Majbritt og Søren Andersen

Afsked

2008-06-10T19:20:00.009-07:00

Vi har været indstillet på det et årstid og har sagt sidste gang, mange gange. Sidste jul i Peru, sidste ferie ved kysten, sidste konference, osv. Men når der stadig var længe til var det ikke helt så svært som det blev den sidste uge.

For to uger siden var der afskedsfest i kirken for os og voluntørerne, Nanna og Mads. Vi fik overrakt en fin platte fra kirken med fine ord. Der blev holdt takketale og vi fik også sagt tak til alle "hermanos" for nogle gode år sammen.

Der er meget vi kommer til at savne og vi slap heller ikke fra den sidste gudstjeneste uden røde øjne. Et øjeblik snakkede vi om at vi aldrig skulle være rejst afsted...det gør så ondt at sige farvel. Men hvor er vi taknemmelig over at ha boet her i Cusco i (tilsammen) 4½ år og kunne have mange gode minder og venner.

Disse unge har været en stor del af vores arbejde. Søren har spillet volley med dem i parken hver lørdag og været på weekende med nogle af dem. Jeg har undervist dem i musik to gange om ugen. Og så har vi leget ufattelige mange lege med dem, for det elsker de...

I alle årene har jeg drømt om at lave et familie-band. Denne aften spillede vi en smuk melodi i typisk stil a´la Andesbjergene. Rebecca og Daniel gør det helt godt på zampona og jeg har øvet længe for at kunne akkompanere på guitar.

Moises har været som en storebror for vores børn. Han er det tætteste vi kommer på vores 5. barn.

Rebecca har gået til gymnastik mange dage om ugen og lærte lige til sidst at lave salto. Mon ikke hun vil savne den kolde hal med afskallede vægge og læreren der altid råber for at få børnene til at yde lidt mere...
Lydia fik lov til at dele lidt slik ud da hun skulle sige farvel til sine venner i børnehaven. Hun har været meget glad for at være der.
Og så er der Alex. Han har kommet trofast uge efter uge for at lære Rebecca fløjte og Daniel guitar. I skolen har han undervist i zampona. Jeg har også af og til sneget mig med i undervisning og lært lidt guitar og bas.

Kvindelejr i Moho

2008-06-02T13:36:00.011-07:00

Torsdag morgen satte jeg (Majbritt) kurs mod Moho sammen med 4 andre kvinder fra Cusco. Målet var den årlige kvindelejr. Kl. 6.00 kørte bussen afsted og vi ankom til Juliaca til middag. Der mødtes vi med de fleste andre kvinder der kom fra Mejia, Mollendo, Crucero, Arequipa, Tacna og Juliaca. Kl. 17 ankom vi til Moho - et sted i Andesbjergene der populært bliver kaldt "Altiplanos have". Her er meget smukt og meget koldt!
Kulden kunne dog ikke slå den hjertevarme ud som var i dagene. Alle kvinder, ca. 180, kom med det mål at blive opbygget i troen, dele vidnesbyrd med hinanden og få nye venner.

En udfordring var at der kun var 2 toiletter til 180 damer...

Vi blev festligt modtaget med strøede blomsterblade og blomsterkranse blev hængt om halsen. Indkvartering blev fortaget og to personer måtte dele 1 madras for at der kunne være plads til alle. Man kan sige at vi kom hinanden ved, men også at der ikke blev sovet helt så meget som normalt...

Olga og jeg på toppen

Missionærer a´la cruceños

En formiddag tog vi op på toppen af et lille bjerg - en drøj tur, men som de fleste alligevel gennemførte. Herfra var en fantastisk udsigt.
En anden eftermiddag var der kreativ værksted. Målet var at hækle en lille pung til mønter. Jeg er ikke habil i denne kunst og kæmpede hårdt for at nå så lidt.

Et af højdepunkterne er når de forskellige kirker skal synge for hinanden. Mange har øvet sange og lavet fagter til for at give deres vidnesbyrd. I år var det igen Crucero som formåede at rive alle med. 170 kvinder der synger med fagter og danser - det er altså festligt!

Religiøs fest?

2008-05-21T20:29:00.009-07:00

Hvert byområde, her i Cusco, har sin egen helgen som tilhører dem. Der er 15 stk. knyttet til byen. Normalt står de godt og velforvaret i deres kirker og bliver passet godt på. De får friske blomster hver dag og der er mange der tænder lys for dem og beder til dem for at de kan gå videre til Gud med deres bøn.

Idag blev de alle 15 taget ud af deres kirke og båret ind til centrum af byen til den årlige fest - corpus Cristi. Imorgen skal de alle rundt en tur på den centrale plads og gå nogle runder inden de så sættes ind i byens katedral hvor de så er samlet den næste uge. Der vil de så, under lige så store festligheder, blive båret tilbage til deres kirke.
For en fremmed som mig, er dette spændende at se med turist-øjne og rent kulturelt. Men betragter jeg det som en kristen bliver jeg rystet over den ugudelighed der følger med traditionen. Denne ophøjelse og dyrkelse af helgener er ubibelsk og bygger kun på traditioner men det er alligevel det der samler byen. Alt imens de går rundt i byen med deres helgener, bliver der også drukket tæt med øl.

I disse dage bliver der også spist peruanernes ynglings-festmad - marsvin.

Ungdomsarbejde

2008-05-15T18:46:00.002-07:00

Igennem lang tid, har vi haft forskellige ungdomsarrangementer i kirken i Cusco. Vi har givet musikundervisning om torsdagen, haft engelskundervisning om fredagen, samt sportsaktiviteter i en nærliggende park om lørdagen.

Det har været noget blandet med antallet af unge, men særlig musikundervisningen har trukket en del unge på det sidste. I aften var der 13 unge, hvoraf halvdelen er ret trofaste i kirken. Den anden halvdel er blevet inviteret af de første. Og selvom det er begrænset hvad de bedste af dem kan, lærer de alligevel fra sig til de nye.

Det er virkelig dejligt at se den entusiasme de lægger for dagen. De har stor lyst til at lære, og nogle af dem spiller også med ved gudstjenesterne om søndagen.

Sverre - også en ven!!!

2008-05-05T14:45:00.004-07:00

Der har været klager over valget af venner ifm. illustrationsfotos til indlægget om venner for nogle dage siden. Derfor dette ekstra billede af en god ven...

Skolepige

2008-05-05T13:53:00.003-07:00

Når man bliver 6 år og starter i skole så følger det også med at man taber sine tænder. Sara tabte de første for over et år siden, men nu var de øverste ved at rokke på sig. Men det gik åbenbart for langsomt, så hun faldt og slog den ene tand ud...den anden hev tandlægen ud, da hun skulle tjekke om slaget havde ødelagt de kommende tænder. Det ser heldigvis ikke ud til at de tog skade, så nu er Sara en lykkelig 6-årig uden fortænder!

Venner

2008-04-23T15:55:00.008-07:00

Det er meget vigtigt at have venner. Det er dem vi slapper godt af med og kan tale fortroligt med. Heldigvis har vi oplevet at få flere venner her i Peru gennem årene. Både danskere, nordmænd og peruanere (Billederne er illustrationsfotos til temaet...).

Men begrebet venner er blevet udvidet for mig på det sidste. Her i Cusco har vi efterhånden rigtig mange venner, ikke nogle vi spiller kort med el. har lange dybe samtaler med, men som arbejder de steder hvor vi ofte kommer.

Vi bliver f.eks. altid mødt med en dejlig varm hilsen af mælkedamen når vi to gange om ugen køber mælk i poser. Har vi ikke været der nogle uger, skal hun altid høre hvad vi har lavet og om vi nu bliver igen.

Tæt hvor vi bor, holder nogle kvinder til som laver håndarbejde og sælger det for at give det til nogle der er ringere stillet. Her har vi tit været med tøj der skulle lappes el. masker der var løbet i striktøj. Igår hørte jeg sætningen: "Hun er en ven af stedet, så hun får det lidt billigere."

Lige sådan er det på det laboratorie som vi bruger (og det har vi desværre brugt ret meget på det sidste...). Her får vi simpelthen rabat nu, fordi vi er "venner".

Også på det hospital vi normalt bruger, oplevede vi at vores venskab med en af lægerne gav os en fordel. Vi går efterhånden direkte til Piñedo når vi er syge, men i sidste uge var det ingen af os det handlede om. Det var Isidoras datter, Candy, på 1 år der var faldet og havde slået hovedet og efter 2 uger havde hun det stadig dårligt og kastede op. En læge sagde at hun måtte have scannet hovedet og efter nærmere undersøgelser fandt vi ud af at det minimum koster 500 kr. at lave sådan en scanning. Det havde Isidora på ingen måder råd til, da hun ingen indtægt har. Vi søgte derfor råd hos Piñedo, og han tog en snak med chefen. Jo, vi skulle få det for den pris det koster at bruge scanneren og så blev der sat alle de læger til rådighed som der var brug for gratis(det var 2-3 stykker). Der var heldigvis ikke sket nogen skade i Candys hovede, men det var fint at få det bekræftet.

Besøg fra Arequipa

2008-04-10T07:14:00.005-07:00

I weekenden havde vi besøg af en ungdomsgruppe fra Arequipa. Det er nogle af vore kolleger, Jenny og Arild Herigstad, der har startet denne gruppe op. De har indspillet to CD-er, og tager nu rundt til de forskellige lokalkirker, for at støtte arbejdet. Gruppen udfolder sig også inden for drama, optrin, visuelle effekter og dukketeater, og gjorde det vældig godt.

Dukketeater
Ovenfor er der invasion fra rummet, hvor et væsen mener at have ret til at udslette denne verden, og ville have tre gode grunde til ikke at gøre det...

Som det fremgår af billedet, var det ikke noget problem at fange børnenes opmærksomhed...

Sammen med gruppen var vi også på besøg på en skole, hvor de unge i to lange frikvarterer havde oplæg med sang, vidnesbyrd og dukketeater. Lørdag formiddag var vi i en nærliggende park, hvor de unge også optrådte, og vi delte indbydelser og traktater ud.

Lørdag aften havde vi inviteret en hel masse unge som vi har kontakt med ind i kirken til kl. 18 og vi var ialt ca. 40, som hørte det oplæg gruppen havde i ca. 1½ time. Derefter var der hygge, forskellige lege mv., og de fleste blev hængende til kl. 22. Det var meget opmuntrende, og fantastisk at vi også på denne måde kunne dele evangeliet med unge.

Påskefejring i Cusco

2008-03-25T06:59:00.011-07:00

Vi var ca. 45 mennesker til påskemåltidet, hvoraf 7 var gæster fra Norge og Danmark

I løbet af påsken har vi haft to arrangementer i kirken. Det første var skærtorsdag, hvor vi havde påskemåltid. Her var der noget for flere forskellige sanser, gennem mad, fællesskab, læsninger og sang. Det var et meget fint arrangement, hvor vi mindedes den første påske, med Israelitternes udgang af Egypten. Herefter var der Lammekød med bitre urter og brød. Efter maden gik vi videre med læsninger fra Ny testamente, hvor vi læste forskellige tekster fra påskeugen hvor Jesus gav sit liv for os mennesker. Det var et rigtig fint arrangement, hvor jeg tror påskens budskab rykkede tættere på mange, og vi blev mindet om, hvad Jesus har gjort til menneskers frelse.
Påskemorgen havde vi også gudstjeneste, med fejring af Jesu opstandelse. Det er vel ikke overdrevet at sige, som der stod på CNN-nyhederne i går, at fejringen af påskemorgen er den største dag i løbet af kirkeåret. Som Paulus skriver i 1 Kor. 15, så ville påskens budskab have været tomt, hvis det ikke var for Jesu opstandelse fra de døde. Jesus overvandt døden og har dermed banet vejen til Gud, for enhver der tror på ham! Halleluja - Kristus er sandelig opstanden!!!

