. Derfor tror vi også, at det på mange måder smitter af ind i vores kirke. Så selvom nogle har valgt at blive medlem hos os, ser det ikke ud til, at det betyder så meget.
Ellers har vi det alle godt. Vi er raske, og takker Gud for det. Børnene trives godt med deres forskellige gøremål. Særlig Rebecca er aktiv med gymnastik 2 gange hver uge. Sara er også lige begyndt med ballet - hun er meget optaget af det, og skal vise os alle de trin hun nu har lært...

Advents- og juletid

Så er det blevet advents- og juletid. Vi havde dansk julefrokost i går, hvortil det lykkedes at fremtrylle: Marinerede sild, stegte marinerede sild, leverpostej, frikadeller, flæskesteg og rødkål, rugbrød mv. Det var virkelig et festmåltid, hvor vi havde besøg af Anja og Bjarne m. familie.

Når det gælder arbejdet, kan vi på mange måder synes, at der sker for lidt. Til februar er det 4 år siden arbejdet blev begyndt, og der er i hvert fald få synlige resultater. Vi samles som regel med 8-10 her fra byen til gudstjenesterne. Det er noget forskelligt hvem der kommer. Der er 6 medlemmer af kirken, og derudover er der ca. 15 voksne, som vi har løbende kontakt med. Der er ingen af af disse, der er 100 % trofaste. Vi gør en hel del for at få kontakt med unge mennesker, og her har vi også ca. 10 kontakter, hvoraf kun et par stykker komme rimelig trofast. Børneklubben er det også noget svingende med, og her den sidste måneds tid, har det været noget småt. Skoleåret i Peru slutter her i december måned, og da det betyder eksamener for alle lige fra 1 – 10 klasse, er der nok mange børn der ikke har tid / prioriterer børneklubben.
Nogle gange kan man ikke lade være med at tænke: Hvad er kriteriet for succes som missionær i Peru. Jeg har ikke overblikket over det, og tør heller ikke give et bud. Men vi forsøger med vort liv, vore ord og handlinger at være et vidnesbyrd for de mennesker vi omgås.

Til alle der følger lidt med her på siden, vil vi ønske en rigtig glædelig jul, og et af Gud velsignet nytår. D. 27/12 tager vi på ferie. Missionen har et sommerhus vede stillehavet. Der har vi været mange gange, og virkelig slappet af i fredelige omgivelser. Vi glæder os ekstra meget i år, da det er 2 år siden vi var der sidst. Så egentlig vil vi bare ønske god sommer...

NB: Billederne har ikke noget med teksten at gøre: Øverst til venstre er landskab og ruiner et stykke uden for Cusco. Her til højre er typisk byggeri op ad skrænterne i udkanten af Cusco by.

Lidt fra hjemmet

De sidste uger har det været meget svingende med vejret i Cusco. Et par dage med flot solskinsvejr, som så bliver afløst af mørke og tunge skyer, samt blæst og kulde. Så lidt sol igen, men i løbet af eftermiddagen kommer der skyer, regn, lyn og torden. Sådan skifter det faktisk hele tiden. Det giver som nogle måske kan gætte anledning til forkølelser - både hos os der er fremmede her, men også for de mennesker der har boet i Cusco hele deres liv.

Vi prøver at nyde de gode dage, og Majbritt har travlt med at få vasketøjet sat over, hvis der skulle være sol om morgenen, da man aldrig ved, hvordan eftermiddagen ser ud.

Sara går i børnehave, og er vældig glad for det. Hun forstår vel en forholdsvis lille procentdel af det de andre siger til hende, men det lader hun sig tilsyneladende ikke standse af. Det er godt og hyggeligt at gå i børnehave, og de laver også mange forskellige ting. Her på billedet havde de en dag, hvor de skulle klædes ud som noget fra naturen. Så Sara blev en blomst. Både mor og far foreslog ellers en gulerod, men det skulle altså være en blomst...

Her er der hygge og historielæsning under parasolen i haven. Nogle opholder sig helst i skyggen i den varme højfjeldssol (vi bor i 3.300 m. højde), og på dage hvor det er rigtig varmt, skal der meget væske til.

Kagefestival...

I søndags havde vi kagefestival i kirken. Måske lyder det dumt, og lidt malplaceret i en kirke. Men hvad gør man lige, for at få kontakt med de mennesker der bor i nabolaget, når de ikke pr. automatik kommer til gudstjenesterne.