Sara hygger sig med en veninde fra kirken...

Missionærkonference

2008-03-23T19:15:00.008-07:00

Selv om det er over en uge siden at vi sluttede konferencen, så lige nogle stemningsbilleder fra dagene...

Som gæst fra Danmark var bl.a. Jens Ole Christensen - generalen. Han holdt nogle bibeltimer og det var skønt bare at læne sig tilbage og lytte og ikke være den der er på, som det ellers er tilfældet til daglig

En af dagene var der pustet en hoppeborg op til ære for børn og barnlige sjæle. Den blev flittigt brugt i de timer den var igang

Lydia synes den var rigtig sjov...

Rebecca med hendes veninde Martha

Generalforsamling, samt ordinering af præster

2008-03-17T15:35:00.008-07:00

I weekenden 14-16 marts, var den evangelisk-lutherske kirkes ledere samlet til generalforsamling ved kystbyen Mollendo. Det var nogle gode dage, med beretninger fra de forskellige zoner og arbejdsgrene i kirken, debatter, møder, andagter, valg af nyt nationalt styre, samt ordinering af præster.
Der var en god stemning, og jeg synes man kan mærke, at der er nogle i kirken som modnes som ledere. Så selvom arbejdet nogle gange kan se vanskeligt og skrøbeligt ud, synes jeg det var meget opmuntrende at være med til generalforsamlingen.
Her følger nogle af billeder fra weekenden:

Det nye concilie der blev valgt på generalforsamlingen...

Om søndagen var der festgudstjeneste med ordination af seks præster.

De præster der skulle ordineres aflægger præsteløftet

Seks personer blev ordineret som præster. Det er første gang i den evangelisk-lutherske kirke i Peru.

Anne får overrakt en indrammet plade med takkeord for det arbejde Luthersk mission udfører i Peru

En kvinde fra Crucero ved navn Maria Supa får overrakt en anerkendelse for hendes indsats i arbejdet i kirken.

Ferie ved stillehavet

2008-03-11T10:22:00.006-07:00

Sidste gang vi var på ferie ved stillehavet, var lige efter overfaldet, som jeg var udsat for. Denne gang var denne oplevelse kommet godt på afstand, og vi oplevede alle, at det blev en noget anderledes og bedre ferie. Vi var der en uge, og havde selskab af familien Hovda fra Norge. På feriepladsen er der to huse, så der er fin plads til to familier. Det var gode og hyggelige dage, med sol, varme, god mad osv.

Sommerferie

2008-02-24T18:40:00.005-08:00

I denne omgang bare lidt billeder fra nogle dejlige feriedage ved stillehavet. Vi nød sol og varme, poolen, havet, bålstedet mv.

Barnedåb i Cusco

2008-02-04T02:33:00.000-08:00

I løbet af den tid, der har været kirke i Cusco, har der bare været dåb fem gange. Det hænger sammen med, at langt de fleste i Peru er katolikker, og derfor bliver døbt som børn, i den katolske kirke. Så dem der bliver døbt hos os, er oftest små børn, hvor forældrene er medlemmer af kirken.

I går havde vi dåb – Isidoras datter, Candy blev døbt. For mig blev det så godt, igen at blive mindet om dåben, og tænke på hvordan Gud griber ind i et lille menneskes liv, og gør det til sit barn. Det er Gud selv, der handler, og tager barnet til sig. Han giver syndernes forladelse, et nyt liv med Kristus, og indlemmer barnet i Guds menighed på jord. Hvor er det fantastisk at tænke på – for Candy som blev døbt i går, men også for mig, som selv blev døbt som barn.

Vi snakkede lidt om det derhjemme, at vi jo faktisk ikke kan huske vores egen dåb, og at det kunne være rart, hvis vi kunne det. Samtidig er barnedåben for mig et stærkt vidnesbyrd om, at når det gælder vor frelse, og i det hele taget vort forhold til Gud, er vi 100% afhængig af, at Gud handler. Det er ikke sådan, at han gør det halve eller det meste, og så må vi selv komme med resten. Gud griber ind, og giver os ALT! Sådan er det i dåben, og for et nyfødt barn, men sådan er det faktisk også selvom man er blevet voksen...

Busweekend og en kold skulder!

2008-01-29T08:36:00.000-08:00

Jeg underviser i øjeblikket på bibelskolen i Juliaca. Der er 11 elever i klassen. Nogle er her på CLET for første gang, og andre har været her før. Nogle af dem jeg underviste sidste år, læser i år på et videregående kursus. Det er dejligt at se, at der er unge som vil bruge en måned eller to, på at studere Guds ord. Der er faktisk ikke noget bedre, man kunne bruge tiden på.

Her i weekenden skulle jeg et smut til Tacna. Der er ca. 650 km. fra Juliaca, og jeg havde kun tiden fra lørdag middag og frem. Det blev til ialt ca. 22 timer i bus, i løbet af 1½ døgn. Jeg skulle besøge en kirke i Tacna, og lave nogle interviews, i forbindelse med en pastorevaluering vi er i gang med. I går havde jeg temmelig ondt i ryggen, men det går heldigvis bedre i dag.
Den sidste tur fra Arequipa til Juliaca, var den værste. Det var koldt, der var ikke varme i bussen, og så var der et lille hul ved listen på det vindue hvor jeg sad. Selvom det var et lille hul, var det nok til at der kom væsentlig mere kold luft ind, end der normalt skulle, så jeg prøvede at dække mig til med et par trøjer ekstra...
Jeg kom vel frem til Juliaca kl. 01.30 natten til mandag, og skulle så undervise næste dag. Jeg bad eleverne om at vække mig, hvis det skulle ske, at jeg faldt i søvn - hvortil de svarede, at vi kunne bare tage en lille lur allesammen!

Diospi suyana

2008-01-17T19:14:00.000-08:00

I nogle måneder har vi haft nogle trofaste kirkegangere i nogle tyske missionærer. De har boet midlertidigt i Cusco for at lære spansk. Nu bor de i Curahuasi - en mindre by der ligger 2 timer fra Cusco.

Vi tog på personanleudflugt for at besøge vores tyske venner og se det de er der for: et stort moderne hospital, bygget for de fattige indianere i området.

Først fik vi en rundvisning på hospitalet. Det er stort og det er moderne. Det er et tysk ægtepar der endelig har fået opfyldt en 20 år lang drøm om at bygge et hospital for fattige. De har brugt mange år på at selv blive oplært i latin-amerikansk kultur, søge kontakter og penge for at kunne bygge dette imponerende projekt op. Alt er doneret og de mange udenlandske medarbejdere (mest tyske) bliver lønnet af deres egne kirker i Tyskland.
Lad mig bare indrømme at jeg (sygeplejersken i familien) synes at dette kunne være fantastisk spændende at arbejde med engang. Søren, blev vi enige om med guiden, kunne blive administrator el. præst i en ny-oprettet Luthersk kirke.

Naturen i Curahuasi er imponerende. Her er mere fugtigt og frodigt end i Cusco, så der er grønt og smukt alle vegne.
Hvis du klikker på overskriften, kommer du videre til projektets hjemmeside.

Børneklub

2008-01-12T20:20:00.000-08:00

Januar og februar måned har alle børn sommerferie i Peru. I den forbindelse havde vi bestemt, at vi ville prøve at få kontakt til nogle flere børn i løbet af denne sommerferie. Derfor begyndte vi i lørdags en børneklub, der skal køre i disse to måneder. Planen er, at få kontakt med så mange børn som muligt, og gennem børneklubben invitere dem til at deltage i søndagsskolen bagefter.

Første gang var lørdag d. 5 januar, og der kom 3 børn, udover vore egne. I dag gik det noget bedre, hvor der var ialt 15 børn. Det var virkelig skønt, at kunne samle så mange. Nogle har vi aldrig set før, og andre har været lidt med i børnearbejdet tidligere, men har ikke kommet gennem meget lang tid. Så det var virkelig en stor glæde.

Vi bor i et katolsk land, men der var ikke let at mærke på børnenes viden angående bibelhistorie. Første gang hørte vi om Jonas, og denne gang om Daniel, og der var ingen af børnene der havde nogen forhåndsviden om disse to personer. Så det var rigtig godt at kunne dele nogle ting med dem, gennem bibelfortælling, sang mv. Vi har også leg, forfriskning, en lille smule engelskundervisning, samt forskellige kreative ting de skal lave.

Godt nytår!!!

2008-01-04T16:43:00.000-08:00

Udsigt over byen La Paz, som ligger i en dal

Nytårsaften fejrede vi i La Paz i Bolivia. Vi var sammen med nogle norske venner, som tidligere har været missionærer for NLM, og dermed vore kolleger. Nu er de rejst ud for Missionsalliancen i Norge, som driver missions- og diakoniarbejde i Bolivia. De kom til La Paz i september, og har foreløbig brugt mest tid på at lære spansk. Fra 1. februar skal Arild Vik være informationschef for arbejdet, og Mari skal passe et volontør- og gæstehus i La Paz. Vi havde nogle hyggelige dage sammen, og fik slappet godt af. Her nogle indtryk fra dagene:

Daniel og Sara kigger på månelandskabet
Sara og Hanna afprøver deres smagsløg...
Stjernekastere var sagen for alle aldre!
Rebecca fyrer raketter af - skynd dig at komme væk!

Juledage i Juliaca

2008-01-04T16:10:00.000-08:00

Tredje juledag pakkede vi bilen, og kørte til Juliaca. Egentlig var det halvvejs på turen til La Paz i Bolivia, hvor vi fejrede nytår. Vi boede et par dage i Juliaca hos Sverre og Britt Jorun, nogle norske kolleger. Vi havde nogle vældig hyggelige dage der. Børnene nød rigtig meget at have nogle jævnaldrende at lege med, og der blev brugt en del tid på deres trampolin, samt andre forskellige lege...

En dag var vi også på udflugt. Egentlig havde vi tænkt, at bestige en lille knold / bjergtop uden for byen, men det blev dog afbrudt af hagl- og regnvejr. Hmmm - det var ikke lige sagen, men da vi kom de ti minutter tilbage til Juliaca igen, var vejret fint, så vi endte med at køre op til Cristo Blanco - hvide krist-figuren, som også i Juliaca våger over byen... Her nød vi kaffe og julekager først, og gik derefter op til statuen af hvide Krist. Der var et par kvinder, som med møje og besvær forsøgte at tænde et par stearinlys ved foden af Kristusfiguren. Vi nøjedes med at tage nogle billeder. Børnene fandt et sted hvor de lavede længdespring, over et lille hul i tribunen ved festpladsen nedenfor Kristusfiguren.

Afslutningsfest i Lydias børnehave

2007-12-17T13:41:00.000-08:00

I lørdags var der afslutning i Lydias børnehave. Hver klasse (1-års, 2-, 3-, og 4-årsklassen) havde forberedt optring, danse mv. I lydias klasse spillede de den tapre tinsoldat, og Lydia var en "jule-engel". Som det ses på videoen, skulle de alle præsentere sig, i løbet af stykket.

Bagefter var der nogle af børnene der sang på engelsk, om fem små aber, der var lidt vilde, og en efter en faldt de ned og "brækkkede hovedet..." Alt blev opført inde i byens teater, og det var en rigtig fin eftermiddag.