Udvalget var rimelig stort og fantastisk godt. Ostekage, jordbærlagkage, gulerodskage, småkager, vafler, sodavand, kaffe og the, mv.

Der var tre overordnede mål med arrangementet:

1. At vi kunne blive lidt mere kendt med de mennesker der bor i nærheden af kirken, og at de på den måde også kommer indenfor hos os.

2. At vi kunne tjene lidt penge til en halv-slunken kasse.

3. At styrke sammenholdet mellem os der kommer i kirken, ved at stå sammen om et sådant arrangement.

De to første mål blev opfyldt på en god måde, og for de få der reelt var aktive, synes jeg også at det tredje mål blev opnået. Jeg har ikke tal på, hvor mange mennesker der var indenfor i løbet af eftermiddagen, men det var ganske mange. Vi fik også nogle gode samtaler med flere af dem, og inviterede dem til at komme til vore gudstjenester og andre arrangementer.

Ellers må vi sige, at de sidste fjorten dage har det været meget småt med folk i kirken. Til ungdomsmøder har der været 1-2 hver gang, og til gudstjenesterne mellem 2 og 5. Det giver anledning til at gennemtænke - hvad er det vi gør her, er der ting, som vi skulle lægge helt om, skal vi i gang med nogle andre aktiviteter osv. Jeg tror nok, vi har flere spørgsmål end svar, men vi håber og beder om, at Gud vil vise vej, og åbne og lukke de døre der er passende, så vi på den måde bliver vejledt af Ham. Han er en mægtig Gud, og har alle ting i sin hånd, og i bund og grund er det fantastisk, at det er Ham der har det overordnede ansvar for de ting han sætter os i gang med.

Skoleindvielse i Cusco

I går - fredag d. 28.10 var der stor fest på skolen i Cusco. Endelig er det lykkedes at få skolen færdig, og dermed var det tid til indvielse. Det er jo egentlig en norsk skole, fordi vi på en eller anden måde er under den norske skole i Arequipa. Dog er det sådan, at alle eleverne her i Cusco er danske. Så jeg tror nok Bjarne (læreren på skolen) har fundet frem til navnet "colegio escandinavo".

Det er nogle vældig fine rammer, som nu er blevet færdige, og vi havde en fin indvielse. Bjarne fortalte om de første uger og måneder uden noget lokale, og viste mange flotte billeder fra naturen omkring Cusco, som reelt var "skole" for børnene de første uger.

Der var også tid til sang og gymnastikopvisning fra børnene. Og så fik vi lidt god mad, kaffe mv.

Familiebillede

Familiebillede...

Musikgruppen i kirken i Cusco.

7 nye til ungdomsmøde!!!

De sidste par måneder, har vi hver anden lørdag været i en park, der ligger ca. 100 m. fra kirken. Vi har ungdomsmøde fra 15-17 lørdag eftermiddag, og så har vi valgt at leje en udendørs volley- og basketbane i denne park, hvor vi så inviterer de unge der er i parken, med til at spille. Det har været en vældig god ide, for at få fat i folk, og hver gang er vi kommet i kontakt med nye. I lørdags var der 7 unge, der stod og spillede da vi kom. Dem spillede vi med en times tid, og holdt bagefter en andagt / appel, hvor vi fik lov til at forkynde evangeliet for dem. Det er rigtig dejligt, at vi på den måde kan vidne om det vi tror på, og samtidig invitere dem til at være med i kirkens arrangementer.

Indtil videre har det ikke betydet, at de kommer til arrangementerne i kirken, men vi tror det er en god måde at evangelisere på, og samtidig blive en del af nærmiljøet omkring kirken.

I tirsdags var vi nede at bestille et stort skilt til kirken, hvorpå alle ugens arrangementer er skrevet. Efter nybygningen af skolen på 2. etage har der ikke rigtig været noget, der indikerede at den bygning vi holder til i er en kirke, så det bliver godt at få hængt skiltet op.

Majbritt og Lydia har nu været i La Paz i Bolivia i et par dage, fordi de skulle hente Visa til Lydia. Det har de fået klaret, og både de og vi herhjemme glæder sig til at de kommer hjem.