Salg af grillmad

2007-12-17T13:02:00.000-08:00

I kirken har vi en handicappet dame. Hendes kørestol har været i stykker i nogle måneder, og hun har ikke haft udsigt til at få en ny. Derfor blev det bestemt, at vi skulle arrangere salg af grillmad, for at skrabe penge sammen. Det gjorde vi så i går, og fik solgt 100 "kuverter" a ca. 11 kr. stykket. En del af disse blev købt af brødrene i kirken, men der var også en del andre forbi.

Vi tændte op kl. 11 efter gudstjenesten, og det viste sig at det brænde som var blevet fremskaffet, var lidt fugtigt. Da det så også begyndte at smådryppe lidt, tog det lidt tid at få gang i det. Men det lykkedes, og vi fik grillet kødet. Det havde ligget i lage fra aftenen før, så det var vældig mørt, og smagte rigtig godt. Dertil blev der serveret kartofler og majs, og det blev spist med stor velbehag. Overskuddet blev på ca. 300 soles, som svarer til ca. 550 kr., og det er meget tæt på at kunne dække en ny kørestol. Den regner vi med at overrække Isidora til julegudstjenesten. Og jeg tror, det er den bedste julegave hun kan tænke sig...

- En lille stribe video fra grill-salget...

H.C. Andersen uge

2007-12-11T19:28:00.000-08:00

På skolen havde de emneuge om H.C. Andersen. Der

blev hørt mange historier, lavet plancher mv. Det var en vellykket uge, som blev afsluttet med fest, hvor hele familien var inviteret. Vi begyndte med historien om prinsessen på ærten. Derefter opførte samtlige elever og lærere historien om Klods Hans. Rebecca var fortæller, Sara den smukke

prinsesse, de to lærere på skolen var de "kloge" brødre, og Daniel var Klods Hans. Og det gik som det skulle, at Klods Hans fik den smukke prinsesse, og de levede lykkeligt til deres dages ende...

Tom slikskål - næsten da...

2007-12-03T08:24:00.000-08:00

Der er mange ting, som man selv kan lave - også op til jul. Men der er også enkelte ting, som man hverken kan købe, eller selv fremstille. Dette blot til almen orientering og overvejelse... Det drejer sig fx. om lakridskonfekt, matadormix, overtrukne mandler, god lakrids mv...

Adventshygge

2007-12-03T08:11:00.000-08:00

I går fejrede vi første søndag i advent i kirken. Fokus i prædiken og gudstjeneste var Jesu første komme, og ordene fra Lukas 4,16-22, hvor Jesus først læser fra Esajas´ bog, hvorefter han siger: I dag sker det. Nu går det i opfyldelse, som Esajas skrev 700 år tidligere. Teksten handler netop om, at hvad Jesus skulle her på jord, og dermed bruger han teksten som en slags programerklæring; Alt dette, som Esajas profeterede om; det vil jeg gøre, og nu er jeg her. Det var godt at blive mindet om, at Jesus kom med det formål, at sætte mennesker fri, helbrede og trøste.

I går eftermiddag havde vi lidt adventshygge her hos os. Der blev klippet og klistret, bagt - og spist - pebernødder, samt hjemmebagte æbleskiver. Det var ikke så ringe endda! Vi prøver at holde nogle af de danske traditioner i hævd, selvom der blander sig en del andre ting sammen med...

Besøg fra La Paz

2007-11-28T18:09:00.000-08:00

For 6 år siden, havde vi nogle norske naboer i Arequipa. Dem havde vi det rigtig hyggeligt med dengang, og har holdt kontakten siden. De hedder Mari og Arild Vik, og flyttede til La Paz i Bolivia den første september, efter at have boet 5 år i Norge. Derfor var afstanden igen overkommelig, og i weekenden havde vi besøg af dem. Det var rigtig hyggeligt med besøg, og både børn og voksne nød dagene de var her. Vi holdt et par fridage, og havde derfor mulighed for at tage på udflugt mv.
Her er vi på markedet i Pisac, hvor der kigges nærmere på de forskellige varer. Nogle havde flere poser med hjem end andre...

Sara og Hanna som er næsten jævnaldrene hyggede sig rigtig godt. Her er det tid til en pause, brød og Inkacola.

Vi truer med at gengælde besøget til nytår, og glæder os til samvær med dem igen. De arbejder for Missionsalliancen, og skal arbejde med information, projekter mv. Se evt. mere på http://www.famvik.no/

På vejen til markedet i Pisac er der et sted, hvor de har Lamaer gående rundt, og det er en sikker succes med et besøg. Børnene synes det er spændende at kigge nærmere på disse dyr. De kan også få lov til at fodre dem, og denne gang havde Lydia også mod på at sætte sig op på ryggen af en dem...
På dette sted har de produktion af noget meget smukt kunsthåndværk. Man kan få lov at se nærmere på, hvordan de fremstiller tingene. Og det er et arbejde helt fra bunden af. Her kan man se, hvilke "naturprodukter" - altså blade mv., der giver garnet mange forskellige nuancer.

Her er det Daniel, der giver en hånd med. Garnet lægges ned i disse gryder, og koges så sammen med blade o.l., som giver garnet de mange forskellige smukke farver - som det ses nedenfor...

Bibelundervisning

2007-11-18T18:25:00.000-08:00

Fra onsdag til lørdag aften, har vi haft bibelundervisning i kirken. Det var en norsk kollega - Svein Kåre Harestad, som underviste i emnet nådegaver, kald og opgaver i menigheden. Der var ca. 10 fremmødte hver aften, og det var stort set de samme, hvilket gav en god kontinuitet og sammenhæng i undervisningen.

Her et billede fra familiegudstjenesten i dag...

Mange i menigheden i Cusco er forholdsvis nye i troen, og derfor er det af stor betydning, at de modtager bibelundervisning. I løbet af disse aftener, tror jeg mange fik hjælp til at se, at der er mange opgaver, som også er meget forskellige. Derfor er der også behov for forskellige evner og nådegaver i menigheden. Jeg tror, at bevidstgørelsen omkring disse emner har været meget vigtig for vore kristne brødre og søstre her, og at det også kan betyde, at de tager et endnu større ansvar for menigheden og arbejdet ud fra kirken.

Skoletur og gymnastik

2007-11-18T18:02:00.000-08:00

I sidste uge tog skolebørnene her fra Cusco, glade og forventningsfulde afsted til fælles skoleuge i Juliaca. Der skulle de mødes med skolebørnene fra Arequipa og Juliaca og have 4 dage sammen.

At komme til og fra Juliaca var nok det der var det vanskeligste...det har noget at gøre med at busserne ikke altid kører på det tidspunkt der annonceret.

Det var i hvert fald glade børn der kom hjem. De fik mange gode oplevelser med sig og mange timers leg med de norske børn.

Saras jævnaldrende hedder Lariza. Hun taler norsk og det forstår Sara ikke for godt. Sara taler dansk men det forstår Lariza ikke. Men begge forstår spansk, så det er sproget for dem!

Her lidt glimt fra ugen:

Daniel sammen med Christer og Knut i en sivbåd på Titicaca-søen

Selvfølgelig var der festaften og Rebecca og Martha gav deres bidrag til underholdningen. Her skal Elisabeth sætte sig på en våd klud...

Sara nyder sin madpakke med sin alt for store redningsvest på

Og her er så hele banden. 16 skolebørn og en del lærere

------------------------------------------------------------------------------

I denne uge har en af overskrifterne for Rebecca og Sara været gymnastikkonkurence. Der er blevet trænet næsten dagligt i flere måneder og købt klubdragt. På dagen skulle håret være flettet i franske fletninger og så mange som muligt, af venner og kollegaer, mødte op for at se hvad de kunne præstere.Der blev talt point sammen og Rebecca og de 3 andre hun stillede op sammen med kom på en flot 2. plads.

Her i Peru, dedikerer man sig meget til en bestemt aktivitet. Går man til noget gør man det grundigt. Rebecca og Sara kan gå til gymnastik 6 dage om ugen - det gør de altså ikke, men Rebecca kan se at der sker en udvikling og tager ofte afsted. Desuden har hun også fået gode veninder der, og så trækker det jo ekstra.

Kagefestival

2007-11-05T11:47:00.000-08:00

I går havde vi kagefestival i kirken. Det var en stor succes, hvor vi havde min. 100 indenfor døren i kirken, i løbet af tre timer.

Festivalen er efterhånden en tradition, hvor der i ugen op til, bliver produceret kager, småkager og lignende søde sager. Kirkelokalet laver vi om til en café, og ideen er, at vi ønsker at få folk indenfor i kirken, så de får mulighed for at se hvem vi er, og så er det vort mål, at få en samtale med dem, der bliver siddende og har lyst til at snakke. I år delte vi ca. 800 inviationer ud, i området rundt om kirken, og satte invitationer op rundt omkring på lygtepæle mv.

Søndag kl. 14.30 åbnede vi dørene, og var så spændte på, om folk ville tage imod invitationerne. For der var jo nogle, som havde lagt meget arbejde i forberedelserne.

I løbet af den første times tid, gik det meget stærkt med at få solgt ting. Nogle kom indenfor et kort øjeblik, købte det de ville have, og gik hurtigt igen. Nogle købte hele kager med hjem, og andre skulle bare lige kigge og smage lidt. Der var også nogle, der havde rigtig god tid, og blev siddende ½ - 1 time. Så der var nogle vi fik snakket rigtig godt med, og som også viste interesse for kirken.

Det viser sig mange gange, at en del mennesker er katolske i den forstand, at de er døbt, og kommer i den katolske kirke ved helt særlige lejligheder i løbet af livet. Men ellers er det meget sparsomt med kontakten til kirken. Mange af dem der har det sådan, anser sig selv som troende mennesker, men er ikke en del af et kristent fællesskab. Jeg snakkede selv med nogle stykker, som havde det sådan. Der er også andre, som tager afstand fra en del af de ting, som den katolske kirke står for. Uanset hvilken baggrund de forskellige kom med, så fortæller vi dem lidt om, hvad vi tror på, og hvilken betydning det har for os, at leve vort liv i troen på Jesus. De bliver også inviteret til kirken, og de aktiviteter vi har der - og så er det jo spændende om de får lyst til at vende tilbage. I hvert fald er der kommet andet en kalorier og kager med dem hjem, og vi håber og beder til, at Gud må røre ved deres hjerter, så de lægger deres liv i Hans hænder, og tager imod den frelse han tilbyder.

Børnene havde også en dejlig dag. Her er det Moises - en af de unge fra kirken, som underholder.

Junglen igen...

2007-10-18T09:03:00.000-07:00

Da Morfar har været i Peru før har han også allerede set en del af Peru. Derfor var et af målene junglen. Vi kan jo ikke lade en gæst rejse afsted selv, så derfor var vi 4 frivillige i familien der fulgte ham derind og fik 4 fantastiske dage i varmen.

Vi var en tur på abernes ø, hvor vi så mange aber tæt på og flere forskellige slags. Rebecca fik lov til at holde en abe.

Men en abe fik lov til at sidde på Morfar. Den sprang op på hans skuldre uden at spørge om lov. Vi syntes det var morsomt.
I junglen er der selvfølgelig også lianer og her svinger Daniel sig en tur som en bedre Tarzan.

Temp. var en dag oppe på 42 grader men heldigvis var der bassin på lodgen. Der var flot natur, smukke fugle og blomster og altid mange lyde.

Colca-dalen

2007-10-16T06:47:00.000-07:00

Vi har efterhånden set det meste af Peru, men noget af det så vi for flere år siden og specielt børnene har glemt hvordan det så ud. Derfor var det tid til at se Colca-dalen igen, og det var belejligt, når Morfar er på besøg og også skulle se lidt nye sider af Peru.
Vi boede på Colca-lodge, som er et dejligt sted. Her har man bassiner med vand fra varme kilder og dem nød vi selvfølgelig at boble os i
Colca-kløften er en af de dybeste i verden. Står man på nogle bestemte udkigspunkter fra 8-tiden om morgenen, kan man se condoren, som er verdens tungeste, flyvende fugl, lette i morgenvarmen. Vi var på pletten og så to stykker... ikke mange, men vi var tilfredse. De er utrolig flotte, når de svæver rundt uden at bevæge vingerne
Naturen er helt i verdensklasse. Med høje bjerge i baggrunden, dalen imellem og så kløften, kommer der et stort panorama som er svær at rumme. Jo, Gud har skabt naturen flot mange steder i verden og Colca er et af dem!Man kunne prøve at holde en ørn og det gør Sara med stil her

Kvindelejr i Crucero

2007-09-19T10:07:00.000-07:00

Her i weekenden var jeg (Majbritt) på kvindelejr. Det var en kæmpeoplevelse og jeg har endnu svært ved at få armene ned. Jeg tog afsted med 3 andre damer her fra og det var faktisk første gang at vi rigtig var repræsenteret fra Cusco. Vi blev godt modtaget, for mange har bedt for nybrudsarbejdet i Cusco, gennem de 5 år vi har været igang, så for mange var det godt at hilse på "las hermanas de Cusco."

Der var ca 150 deltagere og kvinderne kom fra mange forskellige steder. Nogle havde rejst 14 timer for at komme frem og brugt flere daglønninger til at betale rejseudgifterne.

I løbet af weekenden var der undervisning om bl.a. nådegaver, den kristne familie og kvinder & mission. Hver kirke skulle synge en sang for de andre og særlig koret fra Crucero gjordet i imponerende stil ved at synge på både spansk og quecha.

Lejren blev afholdt i Crucero. Byen ligger på højsletten i Andesbjergene og da man befinder sig 4300 m.o.h. er her særdeles koldt. Men naturen er imponerende og indianerne her har bevaret sin kultur med traditionel tøjstil og der bliver talt mere quecha end spansk.

Som missionær var det rørende at se disse mange kvinder samlet. På trods af store afstande, kulturforskelle og niveauforskel i levevis, var vi her samlet fordi vi alle tror på den samme Gud. Mange vidnesbyrd blev aflagt og mange tårer grædt, når Guds ord forandrede et hjerte. Musikgruppen kalpa, som nogle vil kunne huske fra deres besøg i Danmark, spillede for os, og da var der feststemning i kirken.

Vi fra Cusco vendte glade hjem og fulde af nye indtryk. For de andre har det været en særlig oplevelse at møde så mange andre kristne kvinder og mange indtryk har sat sig hos dem. Særlig det at møde kvinder som har været kristne i mange år og faktisk kender en del til Guds ord.

Ungdomslederdag

2007-09-05T07:08:00.000-07:00

Lørdag d. 1/9 var der arrangeret ungdomslederdag i Juliaca. Jeg havde opfordret nogle af vore unge i Cusco, til at tage med, selvom de ikke er formelle ledere i arbejdet her. Der var seks unge der havde lyst til at tage med, men kun tre af dem havde mulighed for det.

Vi tog afsted lørdag morgen kl. 5.00, på den ca. 5 timer lange tur til Juliaca. Der var ca. 70 unge, der var med til denne ungdomslederdag. Der var repræsentanter fra ungdomsarbejdet i de fleste af kirkens zoner (afdelinger). Det var en stor glæde, at så mange var fremmødt, og jeg tror mange fik en masse med sig hjem, af både praktiske og mere overordnede ideer og gode råd til ungdomsledere.

Kurset varede hele dagen, og om søndagen var der "culto unido" - fælles gudstjeneste for hele Juliaca zone. Der var ved ca. 250 - 300 mennesker samlet, og det var festligt at være så mange mennesker samlede.
Selve gudstjenesten var ikke så lang, men der var til gengæld mange forskellige indslag i slutningen af gudstjenesten. Mange af søndagsskolerne i Juliaca lavede optrin og sang, og også de to skoler i byen, havde lidt at bidrage med.

Søndag eftermiddag kørte vi tilbage til Cusco, og fik snakket en del om de forskellige ting der var foregået. Og der er ingen tvivl om, at Daniel, Jean Claude og Paul var glade for at være med, og for at møde mange andre unge fra kirken. Og de var helt sikre på, at næste gang der skal være en ungdomssamling på landsplan, vil de være med.

Familiebillede...

2007-08-31T10:33:00.001-07:00

For en gangs skyld er det lykkedes, at tage et godt (så godt som det nu kan blive...) familiebillede. Så det synes vi da lige, at dem der har interesse, skal have lov til at se...

Jordskælv

2007-08-21T09:13:00.000-07:00

Onsdag aften blev Peru ramt af et stort jordskælv som faktisk kunne mærkes i det meste af Peru. Rystelserne mærkedes både i Arequipa hvor Søren og Rebecca, Daniel og Sara var, samt i Cusco hvor Majbritt var med Lydia. I første omgang tog vi det ikke så alvorligt, men da vi fandt ud af, at rystelserne mærkedes både i Cusco og Arequipa, var jeg klar over, at det kunne være et stort jordskælv.
Der er byer lidt syd for hovedstaden Lima, hvor de melder at 80% af husene ligger i ruiner. Det samlede antal døde er ca. 500, mens mange mange mennesker er blevet hjemløse, og har mistet alt.
Landet er i chok - her må de altid leve med den frygt at livet kan forandre sig på et par minutter. Mange frygter at noget lignende skal indtræffe igen snart. Der følger altid en masse efterskælv med, når der har været jordskælv. Og disse efterskælv fylder mennesker med angst og panik.
Det ser ud til, at Peru virkelig står sammen, og der bliver iværksat indsamlinger af mad, vand og tøj i mange byer.
For nogle enkelte viste jordskælvet sig at være et plus. Der sad 600 fanger i et fængsel, som også delvist braste sammen, og alle kom på fri fod. Ca. 100 er fanget igen, men det tager nok noget tid, at finde de sidste... Håber ikke de når at lave alt for mange problemer og dumme ting, inden det sker.
Vi har (heldigvis) ingen billeder fra jordskælvet, men mange af jer har helt sikkert fulgt med på nyhederne, og har formentlig også kunne se billeder der.
Det er det andet kraftige jordskælv vi oplever i Peru, og forhåbentlig også det sidste. Det er voldsomme kræfter der er i gang, og man føler sig enormt lille som menneske... Vi takker Gud for, at han har "den hele vide verden, i sin hånd", og vi derfor også kan lægge alt i Hans almægtige hænder. Det er også det bedste vi kan gøre, for de mennesker som sidder tilbage og har mistet hus, hjem, venner, familie eller lignende.

Musikundervisning og Alfakursus

2007-08-14T20:34:00.000-07:00

I de sidste to uger, har vi haft to arrangementer i kirken, som primært var for de unge. Først var det musikundervisning igennem tre dage, hvor nogle af de mest trofaste unge i kirken, kom et skridt videre med guitar, bas og tromme.

Det var en af vore kollegaer fra Arequipa, der underviste. Disse unge har været en del af kirken siden marts måned. Engelskundervisning, musikundervisning samt sport i parken har været nogle af de trækplastre vi har brugt, for at få dem til at komme. Og de har faktisk været ganske trofast i kirken i disse 4-5 måneder.

Og nu er nogle af dem kommet så langt, at de kan spille lidt med på guitar og bas i kirken. Det er vildt dejligt at se deres entusiasme og glæde ved, at være en del af dette.

Ugen efter, indbød vi så til Alfa-kursus i kirken. Det var et intensivt kursus, som strakte sig over tre aftener fra onsdag til fredag, samt lørdag fra 10 - 16. De førnævnte unge udgjorde kernen af deltagerne i kurset, og så var der 2-3 andre, som var med nogle af dagene.

Alfakurset er et godt redskab, til at give indføring i, hvad den kristne tros hovedpunkter er, og hvordan et menneske kan tage imod Guds ufattelige gave til os, gennem Jesus Kristus.
Deltagerne var meget aktive, og jeg tror de fik en masse med fra kurset. Om søndagen havde vi en lovsangsgudstjeneste, hvor der til sidst var mulighed for at komme frem, hvis man havde lyst til at overgive sit liv til Jesus - enten for første gang, eller på ny. Det var der 7-8 der gjorde. Det var en gruppe af unge fra Arequipa, der havde stået for gudstjenesten, og de bad så for dem der gik frem. Utrolig glædeligt og opmuntrende at se, at disse mennesker havde lyst til, at overgive deres liv til Gud, og lægge sig i Hans almægtige hænder.

Her nogle af de unge i kirken, samt nogle af de unge fra Arequipa.

Skolestart

2007-08-14T20:25:00.000-07:00

I denne uge, er der skolestart igen. Et nyt skoleår, med alt hvad der venter. Spændende. Og særligt spændende er det uden tvivl for Sara, som for første gang skal sådan rigtig i skole. Hun har glædet sig - ja som en lille skolepige - i et halvt års tid. I særdeleshed fordi hun ikke har haft børnehaven at være optaget af siden jul.

Vi er derfor i Arequipa i denne uge, til en fælles skolestart for alle børnene på Peru-feltet. Vore børn er de eneste danske, men der er 13 norske børn, hvoraf de fleste er på vore børns alder. Der bliver arrangeret en del fællesuger i løbet af året, hvor børnene har anledning til at være sammen. Det er altid nogle gode og spændende uger, hvor der sker en masse anderledes ting.

I dette skoleår er det Nanna og Mads, der har ansvaret for vore børns undervisning. Det tror vi bliver rigtig godt. De virker utrolig positive, og vore børn er glade for dem.

Buenos Aires i billeder...

2007-07-30T20:05:00.000-07:00

Dansk smørrebrød, på en dansk café i hjertet af Buenos Aires

Et antikmarked, hvor der var mange spændende effekter

Linie A på metroen, hvor vi boede meget tæt på, og derfor var flittige brugere.

Et par noble herrer, som gerne ville fotograferes, mod et mindre honorar

To unge og dygtige musikanter

Parque de la costa - byens tivoli var absolut også et besøg værd

Her er alle fire børn ude at flyve med en delfin

Sara og Lydia på togtur

Tjae- hvorfor ikke. I Buenos Aires findes også en dansk kirke. Vi besøgte den, og snakkede med kirkens præst, som fortalte lidt om kirkens historie, samt hans arbejde. Hans fire bedsteforældre var alle danskere, og udvandrede for mange år siden til Argentina.

Til venstre et kig ind i kirken, som ligner en dansk folkekirke til forveksling. Til højre ses nybyggeri nede omkring havnen i byen. Der bygges kæmpehuse til lejligheder, kontorer og hoteller. En på mange måder fascinerende og spændende by, hvor vi nød at være den sidste uge af ferien.

Buenos Aires

2007-07-30T18:49:00.000-07:00

Turen fra Santos til området ved Foz de Iguazu, samt turen videre derfra til Buenos Aires foregik med natbus. Den bedste af de to nætter var i denne bus, hvor sæderne kunne lægges helt ned, hvilket gav mulighed for en rimelig god nats søvn.

Det var en oplevelse for sig, at komme til Buenos Aires. Det er en by, der ligner meget en europæisk storby, samtidig med, at den har en særlig latinamerikansk charme. Vi boede inde i centrum af byen, og havde mange gode oplevelser, med at gå rundt i byen, se forskellige seværdigheder, en tur i tivoli mv.

Det er vinter, på den sydlige halvkugle, og vi syntes da også, det var koldt nogle af dagene. Men vi havde heldigvis sol hver dag.