På søndag er der folkeafstemning i Peru. De skal stemme ja eller nej til en sammenlægning af det der svarer til snart forhenværende amter i Danmark. Her i landet har man stemmepligt, og man får ligefrem bøde, hvis man ikke stemmer. Så mon ikke de fleste finder vej til stemmeurnerne, og får sat deres kryds.

Chao herfra

Søren

Nyt fra arbejdet i Cusco

Så er vi vist nået så langt ind i etableringsfasen, at vi nu kan fortælle lidt om livets gang i Cusco. Først og fremmest har vi, siden vi kom, brugt en del tid på at indrette os i vores hus. Det er det samme hus som det vi boede i for 2 år siden, så det har været et glædeligt gensyn, men derfor tager det alligevel tid at finde ud af hvor alting skal stå.

Så har vi prøvet at danne os et overblik over situationen i kirken. Der har ikke været en stor medlemsfremgang de sidste år, men det positive er, at der er 4 stykker der virkelig har lagt et stort arbejde i kirken. 3-4 personer er på vej til at blive optaget som medlemmer og derudover kommer der nogle i kirken af og til.
Børneklubben, som vi før har haft stor glæde ved, er nu et arbejde som vi overvejer at nedlægge. Der kommer ikke ret mange børn og de kommer ikke trofast. En af grundene til det er, at børnene her i Peru, har så mange lektier for at de ofte bruger lørdagen på at lave dem. Men endnu holder vi liv i den og glædes over de børn der kommer.
Det arbejde der virkelig har fået hjertet til at banke hos os er ungdomsarbejdet. En norsk kollega, Alice, har sidste år gjort en masse for at få en ungdomsarbejde op og stå. Her i sommers var hun i Norge på ferie og det så ud til at det hele var faldet sammen fordi der ikke kom flere da vi nåede hend i starten af august. Så tog hun og Domingos børn (som er unge) en runde og inviterede igen, og i fredags sad vi så spændte i kirken og ventede...og så væltede det ind med unge mennesker. 15 stykker dukkede op!
Fredag aften har vi guitarundervisning og synger sammen. Dvs. at de unge vælger om de vil lære sangen eller lære at spille guitar.
Om lørdagen er Søren så med til det egentlige ungdomsmøde. Her vælger de at være i kirken hver anden gang og den anden gang i parken hvor de laver lidt sport. Her kommer de hver gang i kontakt med andre unge som ikke har relation til kirken.

Meget tid er gået med snak og møder samt en skole der er ved at blive færdiggjort i kirken, og det kribler lidt i os, at komme igang med det vi egentlig er her for. Vi skal ud og møde mennesker og invitere dem til gudstjeneste. Noget af det vi har lyst til er at engagere os i området hvor kirken ligger. Tage rundt og invitere, være i parken med børnene og snakke med de andre forældre der er til stede, osv.
Opfordringen fra nogle er, at vi skal arrangere forskellige ting i kirken som kan få nogle til at komme ind over dørtrinet så de kan møde os der. Forslagene er mangfoldige og det må tænkes lidt igennem: kagekursus, sundhedsoplysning, kreative aftner, osv.

Af kollegaer i Cusco tæller i øjeblikket vores præst Domingo og hans 5 hjemmeboende børn. Børnene lægger en del kræfter i kirken. Så er der vores norske kollega, Alice, som allerede har været her 1 år. Og endelig Anja og Bjarne som er lærefamilien. De har 3 børn som passer nøjagtig i alder og køn til vores tre ældste børn.

Helt overordnet har vi alle fundet ind i en hverdag her. Vi kan godt mærke, at børnene savner fætre og kusiner, bedsteforældre og legekammerater fra Danmark. Men de har alligevel taget forandringen med godt mod. Men hvis I vil være med til at bede om, at de må falde helt til her, og få indhentet det spanske de har glemt.

I hilses med ordene fra 2 Kor. 4,1: ”Derfor bliver vi ikke modløse i den tjeneste vi har fået af barmhjertighed” – Tjenesten som vi har fået af Gud, er evangeliets tjeneste. Vi ved godt, at vi er frelst af Guds nåde og barmhjertighed, men ved at få tjenesten ind i det rette lys – at vi også har fået den af barmhjertighed – undgår vi at blive modløse. For da ser vi, at det ikke er vores, men Guds gerning vi får lov at være med i.

Med venlig hilsen og tak for forbøn og medleven

Majbritt og Søren Andersen