På stort set hvert gadehjørne, er der en café, og på trods af vinteren blev mange af dem brugt flittigt. Vi nød nu mere godt af de indendørs restauranter, og der er rigtig meget god mad. Særlig et sted, fik vi de mest møre oksekød man kan forestille sig - det var virkelig så det smeltede på tungen.

På de forskellige ture vi gik i byen, fik vi indtryk af, at der er liv og gang i den hele tiden.

Mange udnytter dette til at tjene en dagsløn, på at lave et eller andet i gaden - som fx. dukketeater, musikgrupper, og selvfølgelig også tango.

Jesuittermision i Nordargentina

2007-07-30T18:16:00.000-07:00

Fra omkring år 1700 og ca. 100 år frem, var jesuitter-missionen (en orden indenfor den katolske kirke) meget aktive i det nordlige argentina, samt nogle steder i det sydlige brasilien og dele af Paraguay. Jeg (Søren) var ude at se en tidligere missionsstation fra den tid. Det meste er genopbygget, fordi det blev stort set totalt ødelagt af portugiserne omkring 1810 - 1820.

Her ses resterne af kirken, som var bygget på den centrale plads

De byggede stationen op på den måde, at de havde en masse jord, byggede en central kirke, og byggede så huse til de folk, som blev kristne, og dermed blev en del af jesuittermissionen. Der var ganske mange mennesker, som blev kristne, og som blev en del af disse mange forskellige missionsstationer. Det var spændende at høre lidt om historien, og få et lille indtryk af, hvordan de formentlig har arbejdet, og hvilken betydning det havde for Guarani-folket i dette område.

Her nogle bygninger, som angiveligt blev brugt til boliger. Området er enormt frodigt.

Foz de Iguazu

2007-07-29T18:46:00.000-07:00

Hovedmålet for turen var Foz de Iguazu, og det var også et fantastisk og ubeskriveligt syn. 275 vandfald fordelt over 4 km. i bredden, og nogle steder med flere niveauer. Vand, vand og atter vand - forskellige floder, der samles til et fantastisk panorama. De fleste siger, at det skal opleves - selvom du tager et hav af billeder, er det ikke til at forklare og rumme. Og det er vi for så vidt enige i, selvom vi selvfølgelig har prøvet det med billederne. Og de kommer så her nedenfor.

Hmmm - smukt - fantastisk skaberværk.

Vi så vandfaldene både fra Brasilien og fra Argentina. De ligger nemlig på grænsen mellem de to lande. Vi brugte lidt mere end en halv dag på begge sider, men da vi var ovre på Argentina-siden kunne vi godt ha brugt længere tid. Men pga. kulde og regn, tog vi lidt tidligere hjem, end vi havde regnet med. På trods af kulde og regn, tror jeg det er noget af det mest fantastiske stykke natur, vi nogensinde har set. Det var virkelig noget helt specielt, og nogle indtryk og et panorama, som er prentet ind på nethinden.

Sydamerika...

2007-07-29T18:28:00.000-07:00

Dette års sommerferie begyndte i Santos - en storby og badeby i nærheden af Sao Paolo i Brasilien. Byen er præget af den ca. 7 km. lange strand, som er ca. 200 m. bred, og med noget meget fint sand, og et hav af mennesker, der går, jogger og løber frem og tilbage på stranden. Når man er turist, virker det som om de ikke laver andet, fordi man ser en hel masse mennesker gå der hele dagen.

Vi var heldige med vejret, og havde sol og varmt vejr hele den uge vi var der. Det var lækkert, når vi kommer fra vintervejr i andesbjergene. Ikke fordi vi har sne, men temperaturen er nede omkring nattefrost hver nat. Vi nød virkelig en slapperuge med sol og strand, samt god mad, hygge, og lidt shopping. Frustrationen for de fleste af os var, at folk ikke snakker særlig godt spansk i Brasilien - eller rettere de taler portugisisk. Man kan godt få lidt af det med, men det er ikke helt let at forstå, med mindre de taler meget langsomt.

Vi var på stranden hver dag, men var også lidt på tur, og så bl.a. en dyrepark, et akvarie-center, var oppe ved et udkigspunkt i byen mv. Derefter gik turen videre til Foz de Iguazu, et område med vandfald som måler sig med de største i verden...

Sport og ungdomsmøde

2007-06-25T11:02:00.000-07:00

Hver lørdag eftermiddag fra 15.30 til 17 går vi i en park, som ligger meget tæt på kirken, for at lave sport. Det har vi gjort i over et år, for på den måde, at få kontakt med nogle unge. I løbet af de sidste par måneder, er det så også lykkedes.

Vi har flere gange inviteret dem til gudstjenesten om søndagen, men nu har vi fået så god kontakt med nogle, så vi igennem et par måneder har holdt ungdomsmøde bagefter - fra 17 - 18. Det er meget glædeligt for os, og det sker ofte, er der er et par nye med. Denne juni måned er ellers en meget travl måned, fordi man i Cusco fejrer grundlæggelsen af byen, samt mange andre fester. På trods af dette, er der faktisk mange, der er kommet rimelig trofast til de forskellige ungdomsarrangementer.

Lamafostre og lignende...

2007-06-25T10:36:00.000-07:00

Jeg har i nogen tid arbejdet med en artikel til LM´s blad Tro og Mission. Det er en artikel, der handler om ofringer af forskellige slags til morderjord, bjergånder mv. Det er enormt udbredt i Peru, og nok i særdeleshed i og omkring Cusco. Men hvor er det vanskeligt at komme til bunds i, og finde ind til, hvad disse ting betyder for den enkelte peruaner. For nogle, er der nok tale om skikke og vaner, som de er opvokset med, og som ikke har nogen som helst betydning for dem. For andre tror jeg det handler om afgudsdyrkelse.

Når man er fremmed i en anden kultur, og skal prøve at grave nogle spadestik dybere i ting, er det væsentligt med en stor portion nysgerrighed. Jeg har snakket med en del forskellige folk om disse ting, men det er helt klart, at deres svar og holdninger peger i noget forskellige retninger. Læs evt. mere, når artiklen kommer i avisen om nogle uger.

Ungdomsarbejde

2007-05-08T13:50:00.000-07:00

I arbejdet i Cusco, har det gennem meget lang tid været et ønske, at vi kunne få noget ungdomsarbejde i gang. Vi har prøvet forskellige tiltag, både med musik, sport, engelskundervisning mv. Vi har også haft rigtig mange kontakter gennem dette arbejde, men der har været meget få trofaste unge.
Derfor prøvede vi endnu en gang med et engelskkursus, som begyndte midt i marts måned. Vi benyttede os af, at en musikgruppe fra USA besøgte os i kirken. Vi havde spurgt om lov til at komme ind på byens universitet, samt på en drenge-skole der ligger tæt på kirken, for at give korte koncerter, samt invitere til engelskkurset.
De første gange var der 25-30 unge til engelskundervisning, og nu ligger det mere stabilt på mellem 12-15 unge. Når vi har engelskkursus, bruger vi ca. halvdelen af tiden til at gennemgå en kristen sang, som vi hører på engelsk fra en CD, og som vi så oversætter til spansk, og kigger på indholdet, så det bliver som en andagt for dem.
Om lørdagen har vi igennem mere end et år været i en nærliggende park, for at lave sport lørdag eftermiddag. Målet med dette har også været, at få kontakt til nogle unge. Så for ca. en måned siden bestemte vi, at på baggrund af de kontakter vi har i parken, samt kontakterne til engelskkurset, ville vi begynde med ungdomsmøde hver lørdag fra 17-18. Det har betydet, at vi nu i en måned har afholdt ungdomsmøde med mellem 7 og 12 unge hver gang. Det er vi utrolig glade for, og synes vi har en rigtig dejlig flok unge, som har lyst til at være med, og som også deltager i nogle af de andre arrangementer, og er ivrige efter at lære at spille forskellige instrumenter. Nogle gange bliver de i kirken en halv times tid efter at arrangementet er slut, og sidder og snakker og hygger sig. Vær med til at bede for denne gruppe af unge.

Skoletur

2007-05-08T13:36:00.000-07:00

Det er ikke mange danske skolebørn, der kommer på udflugt til den gamle Inka-by Machu-picchu. Men ikke desto mindre var det målet for Daniel og Rebecca som udgør hele flokken af skolebørn i den danske skoleafdeling i Cusco.

Det var en to-dages tur, med mange timers gang på inka-stien som fører til Machu-picchu. Turen bød for det meste på godt vejr, og stemningen var høj det meste af tiden, men det var nogle meget trætte børn, der kom hjem efter to dage, og mange kilometers gang.

Påskegudstjeneste

2007-04-09T08:48:00.000-07:00

Påskemorgen havde vi gudstjeneste i kirken. Det var familiegudstjeneste, med mange sange, og fokus i prædikenen var teksten fra 1 Kor. 15, om den alt-afgørende betydning Jesu opstandelse har for den kristne tro. Vi var ca. 30 til en festlig gudstjeneste, med forskellige indslag, som blev afsluttet med nadverfejring.

Vi vejrer lidt morgenluft i kirken, efter at vi i februar fik ny pastor. Der er mange, der er blevet mere trofaste, og som også har udtrykt at de vil kirken, og at de vil støtte Milton som den nye pastor hedder, og gøre hvad de kan, for at få flere med i kirken.

Samtidig med det, er der 4-5 unge, der har været med til engelskundervisning eller til sport i parken, og som har kommet ret trofast til gudstjenester og andre arrangementer de sidste 2-3 uger. Vær med til at takke for den fremgang vi oplever, og bede om at det må fortsætte.

Sang og musikgruppen

De sidste sommerdage ved kysten...

2007-04-09T08:28:00.000-07:00

Efter missionærkonferencen var vi 4 dage ved sommerhuset ved stillehavet. Det var nogle gode dage - ikke helt så varme som ferien i februar. Det var sidste gang for denne sæson, da det bliver ret koldt, fugtigt og diset ved kysten, fra april til oktober. Dermed var det også sidste gang vi var der med familien Merete og Roar Steffensen, da de rejser til Danmark til sommer. Det er blevet til en del ferier sammen med dem dernede, og det har vi nydt meget. Børnene har på en eller anden måde været erstatningsfætre- og kusiner for hinanden i 4-5 år. Det sætter sine spor - både hos børnene og deres forældre.

Vi hyggede os ved poolen, lavede god mad, en enkelt strandtur blev det også til, havde bål med snobrød mv.

Missionærkonference

2007-04-09T07:57:00.000-07:00

I ugen før påske, var der missionærkonference i Arequipa. Det var en uge, med mange punkter på dagsordenen. Vi gennemgår de forskellige arbejdsgrene i kirken, hvor vi som missionærer er engagerede, og taler om vores muligheder som mission og missionærer i den kirke vi er en del af. Hver morgen begynder vi med bedemøde og bibeltime. Det er godt, at sidde og lytte til Guds ord, når vi selv som missionærer, ofte er dem der skal dele Guds ord med andre.

Et af de vigtigste temaer på denne konference, var "Mission og Kirke". Hvordan er forholdet mellem os som mission, og den nationale kirke. Det er et utrolig stort tema, og meget vanskeligt at komme til bunds i. Men vi fik rørt ved nogle forskellige emner, som fx. hvad betyder det for kirken at modtage mange penge fra os som mission? Hvordan kan vi som missionærer være med i lokalkirkerne som aktive medlemmer? Hvordan kan kirken opnå selvstændighed både økonomisk og ledelsesmæssigt, men også nå frem til at blive en aktiv evangeliserende kirke. Vores rolle som missionærer, er til stadighed et emne, som vi har oppe til samtale, og mange gange kan vi opleve at der er flere spørgsmål end svar.

Problemet er vel helt generelt og overordnet, at vi som missionærer, ofte har en større bagage med, end vi måske er klar over. Vi kommer fra forskellige sammenhænge og fra forskellig baggrund mht. kirke, missionsforening mv. Mange af disse ting, har været med til at påvirke os gennem mange år. Vi står så midt i en kirke, som vi kan sammenligne med en teenager (kirken er ca. 12 år gammel), der er ved at finde sine egne ben, og prøver til stadighed at finde sin egen måder at gøre tingene på. Denne kirke spejler sig i os som mission og missionærer, og lytter til os, for at få råd og vejledning. Processen sker ikke fra en dag til en anden, men over lang tid.

Og nogle gange har det for mig at se været sådan, at vi som mission har påvirket mere end godt er, også fordi kirken har været totalt afhængig af os rent økonomisk...

Det er utrolig vanskelig at handle ret i disse forhold, men det var vældig godt at kunne snakke om disse ting, fordi det hjælper os til at være bevidste i de daglige gøremål og udfordringer der møder os.

(De indsatte billeder er hhv. fra forhandlingerne, børnene der giver en lille koncert med sang og musik de har øvet på i løbet af ugen, samt en oppustelig rutchebane der blev opstillet sidste dag, til stor glæde for børnene).

Glædelig Påske

2007-04-06T21:00:00.000-07:00

Det er påske - også i Peru. Det ses tydeligt, hvis man tænder fjernsynet, eller går tur i gaderne. I et katolsk land, er det noget folk fejrer meget, og på mange forskellige måder. I dag har der været mange opførsler af påskens begivenheder, og mange forskellige optog. Lige nu sidder jeg og ser på TV, hvordan de går rundt i gaderne i Arequipa med en død kristusfigur i en glaskiste. Disse optog ser vi meget ofte, og særligt til disse kirkelige højtider. Det er lidt vanskeligt at sige, hvor meget disse ting betyder for dem, men jeg kan i hvert fald konstatere, at der er mange er deltager. Nogle gange virker det til, at det er det ydre der er i fokus, og ikke så meget påskens egentlig betydning for os mennesker i dag.

Vi havde en fejring skærtorsdag, hvor vi gennem skriftlæsninger og andagt hørte om den første påske i forbindelse med Israelitternes udgang af Ægypten, og læsninger om den påske vi vægtlægger mest i dag, med Jesu lidelse, død og opstandelse. Det er godt at blive mindet om igen, og hvor er det fantastisk, at Jesus var villig til at lide og dø for mig! Og mest af alt, at han opstod og lever i dag! Som Paulus skriver, ville vores tro ellers ha´ været tom og uden betydning. Men nu ER KRISTUS OPSTÅET, og derfor giver det mening at tro ham, og leve med ham.

Vi var 30-35 børn unge og voksne samlede torsdag aften. Første del var læsninger og sange, som havde påsken som fælles fokus.

Alle havde medbragt noget mad, som vi spiste sammen til sidst. Det var en rigtig god aften, og glædeligt at vi kunne samles så mange. Vi glæder os til på søndag, hvor vi kan få lov til at fejre det fantastiske, at Jesus opstod fra graven, og lever i dag. Glædelig påske!

Skolebesøg på den lokale brandstation

2007-04-06T20:41:00.000-07:00

Kort før påske, var skolen i Cusco på besøg på den lokale brandstation. Vi fik lidt at vide om beredskabet, så forskelligt udstyr og brandbilerne. Ovenfor er det Daniel der kigger nærmere på en af brandbilerne. Alle brandmænd i Peru, er frivillige. De modtager ikke løn for det arbejde de udfører. Det betyder også, at beredskabet er lidt svingende. Det udstyr de har, vil nok efter de flestes målestok kunne betegnes som lidt forældet, men det virker...

Børnene fik også lov til at prøve lidt forskelligt tøj og udstyr. Her er det Rebecca i fuld "udrustning". Hun mente dog, at de 3-4 kg. tunge støvler, var lidt vanskelige at få med sig, hvis man skulle løbe ret langt...

Billeder fra Patagonien...

2007-03-16T08:33:00.000-07:00

Her kommer de så - billeder fra den sydlige del af chile og Argentina...

Først er det et billede fra nationalparken "Torres del Paine", hvor man ser tårnene i baggrunden.

Så er vi ved gletcheren "Perito Moreno" - imponerende mængder af is!

Samme gletcher, med morgensol på fronten, der vender ud mod vandet.

Her kan man se et kæmpestykke is, der falder af gletcheren. Den er hele tiden i bevægelse, og der dannes nyt is bagfra, som så skubber til gletcheren. Fronten af gletcheren er ca. 60 meter høj!

De kæmpestykker is, der brækker af gletcherne ligger og flyder rundt i vandet som små isbjerge.

Et isbjerg mere der flyder rundt i vandet. Der dannes nogle fantastiske formationer, og mange forskellige farver.

Pingviner ved Seno Otway - en koloni hvor pingvinerne yngler hver sommer (som jo er december - februar på den sydlige halvkugle)

Verdens ende...

2007-03-02T15:00:00.000-08:00

Jeg, Sóren, sidder her ved verdens ende, efter fem dages rundtur omkring Sydamerikas sydspids. Jeg har ikke mulighed for at indsaette billeder, men hold da op, hvor er der nogle ufattelige smukke steder her. Patagonien, hedder omraadet, som er en faellesbetegnelse for den sydlige del af Chile og Argentina. Jeg har sammen med Roar Steffensen vaeret paa en to-dages vandretur, i en nationalpark der hedder Torres del Paine, hvor vi saa nogle helt ufattelig smukke bjergformationer. Vi vandrede med fuld oppakning ca. 20 km., og overnattede i telt.
Derefter gik turen til Calafate, som er en by ca. 300 km. mod nord, som ligger i Argentina. Her var hovedmaalet at se gletchere. Vi havde en helt fantastisk dag, hvor vi saa den mest kendte gletcher i omraadet, der hedder Perito Moreno, samt var paa en sejltur op til 5 andre gletchere. Vi sejlede mellem isbjerge op til gletcherne, som var ca. 60 meter i hojden, og op til 4-5 km. brede, der hvor de udmunder i sóerne. Det var helt ufattelig smukt. Det samlede areal af ismasser og gletchere i omraadet her, er lige saa stort som det halve af Danmark.
Ved Perito Moreno, saa og ikke mindst hórte vi flere gange nogle kaempe-blokke af is, der faldt af og ramte vandet med enorme brag. Gletcheren "flytter sig", eller bliver paa en eller anden maade skubbet bagfra, af det is der hele tiden dannes. De brag der kan hóres, naar det sker, er ogsaa et helt kapitel for sig. Det er maaske ogsaa fordi, det er saa anderledes af alt hvad jeg har set til dato. Men det er virkelig en kaempeoplevelse...
Billeder fólger snarest muligt!

Lidt billeder fra undervisning på CLET

2007-01-24T09:53:00.000-08:00

Johannesevangeliet studeres grundigt...

Her er hele klassen i gang

Her er der kaffepause

Sidst på eftermiddagen var der fritid til at spille volley, fodbold mv.

Et nyt år

2007-01-23T07:44:00.000-08:00

Nu skriver vi 2007. Ved dette årsskifte har jeg tænkt på, at hver gang vi skriver en ny dato, en ny måned eller et nyt år, er det jo egentlig med udgangspunkt i den ufattelige begivenhed, at Gud blev menneske. Det er en så skelsættende begivenhed, at vi faktisk tæller dage, uger, måneder og år tilbage fra Jesu fødselsdag.

Her i Cusco, har vi fejret jul og nytår, med alt hvad dertil hører. Julegudstjenesten i kirken havde vi den 23/12. Det har vist sig, at mange har så travlt d. 24/12 og for så vidt også d. 25, at det er mest hensigtsmæssig at holde det den 23. Der var vel ca. 40-45 i kirken denne aften. Både børn, unge og ældre var mødt frem, og søndagsskolen havde forberedt krybbespil.

Vi fik også den traditionelle varme chokolade med brød til, og børnene fik frugt og slik. Det er rigtig dejligt, at kunne samles så mange en gang imellem, når det ellers kan være lidt småt med mennesker i kirken.

I denne måned har jeg været 10 dage på CLET - kirkens bibelskole. Jeg har undervist i Johannes-evangeliet, og haft 18 ivrige studerende. Det var en rigtig godt oplevelse - i hvert fald at undervise. Ofte er det vel sådan, at den der holder for med at undervise, får mindst lige så meget ud af det, som de studerende.

For os betyder det nye år, at vi får ny pastor i kirken. Han er dog ikke kommet endnu. Han skulle komme i løbet af denne måned. Vi håber det kan blive godt med en ny pastor, som er lidt mere på bølgelængde med middelklassen som vi arbejder i blandt. Der er en ret stærk racisme i Peru, hvor dem fra middelklassen har svært ved at acceptere folk fra lavere klasser. Og det var lidt tilfældet med den tidligere pastor vi havde i kirken. Milton hedder den nye mand, og han er vores ven fra tiden i Tacna. Vi glæder os til at få ham og hans familie til Cusco, og håber det kan få en positiv indflydelse på kirkens arbejde.

(På billedet er Majbritt ved at forberede søndagsskole).

Efterårsferie

2006-11-14T09:27:00.000-08:00

For en måneds tid siden, havde vi en uges ferie, ifm. børnenes efterårsferie i hhv. børnehave og skole. Turen gik til Abancay - ca. 200 km. nordvest for Cusco. Det var en meget spændende tur, men også en tur med enormt mange sving... Når der så er nogle i familien med tendens til køresyge, så tager det jo lidt tid. Men vi kørte hele vejen i et ufattelig smukt landskab, og blev endnu en gang mindet om, hvor underfuldt Guds skaberværk er.

CD-indspilning

2006-11-14T08:58:00.000-08:00

For nogle uger siden, spillede vi en CD ind - med sange på spansk. Ønsket kom fra nogle brødre i kirken, som gerne ville kunne nyde sangene i deres hjem, samtidig med at de kunne lære dem bedre. Vi var virkelig i tvivl om vi skulle kaste os ud i projektet, men vores norske kollega, tog initiativet og det kom der noget godt ud af.
Vi brugte en uge, hvor 1.sal i kirken var forvandlet til et studie. Mange af de mest trofaste kirkegængere har deltaget med sang eller musik, og det har skabt en følelse hos mange, af at være med i noget. I vores familie var vi også rimelig engageret med både sang, solo, guitar og Rebecca der spiller tromme på nogle sange.

Ugen efter havde vi kagefestival hvor ideen er at vi forvandler kirken til en cafe, så vi kan invitere folk i kvarteret indenfor murene. Desværre er der ikke ret mange andre end os der kan bage, så vi skulle producere en hel del på i løbet af få dage. Jeg må indrømme at jeg lørdag aften var meget træt og meget sur og bad Søren minde mig om at jeg aldrig gjorde dette igen. Men så kom søndagen med kagefestival og det var en fantastisk eftermiddag med mange samtaler og dejlig stemning... ja, så jeg lader op i løbet af det næste år og er så nok klar til at gøre det igen!

Lige nu er Søren og Alice (vores norske kollega) ved at give et engelsk-kursus hver fredag og lørdag aften. Det er altid noget der vil trække folk, fordi peruanere så gerne vil tale engelsk, men er så dårlige til det. Her hører de ikke meget engelsk i hverdagen og hvis deres lærere i skolen heller ikke taler godt engelsk, så er det svært at få det lært. Så selvom meget af vores engelsk er gået ud til fordel for spansk, så kan vi alligevel nok til at give det videre. Også her er der kommet nogle nye, men om det betyder at de vil komme i kirken er så spændende.

Generalforsamling

2006-09-27T13:39:00.000-07:00

I den Evangelisk-Lutherske kirke i Peru, var der i weekenden generalforsamling. Det var to dage, hvor det eneste tema var ændringer af regelsættet for kirken. Der er et udvalg, som har arbejdet med dette i ca. et års tid, og for et par måneder siden, blev det forslag sendt ud til samtlige zoner i kirken, hvorefter der har været lejlighed til at komme med ændringsforslag og kommentarer.
Hvorfor så ændringer? Kirken er 11 år gammel, og arbejder stadig med at finde sine egne ben. I 3-4 år har der været en Pastoralteologisk gruppe, som har arbejdet med en del forskellige teologiske spørgsmål. Det har ført til en længere skrivelse, som bl.a. omhandler lederskabet i kirken både på lokal-, zone- og landsplan. Disse strukturelle forhold, har været hovedårsagen til ændringerne i kirkens statutter. Man arbejder fx. med ældste i de forskellige lokalmenigheder, for på den måde at få et reelt åndeligt lederskab.
Jeg har selv været med i kommisionen for ændringerne, og det har været et langt og sejt arbejde ind i mellem. Det er så et håb - ikke kun for mig, men for mange i kirken - at de nye regler kan bære i nogle år fremover. Nogle snakker om 10-15 år, men erfaringen siger os noget lidt andet... Men kunne de så holde i 4-5 år, så er det vel også ny rekord!

Børnehave

2006-09-18T10:11:00.000-07:00

Lydia og Sara går i børnehave. Når de tager afsted om morgenen, ser de som regel ud, som på billedet til venstre.
De er glade for børnehaven - i særdeleshed Lydia, som ikke kan forstå, at man ikke kan komme afsted i weekenden...
Børnehaven ligger 5 min. gang fra vort hjem, og der er mellem 10 og 20 børn i de forskellige klasser. De er inddelt i klasser efter alder, og en vigtig pointe ved børnehaven, er at man lærer noget. Så Sara har dagligt lidt lektier hun skal lave.

I går var der fest, hvor der var en del forskellige lege for både børn og voksne, samt fællesspisning og til sidst fodboldkamp for fædrene. Det var en hyggelig dag.

Sol - men koldt!

2006-08-10T14:49:00.000-07:00

En lidt bedre fordeling af varme og kulde kunne være på sin plads i Peru. Det siges, at I har svedt meget denne sommer i Danmark, og det gjorde vi i sandhed også i junglen. Men lige så varmt som det var der, lige så koldt var det at komme hjem til Cusco igen. Om dagen er det dog ganske varmt, og solen bager godt næsten hver dag. På fridage satser vi på at komme på tur, og der er mange skønne steder omkring Cusco. De sidste måneder er det blevet til nogle ture på hesteryg - og det er altså fantastisk at opleve naturen på denne måde.

Og efter en times tid, er det helt nødvendigt med et lille hvil - både for hest og rytter - men måske mest for rytteren...

Junglen

2006-08-10T14:25:00.000-07:00

Ferie
Midt i juni måned rejste vi på ferie – først en uge til nord-peru, og derefter en uge til junglen. Det var virkelig spændende. Det var første gang vi var nord for hovedstaden Lima, som ligger ca. midt i landet. Vi besøgte gode venner i Chiclayo, og så nærmere på nogle seværdigheder i den del af landet. Turen til junglen var helt i særklasse. Det er imponerende at sejle på Amazon-floden, som var ca. 1 km. bred der hvor vi var. Varmen, de nye dufte, naturen, fuglene, dyrelivet generelt, de mange spændende sejlture, at fiske piratfisk, badeture i Amazonfloden mv. – det var helt klart årets højdepunkt hvad ferie angår!!!
Billeder følger:

DAGENS FANGST!!!

Fodring af aber...

Daniel ved siden af et kæmpetræ inde i junglen

Arequipa og Titicaca-søen

2006-05-03T12:15:00.000-07:00

For et par uger siden, skulle jeg til et møde i Arequipa. I den forbindelse tog jeg Rebecca og Daniel med dertil, hvor de gik i skole et par dage. Derefter tog vi til Puno, for at komme ud og sejle lidt på Titicaca-søen.
Det er spændende at rejse i Peru - man ved aldrig hvad der sker, hvilke mennesker man møder, hvornår man kommer frem osv. Her nogle billeder, fra rejsen:

Det var en god og spændende tur - efter børnenes mening også lidt for lang bustur. Nej, det var vel egentlig ikke kun dem :-)

Vi var ude at sejle på Titicaca-søen om eftermiddagen, og der var et smukt lys der var over det hele.

På Titicaca-søen er der nogle sivøer, hvor der bor mennesker. Øerne er fastgjorte i bunden af søen, og det er et meget specielt liv de fører. I dag, har jeg indtryk af, at de gør det mest pga. de muligheder turismen giver. Men det er da temmelig specielt alligevel...

Vi havde en meget smuk eftermiddag på søen, og hyggede os rigtig meget!

Sygdom og dødsfald

2006-05-03T12:07:00.000-07:00

Det er i dag d. 3/5. Der har været begravelse for Majbritts mor i dag. I sidste weekend fik vi melding om, at Toves situation var væsentligt forværret. Det betød at Majbritt rejste til Dk. mandag d. 24/4, og nåede at være der i et døgn, inden Majbritts mor blev bevidstløs. Fredag d. 28 om aftenen døde hun. Kræften i lungerne var så fremskredet, at det gjorde det vanskeligt at trække luft, og hjertet var på overarbejde de sidste dage.
Det har været en vanskelig tid for Tove, og vel egentlig også for de mennesker omkring hende. Alligevel er det et stort savn og et tomrum der kommer, efter at hun er død.
Vi takker Gud for, at Tove døde i troen på Jesus. Hun havde fred med Gud her i livet, og nu er hun nået frem til den evige fred og hvile hos ham. Gud være lovet for det!
Majbritt er i Dk. en tid endnu - ca. en uges tid. Men vi glæder os alle sammen til at blive samlet igen. Hvis ikke vi havde været i Dk. i februar, var vi helt sikkert også rejst hjem alle sammen nu. Men det har ikke været muligt for os denne gang.

5 uger i kufferter...

2006-03-24T17:08:00.000-08:00

Så er der så småt ved at falde ro over familien igen. De sidste uger har været noget omtumlede. Først i februar fik vi at vide, at Majbritts mor, som har kræft, havde det dårligt. Hun var blevet lam i den ene side af kroppen, pga. kræft i hovedet. Det gjorde, at vi med få dages varsel pakkede kufferterne, og rejste til Dk alle mand. Det er godt, at det kan lade sig gøre, og vi var meget glade for samværet. Majbritts mor er ikke rask, men hun blev opereret i hovedet, hvilket var en vellykket operation. Hun har stadig kræft i lungerne, og det er ikke let at sige så meget om fremtiden. Men vi er nu tilbage i Cusco igen, og har det godt med det, selvom det er langt væk at være, i en sådan situation.
Efter ankomst til Peru, og en meget mærkbar temperaturforskel... - gik turen direkte til Arequipa, hvor der var konference for alle missionærer i Peru.

Inden konferencen nåede vi en tur på turisthotellet i byen, hvor vi nød god mad, og en dejlig pool. Vandet var dog lidt koldt, men forfriskende i den varme sol.

Under konferencen havde vi besøg af Bent Olsen og Jens Ole Christensen. Det var inspirerende og intensive dage, med mange samtaler om arbejdet vi står i som missionærer i Peru. En af dagene havde vi også besøg af kirkens generalsekretær i Peru, som fortalte lidt om, hvordan han ser mulighederne for kirken i fremtiden, samt hvilke områder kirken ønsker hjælp fra os som mission.

Efter konferencen tog vore danske gæster med til Cusco, hvor de først var med til gudstjeneste søndag formiddag, og derefter var turister. Vi prøvede efter bedste evne at være guider, og nåede også at se de vigtigste seværdigheder, som fx. den hellige dal, samt Macchu-Picchu (billedet ovenfor). Det var en stor oplevelse for dem, og vi nyder det også, når nogle synes om det vi kalder for vort andet hjemland.

Ferie!!!

2006-01-22T17:45:00.000-08:00

Sommerferie er vel egentlig altid godt. Det helt fantastiske ved sommerferier i Peru, er at hvis du tager bestemte steder hen, er du helt sikker på godt vejr. Det gjorde vi så 4. juledag, og blev der til 7 januar. Ved stillehavet har vi som mission i Peru to sommerhuse, og fra januar til marts er det så at sige altid godt vejr der. Når man så tilmed forlader Cusco i regntiden, og som ligger i 3.300 meters højde, så er forskellen altså mærkbar. Vi havde nogle fantastisk gode dage, hvor det stående spørgsmål var: Skal vi bare gå ned til poolen, eller skal vi tage på stranden i dag...

Nogle af de andre hovedingredienser var: grill, bål og snobrød, spil, is, god mad, sandslotte og så lige masser af fluer. Alt i alt nogle gode dage, hvor vi havde god tid til at slappe af og hygge os med hinanden.
Nytåret blev også fejret i fin stil, sammen med Merete og Roar Steffensen. Det var en rigtig hyggelig aften med leg, hygge, skattejagt mv.

Efter ferien ved kysten havde vi nogle feriedage i Arequipa, hvor vi fik ordnet diverse ting, og fik også indkøbt et keyboard. Det ser ud til, at der er en vis interesse for det hos nogle af familiens medlemmer - så det er jo spændende, hvad det kan blive til.
Ellers har der været ganske mange i kirken til både jule- og nytårsgudstjenester i kirken her i Cusco. Julegudstjenesten holdt vi d. 23/12, og der var kirken næsten fuld. Det var dejligt at se - også selvom det kun er en gang imellem det sker. Nytårsdag havde de også gudstjeneste kl. 10.00 og der var kirken også helt fyldt op. Efter disse arrangementer har det været så som så med antallet, men vi er glade for dem som kommer, og forsøger at få flere med, og få de kontakter vi har til at blive mere trofaste.
Traditionen i dette land er for mange, at kirken er et sted man besøger en sjælden gang. Det at være en aktiv del af en menighed, er fremmed for de fleste. Derfor tror vi også, at det på mange måder smitter af ind i vores kirke. Så selvom nogle har valgt at blive medlem hos os, ser det ikke ud til, at det betyder så meget.
Ellers har vi det alle godt. Vi er raske, og takker Gud for det. Børnene trives godt med deres forskellige gøremål. Særlig Rebecca er aktiv med gymnastik 2 gange hver uge. Sara er også lige begyndt med ballet - hun er meget optaget af det, og skal vise os alle de trin hun nu har lært...

Advents- og juletid

2005-12-19T15:00:00.000-08:00

Så er det blevet advents- og juletid. Vi havde dansk julefrokost i går, hvortil det lykkedes at fremtrylle: Marinerede sild, stegte marinerede sild, leverpostej, frikadeller, flæskesteg og rødkål, rugbrød mv. Det var virkelig et festmåltid, hvor vi havde besøg af Anja og Bjarne m. familie.

Når det gælder arbejdet, kan vi på mange måder synes, at der sker for lidt. Til februar er det 4 år siden arbejdet blev begyndt, og der er i hvert fald få synlige resultater. Vi samles som regel med 8-10 her fra byen til gudstjenesterne. Det er noget forskelligt hvem der kommer. Der er 6 medlemmer af kirken, og derudover er der ca. 15 voksne, som vi har løbende kontakt med. Der er ingen af af disse, der er 100 % trofaste. Vi gør en hel del for at få kontakt med unge mennesker, og her har vi også ca. 10 kontakter, hvoraf kun et par stykker komme rimelig trofast. Børneklubben er det også noget svingende med, og her den sidste måneds tid, har det været noget småt. Skoleåret i Peru slutter her i december måned, og da det betyder eksamener for alle lige fra 1 – 10 klasse, er der nok mange børn der ikke har tid / prioriterer børneklubben.
Nogle gange kan man ikke lade være med at tænke: Hvad er kriteriet for succes som missionær i Peru. Jeg har ikke overblikket over det, og tør heller ikke give et bud. Men vi forsøger med vort liv, vore ord og handlinger at være et vidnesbyrd for de mennesker vi omgås.

Til alle der følger lidt med her på siden, vil vi ønske en rigtig glædelig jul, og et af Gud velsignet nytår. D. 27/12 tager vi på ferie. Missionen har et sommerhus vede stillehavet. Der har vi været mange gange, og virkelig slappet af i fredelige omgivelser. Vi glæder os ekstra meget i år, da det er 2 år siden vi var der sidst. Så egentlig vil vi bare ønske god sommer...

NB: Billederne har ikke noget med teksten at gøre: Øverst til venstre er landskab og ruiner et stykke uden for Cusco. Her til højre er typisk byggeri op ad skrænterne i udkanten af Cusco by.

Lidt fra hjemmet

2005-11-15T17:52:00.000-08:00

De sidste uger har det været meget svingende med vejret i Cusco. Et par dage med flot solskinsvejr, som så bliver afløst af mørke og tunge skyer, samt blæst og kulde. Så lidt sol igen, men i løbet af eftermiddagen kommer der skyer, regn, lyn og torden. Sådan skifter det faktisk hele tiden. Det giver som nogle måske kan gætte anledning til forkølelser - både hos os der er fremmede her, men også for de mennesker der har boet i Cusco hele deres liv.

Vi prøver at nyde de gode dage, og Majbritt har travlt med at få vasketøjet sat over, hvis der skulle være sol om morgenen, da man aldrig ved, hvordan eftermiddagen ser ud.

Sara går i børnehave, og er vældig glad for det. Hun forstår vel en forholdsvis lille procentdel af det de andre siger til hende, men det lader hun sig tilsyneladende ikke standse af. Det er godt og hyggeligt at gå i børnehave, og de laver også mange forskellige ting. Her på billedet havde de en dag, hvor de skulle klædes ud som noget fra naturen. Så Sara blev en blomst. Både mor og far foreslog ellers en gulerod, men det skulle altså være en blomst...

Her er der hygge og historielæsning under parasolen i haven. Nogle opholder sig helst i skyggen i den varme højfjeldssol (vi bor i 3.300 m. højde), og på dage hvor det er rigtig varmt, skal der meget væske til.

Kagefestival...

2005-11-15T16:53:00.000-08:00

I søndags havde vi kagefestival i kirken. Måske lyder det dumt, og lidt malplaceret i en kirke. Men hvad gør man lige, for at få kontakt med de mennesker der bor i nabolaget, når de ikke pr. automatik kommer til gudstjenesterne.

Udvalget var rimelig stort og fantastisk godt. Ostekage, jordbærlagkage, gulerodskage, småkager, vafler, sodavand, kaffe og the, mv.

Der var tre overordnede mål med arrangementet:

1. At vi kunne blive lidt mere kendt med de mennesker der bor i nærheden af kirken, og at de på den måde også kommer indenfor hos os.

2. At vi kunne tjene lidt penge til en halv-slunken kasse.

3. At styrke sammenholdet mellem os der kommer i kirken, ved at stå sammen om et sådant arrangement.

De to første mål blev opfyldt på en god måde, og for de få der reelt var aktive, synes jeg også at det tredje mål blev opnået. Jeg har ikke tal på, hvor mange mennesker der var indenfor i løbet af eftermiddagen, men det var ganske mange. Vi fik også nogle gode samtaler med flere af dem, og inviterede dem til at komme til vore gudstjenester og andre arrangementer.

Ellers må vi sige, at de sidste fjorten dage har det været meget småt med folk i kirken. Til ungdomsmøder har der været 1-2 hver gang, og til gudstjenesterne mellem 2 og 5. Det giver anledning til at gennemtænke - hvad er det vi gør her, er der ting, som vi skulle lægge helt om, skal vi i gang med nogle andre aktiviteter osv. Jeg tror nok, vi har flere spørgsmål end svar, men vi håber og beder om, at Gud vil vise vej, og åbne og lukke de døre der er passende, så vi på den måde bliver vejledt af Ham. Han er en mægtig Gud, og har alle ting i sin hånd, og i bund og grund er det fantastisk, at det er Ham der har det overordnede ansvar for de ting han sætter os i gang med.

Skoleindvielse i Cusco

2005-10-29T06:09:00.000-07:00

I går - fredag d. 28.10 var der stor fest på skolen i Cusco. Endelig er det lykkedes at få skolen færdig, og dermed var det tid til indvielse. Det er jo egentlig en norsk skole, fordi vi på en eller anden måde er under den norske skole i Arequipa. Dog er det sådan, at alle eleverne her i Cusco er danske. Så jeg tror nok Bjarne (læreren på skolen) har fundet frem til navnet "colegio escandinavo".

Det er nogle vældig fine rammer, som nu er blevet færdige, og vi havde en fin indvielse. Bjarne fortalte om de første uger og måneder uden noget lokale, og viste mange flotte billeder fra naturen omkring Cusco, som reelt var "skole" for børnene de første uger.

Der var også tid til sang og gymnastikopvisning fra børnene. Og så fik vi lidt god mad, kaffe mv.

Familiebillede

2005-10-24T19:43:00.000-07:00

Familiebillede...

2005-10-24T19:21:00.000-07:00

Musikgruppen i kirken i Cusco.

7 nye til ungdomsmøde!!!

2005-10-24T18:54:00.000-07:00

De sidste par måneder, har vi hver anden lørdag været i en park, der ligger ca. 100 m. fra kirken. Vi har ungdomsmøde fra 15-17 lørdag eftermiddag, og så har vi valgt at leje en udendørs volley- og basketbane i denne park, hvor vi så inviterer de unge der er i parken, med til at spille. Det har været en vældig god ide, for at få fat i folk, og hver gang er vi kommet i kontakt med nye. I lørdags var der 7 unge, der stod og spillede da vi kom. Dem spillede vi med en times tid, og holdt bagefter en andagt / appel, hvor vi fik lov til at forkynde evangeliet for dem. Det er rigtig dejligt, at vi på den måde kan vidne om det vi tror på, og samtidig invitere dem til at være med i kirkens arrangementer.

Indtil videre har det ikke betydet, at de kommer til arrangementerne i kirken, men vi tror det er en god måde at evangelisere på, og samtidig blive en del af nærmiljøet omkring kirken.

I tirsdags var vi nede at bestille et stort skilt til kirken, hvorpå alle ugens arrangementer er skrevet. Efter nybygningen af skolen på 2. etage har der ikke rigtig været noget, der indikerede at den bygning vi holder til i er en kirke, så det bliver godt at få hængt skiltet op.

Majbritt og Lydia har nu været i La Paz i Bolivia i et par dage, fordi de skulle hente Visa til Lydia. Det har de fået klaret, og både de og vi herhjemme glæder sig til at de kommer hjem.

På søndag er der folkeafstemning i Peru. De skal stemme ja eller nej til en sammenlægning af det der svarer til snart forhenværende amter i Danmark. Her i landet har man stemmepligt, og man får ligefrem bøde, hvis man ikke stemmer. Så mon ikke de fleste finder vej til stemmeurnerne, og får sat deres kryds.

Chao herfra

Søren

Nyt fra arbejdet i Cusco

2005-10-16T20:37:00.000-07:00

Så er vi vist nået så langt ind i etableringsfasen, at vi nu kan fortælle lidt om livets gang i Cusco. Først og fremmest har vi, siden vi kom, brugt en del tid på at indrette os i vores hus. Det er det samme hus som det vi boede i for 2 år siden, så det har været et glædeligt gensyn, men derfor tager det alligevel tid at finde ud af hvor alting skal stå.

Så har vi prøvet at danne os et overblik over situationen i kirken. Der har ikke været en stor medlemsfremgang de sidste år, men det positive er, at der er 4 stykker der virkelig har lagt et stort arbejde i kirken. 3-4 personer er på vej til at blive optaget som medlemmer og derudover kommer der nogle i kirken af og til.
Børneklubben, som vi før har haft stor glæde ved, er nu et arbejde som vi overvejer at nedlægge. Der kommer ikke ret mange børn og de kommer ikke trofast. En af grundene til det er, at børnene her i Peru, har så mange lektier for at de ofte bruger lørdagen på at lave dem. Men endnu holder vi liv i den og glædes over de børn der kommer.
Det arbejde der virkelig har fået hjertet til at banke hos os er ungdomsarbejdet. En norsk kollega, Alice, har sidste år gjort en masse for at få en ungdomsarbejde op og stå. Her i sommers var hun i Norge på ferie og det så ud til at det hele var faldet sammen fordi der ikke kom flere da vi nåede hend i starten af august. Så tog hun og Domingos børn (som er unge) en runde og inviterede igen, og i fredags sad vi så spændte i kirken og ventede...og så væltede det ind med unge mennesker. 15 stykker dukkede op!
Fredag aften har vi guitarundervisning og synger sammen. Dvs. at de unge vælger om de vil lære sangen eller lære at spille guitar.
Om lørdagen er Søren så med til det egentlige ungdomsmøde. Her vælger de at være i kirken hver anden gang og den anden gang i parken hvor de laver lidt sport. Her kommer de hver gang i kontakt med andre unge som ikke har relation til kirken.

Meget tid er gået med snak og møder samt en skole der er ved at blive færdiggjort i kirken, og det kribler lidt i os, at komme igang med det vi egentlig er her for. Vi skal ud og møde mennesker og invitere dem til gudstjeneste. Noget af det vi har lyst til er at engagere os i området hvor kirken ligger. Tage rundt og invitere, være i parken med børnene og snakke med de andre forældre der er til stede, osv.
Opfordringen fra nogle er, at vi skal arrangere forskellige ting i kirken som kan få nogle til at komme ind over dørtrinet så de kan møde os der. Forslagene er mangfoldige og det må tænkes lidt igennem: kagekursus, sundhedsoplysning, kreative aftner, osv.

Af kollegaer i Cusco tæller i øjeblikket vores præst Domingo og hans 5 hjemmeboende børn. Børnene lægger en del kræfter i kirken. Så er der vores norske kollega, Alice, som allerede har været her 1 år. Og endelig Anja og Bjarne som er lærefamilien. De har 3 børn som passer nøjagtig i alder og køn til vores tre ældste børn.

Helt overordnet har vi alle fundet ind i en hverdag her. Vi kan godt mærke, at børnene savner fætre og kusiner, bedsteforældre og legekammerater fra Danmark. Men de har alligevel taget forandringen med godt mod. Men hvis I vil være med til at bede om, at de må falde helt til her, og få indhentet det spanske de har glemt.

I hilses med ordene fra 2 Kor. 4,1: ”Derfor bliver vi ikke modløse i den tjeneste vi har fået af barmhjertighed” – Tjenesten som vi har fået af Gud, er evangeliets tjeneste. Vi ved godt, at vi er frelst af Guds nåde og barmhjertighed, men ved at få tjenesten ind i det rette lys – at vi også har fået den af barmhjertighed – undgår vi at blive modløse. For da ser vi, at det ikke er vores, men Guds gerning vi får lov at være med i.

Med venlig hilsen og tak for forbøn og medleven

Majbritt og Søren Andersen